Dansk Historieopgave

Analyse

27. april kl. 17:14 af Sara6543 - Niveau: A-niveau

hvordan analyserer man en historisk kilde?

udover at vurdere hvorvidt den er trovædig


Brugbart svar (0)

Svar #1
27. april kl. 18:51 af 1Help1

Hej,
At analysere en historisk kilde er det samme som at lave en kildekritik.
Tjek dette link for at læse lidt om det:
https://historieportalen.gyldendal.dk/historisk_metode/klassisk_kildekritik/kildekritik_en_metode_i_historiefaget

Derudover kan du bruge dette analyseredskab: https://historieportalen.gyldendal.dk/historisk_metode/klassisk_kildekritik/kildekritik_en_metode_i_historiefaget/kapitler/kilder_levninger_levn?resource=f1290b62-b440-4e9d-bdbc-2fa2d8f5d8ed

Husk at logge ind på hjemmesiden med dit UniLogin (jeg ved ikke, om alle har adgang til hjemmesiden via UniLogin, men håber du kan se hjemmesidens indhold).


Svar #2
27. april kl. 20:39 af Sara6543

tusinde tak! 

Kan man også se på noget som Minervamodellen, i forhold til modtager?

Eller er det mere noget man bruger inden for dansk analyse.


Svar #3
27. april kl. 20:40 af Sara6543

Jeg har dog ikke adgang til hjemmesiden, selvom jeg logger ind med uni.


Brugbart svar (0)

Svar #4
29. april kl. 18:04 af 1Help1

#2
Man kan ikke bruge Minervamodellen under historie. :)



#3
Hvis det stadig ikke er for sent, så skriver jeg lige de ting, der står på analyseredskabet (du behøver ikke at besvare alle emnerne, tag kun de punkter, der er relevant for det, du analyserer). Du kan også bruge dette til næste gang:

Problemstilling
1. Formulér et spørgsmål, der skal undersøges.
2. Find kilde(r) der kan besvare spørgsmålet i form af levn og materialer: Hvilke kilder findes, og er de repræsentative?
3. Hvordan skal det fundne materiale anvendes?
- Som en kilde til at underbygge, problematisere eller belyse et bestemt emne/en periode/en persons rolle etc.?


Ophavssituation
Det er vigtigt at få styr på, hvilket forhold kildens afsender har til det, som der fortælles om. Derfor starter vi med ophavssituationen, der skal blotlægge kildens hvem, hvad, hvornår, hvor og hvorfor.

Hvem er afsender og modtager?     
Kommunikationssituationen afklares i forhold til, hvem der er forfatteren, og hvem der er modtageren.
Desuden: Er kilden første- eller andenhåndskilde til det, vi vil have undersøgt? 

Hvad?
Klassificér genre og kildetype
Er det et brev, en rapport, en tale, en dagbog, et politisk manifest eller noget helt sjette? Er det en normativ eller kognitiv kilde?
Er der for eksempel tale om et kærlighedsbrev fra 1700-tallet mellem to adelige, er det vigtigt at sætte sig ind i denne genre for at ikke misforstå indholdet. 
Ydermere: Var kilden oprindelig tænkt som et offentligt eller privat dokument? 

Hvornår?
Datér kilden. Hvis kilden er nedskrevet nogenlunde samtidigt med det, kilden handler om, så er kilden samtidig. 
Desuden er det vigtigt at sætte sig ind i, hvilken periode kilden er forfattet i: Er vi i renæssancen eller i Rusland under revolutionen? 

Hvor?
Geografisk placering. Er det nedskrevet samme sted, som det skete – og har det betydning?

Hvorfor?
Konteksten for kildens tilblivelse: De omstændigheder og evt. den anledning, kilden bliver til under.
Er der begivenheder, som kilden befinder sig i, umiddelbart under - eller som et resultat af?
Her kan man også se på afsenderens biografiske data, de hændelser, der lægger sig op ad kilden, tidsalderen og strømninger i kildens samtid.
Og ikke mindst kan man vurdere: Hvad var oprindeligt kildens funktion?

Brugbar?
Er kilden efter de ovenstående spørgsmål stadig brugbar til at svare på vores overordnede spørgsmål/problemstilling?


Indholdet
Man skal selvfølgelig forstå kildens indhold. Jo længere tilbage i historien, jo sværere er sproget at forstå. Derfor er det vigtigt at fastslå, hvad indholdet i teksten egentlig drejer sig om.


Tolkning
Der er altid en sproglig dimension i kilderne, der skal læses, forstås og fortolkes. Man kan derfor inddrage en sproglig analyse og undersøge, hvordan teksten er bygget op – og gerne med hjælp fra diskurs-, argumentations- og retorikanalyseværktøjer.

Hensigt:
Hvad er afsenderens formål med kilden (meningen)? 

Motiver:
Er der motiver i kilden (magt/realpolitik, idealisme, egoisme)? Hvis ja: Til hvis     fordel tjener det sagte?

Tendenser:
Er kilden udtryk for en ideologi (liberalisme, islamisme etc.), og afspejler det sig i teksten?
Hvordan er grundtonen i kilden - undersøg sprogbrugen, fx forfatterens brug af tillægsord (adjektiver)?
Har afsenderen sympati for eller antipati mod bestemte personer eller andet? 
Er der udeladt noget i kilden - eller tilføjet oplysninger om det pågældende emne?

Troværdighed:
Vores spørgsmål til kilden afgør i høj grad troværdigheden af kilden – sammen med kildens funktion. Skal vi fx bruge kilden til at fastslå begivenhedernes nøje beskaffenhed, så er førstehåndskilder det bedste. Endvidere kan man opstøve andre relaterede kilder, der enten kan styrke eller svække troværdigheden for vores undersøgte kilde. 

Sammenlign: 
Det allerbedste er at undersøge flere kilder om det samme emne, så man kan få forskellige tendenser i spil. For hvad siger andre kilder? Er der overensstemmelse mellem dem eller modsætninger? Hvis ja: Hvor? Hvorfor mon?

Repræsentativitet:
Hvad kan man sige, kilden er repræsentativ for?
Eksempler: 
-    En ny mentalitet? (fx renæssancen)
-    Kvinders position i samfundet i 1970’erne? (fx rødstrømpebevægelsen)
-    Amerikansk udenrigspolitik efter 2. Verdeskrig? (fx Trumandoktrinen)
-    Eller er kilden blot repræsentativ for personens egne tanker eller handlinger?


At afslutte fra kilden
Til slut kan man vælge at lave en levns- og/eller beretningsslutning på kilden.

Beretningsslutning fra en kilde: Man bruger de informationer, som kilden selv meddeler.

Levnsslutning fra en kilde: Man bruger kilden til at sige noget om den samfundsmæssige virkelighed, hvori kilden blev til. Dermed anvendes kilden til at sige noget om ophavssituationen og ophavsmanden.


Konklusion
Spørgsmålet til kilden besvares:
- Hvad svarer kilden på vores spørgsmål?
- Udsagnsværdi (hvad kan vi bruge kilden til, hvor god er kilden til vores formål?)


Svar #5
30. april kl. 23:19 af Sara6543

Tusinde tak!

Det er ganske brugbart.


Skriv et svar til: Analyse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.