Dansk

Hvor skal der være kommaer?

01. marts 2019 af Peterrandom - Niveau: 8. klasse

"Den reelle løsning ville jo være at man snakkede med sine med sine forældre om det"

Hvor skal kommaet være i denne sætning? Jeg har fumlet med det i lang tid og kan ikke finde ud af det. Håber i kan hjælpe mig


Brugbart svar (1)

Svar #1
01. marts 2019 af OliverHviid

Det kommer an på hvilket kommasystem du bruger. Hvis du anvender startkomma, så skal kommaet sættes efter "være". Hvis du ikke anvender startkomma, så skal der slet ikke sættes noget komma.


Brugbart svar (1)

Svar #2
01. marts 2019 af Eksperimentalfysikeren

Det sted, der er nævnt i #1 er korrekt. Jeg foretrækker at sige, at der skal komma foran "at". Hvis "at" er efterfulgt af en navneform, f.eks. "Det at snakke dansk..." skal der ikke være komme, men hvis der er et andet ord efter "at", skal der komme (stadig, hvis du benytter startkomma.)

Jeg foretrækker denne formulering, fordi den giver en regel, der kan bruges andre steder.


Brugbart svar (0)

Svar #3
01. marts 2019 af MaiiDevon

Enig med #2.


Brugbart svar (0)

Svar #4
03. marts 2019 af Stygotius

Der skal i intet tilfælde være noget  komma i eksemplet.

Spørgeren skulle i øvrigt nok lige sætte sig ind i spørgsmålet om  startkomma.


Brugbart svar (1)

Svar #5
03. marts 2019 af Stygotius

Det sted, der er nævnt i #1 er korrekt. Jeg foretrækker at sige, at der skal komma foran "at". Hvis "at" er efterfulgt af en navneform, f.eks. "Det at snakke dansk..." skal der ikke være komme, men hvis der er et andet ord efter "at", skal der komme (stadig, hvis du benytter startkomma.)

Jeg foretrækker denne formulering, fordi den giver en regel, der kan bruges andre steder.

Dette er vrøvl.


Brugbart svar (0)

Svar #6
03. marts 2019 af Eksperimentalfysikeren

#5 Det må du uddybe!


Brugbart svar (0)

Svar #7
03. marts 2019 af Stygotius

"men hvis der er et andet ord efter "at", skal der komm(e)a".

Ordet at" kan være et af to forskellige ord, -enten infinitivsmærket, eller  en konjunktion, en ledsætningsindleder, der styrer en ledsætning, I det sidste tilfælde vil der selvsagt komme en sætning bagefter, og i det tilfælde sætter  man et (grammatisk) komma foran dette "at",  -ikke bare når der "er et andet ord" bagefter".

Først siger du kategorisk at der skal komma foran "at". Umiddelbart derefter siger du at der intet komma skal være hvis ordet efterfølges af en navneform.  Det  er forvirrende, og fortsættelsen ligeledes.

Hvordan kan  forklaringen i #2 bruges "andre steder"?


Brugbart svar (0)

Svar #8
03. marts 2019 af inneedofhelpfromyou (Slettet)

"Den reelle løsning ville jo være, at man snakkede med sine forældre om det."


Brugbart svar (0)

Svar #9
03. marts 2019 af Eksperimentalfysikeren

Du over ser to ting. Det, jeg vil understrege er, at det ikke er ordet "være", der afgør, om der skal komma, men ordet "at". Jeg starter så med at omtale kombinationen "at" + infinitiv. Derefter kombinationen "at"+andet end infinitiv. Her har du ikke fået rigtigt fat i min rækkefølge. Derfor læser du det som noget vrøvl. Prøv igen.


Brugbart svar (0)

Svar #10
03. marts 2019 af Stygotius

Nej, jeg læser at du skriver "men hvis der er et andet ord efter "at", skal der komme". 

Jeg  "over ser" ikke noget og slet ikke to ting, men har læst hvad der faktisk står i dit indlæg og givet et relevant svar på det.

Ordet "at" afgør ikke om der skal stå et komma foran eller ikke.

Jeg beklager, men det du siger, er ret rodet og upædagogisk formuleret.


Brugbart svar (0)

Svar #11
03. marts 2019 af Stygotius

De tvivlende kan jo prøve at sætte eventuelle  komma(er) i denne sætning:

"Hun siger at hun elsker at danse men hader at gå lange ture og vil helst ligge og dase i solen"


Brugbart svar (0)

Svar #12
03. marts 2019 af Stygotius

ad #11

-forudsat at man ikke bruger det tåbelige startkomma.


Skriv et svar til: Hvor skal der være kommaer?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.