Atom og udsendelse af lys

Præcis, så og så lige for at toppe den af så frigives energien når elektronen henfalder igen.

Atomer kan exiteres/energiforsynes, hvis fotonens energi matcher et 'elektronspring'. Det kaldes absorption.

Springer elektronen (senere) efterfølgende til et lavere energiniveau, ledsages det af fotonudsendelse med en specifik bølgelængde. Det kaldes emission.

Fotonenergi:
                        

              Ja.

Ved i hvorfor der er forskel på spektrummerne, altså med emission og absorption.

#5 Nej, lysudesendelsen kaldes emission. Emission betyder udsendelse. Ved absorption er der noget, det opsamles, f.eks. kan en svamp absorbere vand.

#3 Ved emission frembringes der lys, der udsendes fra atomet. Ved absorption indfanges der lys, der så bruges til at bringe atomet i en højere energitilstand.

Der er andre processer, der kan ændre energien i et atom. I et udladningsrør er der elektroner, der bevæget sig gennem gassen fra en negativ pol til en positiv pol, så der løber en strøm gennem røret. Elektronerne vinder energi fra det elektriske felt. Når energien er høj nok, kan elektronerne overføre noget af energien til de atomer, de rammer, og excitere dem. Det er derfor et udladningsrør, f.eks. et neonrør, kan lyse.

Hvis et eksiteret atom støder ind i et andet atom, kan det henfalde uden lysudsendelse og i stedet omdanne energien til bevægelsesenergi for de to atomer. Det observeres som varme. Førnævnte udladningrør bliver varmt. Føl evt. forsigtigt på et lysstofrør, men pas på, det kan blive meget varmt.

#9 Det er nemmest at se for f.eks. brintspektret. Hvis et brintatom er exciteret til f.eks. tilstanden med niveau 5, kan det henfalde til enhver af tilstandene 1, 2, 3 og 4. Derfor kan det bidrage til 4 spektrallinier: 5->1, 5->2, 5->3 og 5->4.

Hvis atomet skal absorvere lys, skal det hoppe opad, f.eks. 1->5, eller 4->5. Det kræver dog, at atomet allerede er i starttilstanden. Normalt er atomerne i tilstand 1, så 1->5 er der ikke noget problem med, men det er sjældent, der er et atom i tilstand 4, så det er normalt ikke muligt at få absorptionen 4->5. Derfor indeholder emissionsspektret linier, der ikke forekommer i absorptionsspektret. Man skulle så tro, at alle absorptionslinier stammer fra atomer i tilstand 1, men man kan faktisk se absorptionslinier fra Balmerserien i solspektret. Det skyldes dels, at solatmosfæren er meget varm, så der er mange brintatomer, der er eksiterede til tilstand 2, dels at solatmosfæren er meget tyk, så der er mange brintatomer på vejen gennem atmosfæren.