Fysik

Elektroner og stående bølger

06. oktober 2019 af hejmedjer1239 - Niveau: Universitet/Videregående

Hej.

Kan nogen forklare hvorfor/hvordan en enkelt elektron kan danne stående bølger? Er der ikke brug for mindst 2 bølger som interfererer med hinanden for at danne stående bølger? I stående bølger reflekteres bølgen også ved "enden".. Hvordan/hvor reflekteres elektron bølgen i atomet?
 


Brugbart svar (0)

Svar #1
06. oktober 2019 af mathon

På grund af elektronens bevægelse udsende EM-bølger.


Brugbart svar (0)

Svar #2
07. oktober 2019 af Eksperimentalfysikeren

Jeg går ud fra, at du tænker på bølgefunktionen for en elektron i en stationær tilstand i et atom, f.eks. grundtilstanden i brintatomet.

Der er faktisk to bølger. Den ene går fra centrum og ud, mens den anden går udefra og ind mod centrum. Det er lidt vanskeligt,at give en god beskrivelse af bølgen, bl.a. fordi man ikke kender dens frekvens. Man kan betrakte det sådan, at den udadgående bølge bevæger sig mod højere energi. Det bevirker, at den bremser op og vender om, lidt som en bølge i en åben orgelpibe kommer ud til den åbne ende og reflekteres.

#1 En elektron i en stationær tilstand udsender ikke elektromagnetisk stråling.


Skriv et svar til: Elektroner og stående bølger

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.