Geografi

Klimatiske faktorer for nåleskov?

13. januar 2019 af inneedofhelp123 - Niveau: C-niveau

Hvad er de klimatiske faktorer for at der kan vokse nåleskove og hvorfor er det sådan? Og hvad er det, der gør, at det går fra tempereret løvfældende skov til nåleskov? 

 

Brugbart svar (0)

Svar #1
13. januar 2019 af ringstedLC

Først og fremmest: Et løvfældende træ kan godt have nåle (lærk) og et træ med blade kan godt være stedsegrønt (kristtorn og vedbend). Men fordi de fleste løvfældende træer bærer blade og de stedsegrønne nåle i det tempererede bælte, går det nok.

Klima: Kombinationen af lufttryk, nedbør, temperatur og vindforhold målt over en længere periode.

Lufttryk og vindforhold er her underordnede, men nedbør fordelt jævnt over året og gennemsnitstemperaturen er bestemmende for plantebælterne. Temperaturen er stærkt forbundet med afstanden til polerne og da denne afstand også bestemmer dagslængden (nåleskov har kortere vækstperiode), er det ikke helt nemt at afgøre, om det er det ene eller andet forhold, der sætter grænsen. Hvis der fx blev ligeså varmt i Nordnorge som her, ville bøgetræer altså alligevel ikke springe ud. Den mørke tid om vinteren er simpelthen for lang tid for bøgetræet at "gå i dvale". Det skal sikkert også som os have noget "nattesøvn", hvilket den arktiske sommer heller ikke kan give det.

Men sikkert er det, at hvis der er livsbetingelser for løvfældende skov, så må nåleskoven vige pladsen. Man siger som en tommelfingerregel, at hvis vi (i DK) stoppede al form for naturpleje herunder også landbrug, så ville det meste af landet være groet til med bøgeskov, - bøg fordi den udkonkurerer de andre træer, i løbet af et hundrede år.

Temp. løvfældende skov: Jævn nedbør, tilstrækkelig gennemsnitstemperatur, ikke for lang "dvale".

Temp. nåleskov: Jævn nedbør, tåler en lidt lavere gennemsnitstemperatur, tåler lidt længere "dvale".

Naturen har altså (selvfølgelig) udviklet en gruppe træer, der kan leve på randen af, hvor det er fysisk muligt for træer at leve.

Forresten; min nabo som er skoventrepenør, var på (i) Grønland forrige sommer ved Diskobugten og så nogle juletræer. De var næsten 40 år gamle, så nu kunne de begynde at fælde dem.


Skriv et svar til: Klimatiske faktorer for nåleskov?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.