Matematik
Calculus
Hej alle,
I denne tråd lægger jeg ting op vedr. calculus, dvs. differential- og integralregning.
Til at starte med vil jeg gerne spørge om resultatet af vedhæftede integral, hvordan kan det give -2e(3/2) altså det andet led forsvinder?
Svar #3
17. december 2019 af Lapendio
Hmm okay, kan ikke helt få det til at give mening.
Lad os se bort fra det andet led, så vi har at lim a --> ∞ (e-((1/6)a^2)+3))
Her kommer a2 op i nævneren, så det bliver uendeligt stort. Og så er der et minustegn foran, hvordan kan det så give 0 ? Forstår det ikke
Svar #4
17. december 2019 af Anders521
# 3
Du har jo at exp((-1/6)a2+3) = exp((-1/6)a2)·exp(3) = (1/[exp((1/6)a2])·exp(3) → 0 for a → 0
Svar #5
17. december 2019 af Lapendio
Ok, men hvordan kan
exp((-1/6)a2)·exp(3) = (1/[exp((1/6)a2])·exp(3) ?
Svar #6
17. december 2019 af peter lind
Du skal lægge mærke til minustegnet. Se evt. en graf fo eksponentialfunktionen
Svar #8
18. december 2019 af Lapendio
Tak for jeres svar,
Kan I hjælpe med vedhæftede opgave? Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Hvis i kunne give mig en ledetråd til hvad jeg skal sætte u = ... så vil det hjælpe :)
Svar #11
18. december 2019 af Lapendio
Dem begge to
Har lige kigget i løsningsforslag og kan slet ikke få det til at give det. Hvis sådan et integralproblem kommer til eksamen ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre.
Fik den første til at give
-ln(-(e+1)/2)) - ln(2) men det skulle gerne give -1
#10
Tak, ved ikke lige hvordan du sætter billedet ind
Svar #12
18. december 2019 af Soeffi
#11 (indsættelse af billeder). Se evt. https://www.studieportalen.dk/forums/thread.aspx?id=1626573.
Svar #13
18. december 2019 af Anders521
# 11
Dit svar til 1. giver ikke mening, da leddet -ln(-(e+1)/2), indeholder tallet -(e+1)/2 <0. Der er noget besynderligt, med integranden i 1., men om det er en hjælp kan jeg ikke sige. Du kan omskrive den således at
1/ ( √ln(2x-1) - x√4·ln(2x-1) ) = 1/ ( √ln(2x-1) - 2x√ln(2x-1)) = 1/ [ √ln(2x-1)·(1-2x) ] = -1/ [ √ln(2x-1) (2x-1) ]
Svar #15
18. december 2019 af Lapendio
13
Det har du helt ret i, det giver ikke mening, da det vil blive et komplekst tal..
Svar #17
18. december 2019 af Lapendio
Hej Anders
Kan du ikke vise mig regnereglerne, forstår godt det første udtryk, men de næste to kan jeg ikke se hvordan du kommer frem til
1/ ( √ln(2x-1) - 2x√ln(2x-1)) = 1/ [ √ln(2x-1)·(1-2x) ] = -1/ [ √ln(2x-1) (2x-1) ]
Svar #18
18. december 2019 af Anders521
# 17
Lad os blot betragte nævneren √ln(2x-1) - x√4·ln(2x-1). Da vi ved at √a2·b = a·√b omskrives det sidste til 2x√ln(2x-1). Altså har du √ln(2x-1) - 2x√ln(2x-1). Dernæst "samles leddene" via en faktorisering, hvori udtrykket √ln(2x-1) sættes uden for en parentes, således at √ln(2x-1)·(1-2x). Til aller sidst omskrives faktoren (1-2x) til -(2x -1), fordi denne optræder i logaritmefunktionen.
Grundlæggende set har vi så en brøk på form 1/-a, hvor -a = -√ln(2x-1)·(2x-1), men 1/-a = -1/a og derfor har vi -1/ [ √ln(2x-1) (2x-1) ].
Svar #20
19. december 2019 af Soeffi
#8. 2) Generelt. Antag at F er en stamfunktion til f...:
Man indsætter g(t)=exp(-2t)+1, g'(t)=(-2)·exp(-2t), h(t)=exp(2t)+1, h'(t)=2·exp(2t) og f(x)=ln(x-1). Dette giver:
2·exp(2·t)·ln(exp(2·t)+1-1) - (-2)·exp(-2·t)·ln(exp(-2·t)+1-1) =
2·exp(2·t)·ln(exp(2·t)) + 2·exp(-2·t)·ln(exp(-2·t)) =
2·exp(2·t)·2·t + 2·exp(-2·t)·(-2·t) =
4·t·[exp(2·t) - exp(-2·t)] =
8·t·sinh(2·t)
Skriv et svar til: Calculus
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.



