Kemi

Hydrolyse

18. december 2019 af Covem - Niveau: B-niveau

Hej.

Jeg har fundet en kilde der siger, at fosforoxychlorid (POCl3) under hydrolyse bliver til fosforsyre (H3PO4).

Kan man opskrive en reaktion for det?


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. december 2019 af ShadH

Der er flere måder du kan gøre det på, det afhænger af hvad de formelle krav er.

- Du kan skrive det fulde reaktionsskema; vand indgår på reaktantsiden og du får spaltet dit fosforoxychlorid til to organiske molekyler. Derfra kan du tilføje tekst hvori du forklarer at der sker en hydrolyse...

- Du kan skrive dit vand molekyle over reaktionspilen (se nedenstående billede) og vise dannelsen af to organiske molekyler


Brugbart svar (1)

Svar #2
18. december 2019 af ChemistryIsKey

Hmm hvis det var en esterhydrolyse, så ville jeg være enig med #1. Det er dog ikke rigtigt i dette tilfælde at sige, at "... du får spaltet dit fosforoxychlorid til to organiske molekyler.". Tror #1 har taget en lidt forenklet definition på hvad en hydrolyse er :)

POCl3 undergår ganske rigtigt tre hydrolyser ved reaktion med vand, og der bliver dannet phosphorsyre og saltsyre. Vand angriber phosphoratomet som herefter 'smider' chloridsubstituenterne som leaving groups. Den afstemte reaktion kan skrives:

     POCl3  +  3 H2O  -->  H3PO4  +  3 HCl

Der dannes altså ikke nogle organiske molekyler under denne reaktion - man ville nok sige at den var 'uorganisk'. I princippet udskifter du bare chloriderne med hydroxygrupper :)


Brugbart svar (1)

Svar #3
18. december 2019 af ChemistryIsKey

Nogle gange kan det også være lettere at se med mekanismepile, så jeg vedhæfter lige et billede hér :)


Skriv et svar til: Hydrolyse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.