Thulebasen, USA og Danmarks forhold under den kolde krig

Det er der måske, men der er ihvertfald nogen, der gerne vil hjælpe dig med svarerne på dine konkrete spørgsmål, når du selv har læst om emnerne, specielt:

- Thulebasen: Hvad er det? Hvor ligger den (geostrategisk placering)? og andre historiske fakta om basen.

- DK/USA u. Den Kolde Krig: Hvem "kæmpede", hvordan (herunder brug af A-våben) og om hvad?

Jeg har læst om emnerne.

Mine spørgsmål er:

USA ville gerne oplagre atomvåben, men det stod ikke konkret i Overenskomsten, så derfor måtte Danmark tage stilling til en fortolkningsmulighed. Den amerikanske ambassadør Val Peterson spurgte H. C. Hansen om USA gerne måtte oplagre "specielle våbenforsyninger" (altså atomvåben) og det gav H. C. Hansen indirekte lov til i et hemmeligt brev. I brevet spurgte han ikke, hvilke våben der var tale om og han sørgede for, at kun en lille kreds i stats- og udenrigsministeriet fik det at vide.

Kan man sige, at grunden til, at han gav lov til det til USA var, fordi han gerne ville opretholde et godt forhold til USA og NATO? Og grunden til, at han holdt brevet hemmeligt var, fordi så ville det svække hans position som statsminister, for danskerne var jo imod atomvåben på dansk territorium? Desuden havde Socialdemokratiet oplevet en tilbagegang i stemmerne og blev nødt til at danne koalition med Det Radikale Venstre.

Senere hen giver han så en redegørelse for Danmarks afvisning af atomvåben i et NATO-møde. Er det for at vise, at han fortsat afviser atomvåben for at vedligeholde sin position som statsminister og for at have en god grund af afvisningen af atomvåben overfor NATO?

På forhånd tak.

Ja, men kun i forholdet til USA. I NATO fandtes og findes flere lande, der som Danmark ikke havde A-våben. Danmarks forhold til A-våben på dansk jord i fredstid har altid givet knaster i vores forhold til USA som selvfølgelig konsekvent ikke oplyser om deres fly og skibe medbringer A-våben. Eksempler:

- 1968: Et strategisk B-52 bombefly med brintbomber styrtede ned ved Thule Air Base.

- 1988: "Atomvalget el. NATO-valget". Statsminister P. Schlüter kom i mindretal på spørgsmålet om fremmede landes krigsskibes last af A-våben til danske havne. Anledningen til debatten var blandt andet et planlagt nyligt flådebesøg af USS Iowa, et A-våben bevæbnet slagsskib i København som så blev ændret til internationalt farvand mellem København og Malmö. Denne diskussion og valget blev afslutningen på "Fodnotepolitiken".

Statsminister H.C. Hansen måtte afvise A-våben på NATO-mødet, dels af indenrigspolitiske grunde som du anfører, men også fordi den europæiske del af NATO stod overfor at skulle udskifte luftforsvaret bestående af kanoner til moderne missiler, der kunne monteres med A-sprængladninger. Løsningen blev, at missilerne blev opstillet i Danmark med konventionelle sprænghoveder og deres A-sprænghoveder lå opmagasineret på baser i Nordtyskland.

Du skal nok se på Thulebasen som et rent DK/USA anliggende. Den ligger midt i mellem Rusland/Sovjetunionen og Nordamerika og udgjorde derfor en forpost for det amerikanske "Home Defense".

Herfra kunne USA med en radar i god tid opdage sovjetiske bombefly på vej til USA. Radaren blev senere opgraderet, så den også kunne opdage interkontinentale missiler (ICBM). Basens lufthavn brugtes som eventuel mellemlanding for de stragetiske bombefly, der konstant cirklede fra USA udover Nordatlanten, op i Norskehavet og hjem igen over Nordgrønland og Canada.

For det øvrige NATO (Canada undtaget) var Thulebasen mindre interessant. Og derfor havde Danmark i praksis en A-våben politik, når det gjaldt Thule (Grønland) og en anden for Syddanmark.

Hej. Mange tak for de gode forklaringer. Det er en stor hjælp. Jeg har nogle flere spørgsmål.

1. Kan man sige, at det er tendens, når H. C. Hansen indirekte giver lov til, at USA kan bruge atomvåben, og dermed lyver overfor befolkningen?

2. Grunden til, at der i Overenskomsten ikke bliver nævnt, at Danmark ikke ønsker atomvåben på sit territorium, er det for at vedligeholde et godt forhold til USA? Og kan man betegne dette som en beretningsslutning på Overenskomsten?

3. Grunden til, at den amerikanske ambassadør Val Peterson svarer til USA, at det er bedst ikke at informere danskerne om oplagring af atomvåben, er det fordi han selv vil tilgodese USA´s ønske? Og hvorfor spørger han ikke direkte om "atomvåbner" men "specielle våbenforsyninger" til H. C. Hansen?

4. Hvad vil du mener er argumenterne for og imod, at USA handlede i god tro, da de overfløj dansk territorium med atombevæbnede fly?

1. "tendens", nej, det giver ingen mening. Find på noget andet.

2. Ja. "beretningsslutning"; nej. Det er vist slet ikke et ord.

3. USA's ambassadør skal altid tilgodese USA's interesser. Derfor spørger han om "specielle våbenforsyninger", da han ved, at Statsministeren ikke officielt kan give lov til A-våben. På den måde undgår han et nej og får dermed det svar som USA skal bruge.

4. De ikke alene fløj over -, de landede på dansk territorie som de havde fået lov til at benytte.

- Overflyvningerne med A-våben havde længe været kendt af offentligheden.

- Senere danske statsministre havde ikke omgjort den uofficielle del af aftalen.

- Jeg kan ikke finde på nogen argumenter imod. Prøv selv og brug et kvarters tid på at se: https://www.youtube.com/watch?v=yIrSBmG46n8 Kanalen anbefales varmt!

Som en understregning af betydningen for DK/USA forholdet, skal den amerikanske præsident kun have et "en--til-en-møde" med regeringscheferne for Italien, Frankrig, Tyskland og Danmark i forbindelse med næste uges NATO topmøde. Om han så bare har et godt tilbud på flere F-35 kampfly eller igen vil købe Grønland, må vi vente med at høre om.