Historie

Hvad skulle Sovjet unionen bruge Danmarks havstrøm til?

16. december 2018 af KageSpiseren - Niveau: 9. klasse

Hejsa

Så jeg sidder lidt her og undrer over noget min historie lærer sagde og kan ikke helt huske det, men nogen der ved hvad Sovjet Unionen skulle bruge Danmarks Havstrøm og hvor de var på vej til? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. december 2018 af ringstedLC

Under Den Kolde Krig havde Warszawapagt-landene tre flådehavne, - altså baser for deres oceangående krigsskibe inklusiv ubåde med A-våben, hvorfra de kunne nå ud i Atlanterhavet og Polarhavet. Ubådene skulle derud for at "gemme" sig og fordi man tidligt i Den Kolde A-våbenkrig ikke havde rækkevidde og præcision nok på missilerne til at nå Nord Amerika.

Den Arktiske Flåde lå ved byen Murmansk "for enden af Golfstrømmen" i Arktis. Der er isfrit hele året og meget nem adgang til det nordlige Atlanterhav. NATO kunne ikke forhindre ubådene i at sejle mellem Norge, Island og Grønland, hvor selv en kæmpestor ubåd er meget svær at finde i det dybe ocean.

Sortehavsflåden lå på halvøen Krim og kunne via Middelhavet komme ud i Atlanten. Den havde NATO mere kontrol med, da hele nordkysten af Middelhavet og Tyrkiet jo er NATO-lande.

Endelig var der Østersøflåden, der havde hjemme i Leningrad (nu Skt. Petersborg). Den var såvidt jeg husker den største af de tre og skulle forsvare den indsejling til Rusland som har den korteste afstand til Moskva. Det skulle foregå ved at man bekæmpede/besatte Danmark og Sverige fordi man så kunne kontrollere Storebælt og Øresund. Danmark er blevet kaldt "proppen i flasken" som et billede på, at vi sidder i halsen af Østersøen.

Ovenstående er skrevet i datid fordi Sovjetunionen er fortid, men Rusland har selvfølgelig stadig de tre baser, også den på Krim som er annekteret fra Ukraine, en tidligere sovjetstat. Deres samlede forsvar er bare reduceret betydeligt.


Skriv et svar til: Hvad skulle Sovjet unionen bruge Danmarks havstrøm til?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.