Studievalg og videregående studie

Er jeg egnet til statskundskab?

23. januar 2020 af qwsdcv

Hej,

Jeg skriver fordi jeg er utroligt meget i tvivl om jeg er egnet til statskundskab. Jeg håber der er en enkelt eller to, som vil tage sig tid til at sætte sig ind i min situation :).

Kort om mig: Jeg er 21, har pt mit andet sabbatår, hvor jeg arbejder. Jeg vil i gang med at studere til sommer.

Jeg har altid været i tvivl om hvad jeg vil læse, når jeg var færdig med gymnasiet og har aldrig haft en drømmeuddannelse. Jeg har sporet mig ind på at statskundskab nok er en af de uddannelser der vil interessere mig mest - heldigvis er jeg også der i min proces, hvor jeg kun vægter interesse for uddannelse og ikke den efterfølgende løn. Men nu vil jeg gerne blive lidt mere konkret, så i måske kan hjælpe mig.

Jeg interesserer mig meget for politik, hvilket udtrykker sig i form af at jeg ser debatten hver uge, jeg ser stort set deadline hver aften, jeg ser makulator. Dertil ser jeg også nogle af tv2 news programmer om politik og er meget inspireret af politikere og magt.

Min interesse har dog ikke udmøntet sig i, at jeg selv har valgt at være politisk aktiv på nogen måde. Faktisk har jeg lidt svært ved at finde mit politiske ståsted. Min familie, venner og kollegaer interessere sig ikke synderligt meget for politik, men jeg føler det nærmest som en pligt, at følge med. Jeg bliver nødt til at være oplyst. Det betyder samtidig at jeg ikke får diskuteret politik og samfund, fordi jeg ikke har nogle at diskutere med.

På baggrund af ovenstående, har jeg derfor flere gange om jeg burde blive journalist, men lige netop med den uddannelse, begynder jeg straks at tænke begrænset jobmuligheder og et presset fag. Som jeg ser det, vil jeg godt kunne arbejde på en redaktion uden at have læst journalistik, men statskundskab. Derudover tænker jeg også det ville være virkelig spændende at arbejde i et ministerium.

Det er begyndt at blive en ret lang smøre, så slutteligt vil jeg bare lige fortælle lidt om mine personlige kompetencer og begrænsninger. Mine skriftlige evner overgår markant mine mundtlige evner, men jeg vil rigtig gerne blive bedre mundtligt og derfor ser jeg også uddannelse som en del af den proces. Det er bare ikke noget der falder mig naturligt, men det er noget jeg arbejder på - jeg prøver hele tiden at blive bedre til at tage ansvar og turde formulere mig mundtligt - sige min mening. 

Jeg vil ikke komme med mere, men som tidligere nævnt, vil jeg være så taknemmlig, hvis der er nogle tidligere/nuværende studerende på studiet, som vil rådgive mig lidt. Desuden venter jeg på at få en dato, hvor jeg kommer ud og oplever studiet, samt fagene på SDU.


Brugbart svar (1)

Svar #1
23. januar 2020 af mettemettemette

Hej. Jeg ser bestemt ikke et manglende politisk ståsted som et problem, hvis du gerne vil studere statskundskab. Tværtimod. Jo mere åben du er for andre synspunkter, jo mere rummelig er du. Jeg har ikke selv studeret statskundskab, så jeg kan ikke hjælpe med input om selve uddannelsen, men det var en af de uddannelser jeg overvejede. Tror heller ikke at du skal være bekymret over ikke at føle dig sikker mundtligt, det er helt sikkert noget du vil blive øvet i på studiet. Har du interessen for samfundet og karaktererne så er du bestemt egnet.

Der er for tiden en debat på uniavisen.dk, angående politik og statskundskabsstudiet. Måske skulle du checke det ud? Nogle konservative studerende føler, at studiet mangler ytringsfrihed for dem der står til højre for midten, og andre mener igen, at ytringsfrihed netop ikke skal gælde på visse områder som race og minoriteter. Det giver et lille indblik i livet på det samfundsvidenskabelige fakultet.


Brugbart svar (1)

Svar #2
24. januar 2020 af pete112a

Jeg læser selv samfundsfag og har derfor langt hen af vejen de samme kurser som dem på statskundskab. Jeg er enig med overstående i, at dit manglende politiske ståsted ikke burde være nogen særlig hæmning for at kunne begå sig på statskundskabsstudiet. Med hensyn til det mundtlige kan jeg oplyse, at der er meget få mundtlige eksamener på bacheloren i statskundskab på Københavns Universitet i hvertfald, men ved ikke om dette er tilfældet på de andre universiteter. Med hensyn til den igangværende debat i Uniavisen, har de konservative studerende muligvis en pointe, men omvendt føler jeg, at egentlige politiske diskussioner fylder en markant mindre del på studiet end hvad mange tror, hvorfra jeg ikke syntes, at dette bør skræmme dig væk. Jeg ved en del om statskundskabsuddannelsen på Københavns Universitet så hvis du har nogle spørgsmål kan jeg se om det er noget jeg kan svare på. 


Svar #3
24. januar 2020 af qwsdcv

Hej begge to.

Mange tak for jeres brugbare svar! Lige nu står jeg også med den følelse, at det er en chance, jeg bliver nødt til at tage. Jeg tror studiet kan give mig så meget, hvis jeg bare kan tage mig sammen og kommer med i nogle af de mange udvalg. Nu glæder jeg mig bare til at jeg skal besøge studiet, så jeg kan få en bedre fornemmelse af hvordan det er.

Brugbart svar (0)

Svar #4
01. marts 2023 af ravi2002

Fik du startet på statskundskab?


Skriv et svar til: Er jeg egnet til statskundskab?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.