Dansk

forstår ikke hendes points er der nogen der fortælle mig hvad hun mener

09. marts 2019 af 14049126 - Niveau: 8. klasse

Laura Gilliam har i bogen De umulige børn og det ordentlige menneske (2009), hvor hun særligt interesserer sig for etniske minoritetsbørn i den danske folkeskole. Gilliam finder, at skolen, hvor børn og unges formning af identitet og habitus finder sted, udstikker en "meget smal sti at gå på, der skaber et stort mulighedsrum for problematiske identiteter"(Gilliam, 2009: 434). Gilliam forklarer, at uagtet skolen har en institutionslogik om at behandle alle børn lige og agere "etnicitetsblinde", så giver skolen nogle bestemte kulturelle former forrang. De kulturelle former, der gives forrang, er knyttet til 'dansk kultur', hvilket betyder, at de børn, der oftest karakteriseres som dygtige og artige, er danske. Alle børn, både danske og de etniske minoriteter, observerer disse mønstre og lærer således meget om deres egen og de andres placering og identitet igennem sådanne erfaringer. Gilliam fremhæver, at lærerne i skolen ikke ønsker, at sådanne mønstre skal opstå, hvilket igen markerer, at mønstrene ofte opstår og gennemspilles som ubevidste processer. Lærerne anvender således, uden egentlig at (vide eller) ville det, deres egne middelklassenormer og forståelser som standard i forhold til adfærd – som det, der efterstræbes i skolen, og herved skabes der bedre betingelser for de børn og unge, der via deres habitus, bedst "matcher" sådanne middelklassenormer.


Brugbart svar (1)

Svar #1
09. marts 2019 af Stygotius

1  Du forstår nok ikke  hendes "pointer". Det hedder en (1) "pointe"  (poængte)   - flere "pointer". -udtalt "poængter"

2  Hvad har Laura Gilliam i den bog? Det siger du aldrig noget om.


Brugbart svar (1)

Svar #2
09. marts 2019 af Stygotius

Laura Gilliam har i bogen De umulige børn og det ordentlige menneske (2009), hvor hun særligt interesserer sig for etniske minoritetsbørn i den danske folkeskole  HVAD HAR HUN???. Gilliam finder, at skolen, hvor børn og unges formning af identitet og habitus finder sted, udstikker en "meget smal sti at gå på, der skaber et stort mulighedsrum for problematiske identiteter"(Gilliam, 2009: 434). Gilliam forklarer, at uagtet skolen har en institutionslogik??? om at behandle alle børn lige og agere "etnicitetsblind(e)", så giver skolen nogle bestemte kulturelle former forrang. De (kulturelle former), der gives forrang, er knyttet til 'dansk kultur', hvilket betyder, at de børn, der oftest karakteriseres som dygtige og artige(?), er danske. Alle børn, både danske og de fra etniske minoriteter, observerer disse mønstre og lærer således meget om deres egen og de andres placering og identitet igennem (sådanne) erfaringer. Gilliam fremhæver, at lærerne i skolen ikke ønsker, at sådanne mønstre skal opstå, hvilket igen markerer, at (mønstrene) de alligevel ofte opstår og gennemspilles som ubevidste processer. Lærerne anvender således, uden egentlig at (vide eller) ville det, deres egne middelklassenormer og forståelser som standard (i forhold til) for adfærd – som det, der efterstræbes i skolen, og herved skabes der bedre betingelser for de børn og unge, der via deres habitus???, bedst ("matcher") følger sådanne middelklassenormer.


Svar #3
09. marts 2019 af 14049126

forstår i hvad der menes med dette hun har skrevet . Har virkelig brug for hjælp


Brugbart svar (0)

Svar #4
09. marts 2019 af Tqooa

Uden at vide noget om emnet, fortolker jeg teksten således:

Noget i retningen af, at, selvom man i skolen har som mål at behandle alle børn lige, er der alligevel nogle børn, der får bedre betingelser end andre. Dette skyldes at lærerne (ubevidst) ser de opførselsmønstre, der knytter sig til dansk middelklasseliv, som positive og derfor ser mere positivt på de danske børn. Alt, der stikker udenfor, bedømmes negativt. Det er særligt skidt, da børn fra etniske minoriteter herigennem behandles som anderledes eller diskrimineres mod og derefter bygger deres identitet på denne erfaring.


Svar #5
09. marts 2019 af 14049126

tusind tak for hjælpen. du har reddet mit liv


Skriv et svar til: forstår ikke hendes points er der nogen der fortælle mig hvad hun mener

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.