Emission og absorptions spektre

se https://en.wikipedia.org/wiki/Absorption_spectroscopy#Absorption_spectrum og  https://en.wikipedia.org/wiki/Emission_spectrum

Hvis man tilfører energi til et atom, så det kommer i en højere tilstand, vil det kunne udsende lys af forskellige bølgelængder ved henfald til en lavere energitilstand. Dette kan observeres som et liniespektrum med lysende linier på mørk baggrund. Dette spektrum kaldes et emissionsspektrum.

Hvis lys med en energi, der svarer til en overgang i et atom, rammer atomet mens det er i den nederste af de to tilstande, der indgår i overgangen, kan atomet absorbere lyset og hoppe til den øverste energitilstand. Sender man hvidt lys gennem en gas af ens atomer, vil atomerne kunne absorbere lys ved de tilsvarende overgange, så man ved analyse af lyset får et kontinuert spektrum med mørke spektrallinier. Det fremkomne spektrum er et absorpsionsspektrum.

Linierne i absorptionsspektret ligger ved bølgelængder, hvor der også ligger linier i emissionsspektret, men det modsatte er ikke tilfældet. Grunden er, at for at et atom kan absorbere lys svarende til overgangen m til n, skal atomet være i tilstsanden m inden absorptionen. Normalt befinder atomerne sig i grundtilstanden, så absorption normalt kun finder sted fra grundtilstanden. I solens atmosfære er der så varmt, at der er mange brintatomer i tilstanden n=2 og vejlængden gennem atmosfæren så stor, at der kan ske synlig absorption af lys svarende til Balmerserien.