Fysik

Hvad er spænding?

14. februar 2020 af Batsamyou - Niveau: B-niveau

Hej, nogle som kunne forklar hvad spænding er på en nem og forståelig måde?

- Hvad er spænding? Hvad skyldes spænding?


Brugbart svar (1)

Svar #2
20. februar 2020 af stædige

Forestil dig en beholder med vand (fx. 1000 liter) 3 meter over jorden og en slange i den. Nu åbner du for vandet og vandet kommer ud med vist tryk. Mængden af vand der kommer ud kan du sammenligne med strømmen, hvorimod det tryk vandet kommer ud med kan du sammenligne med spændingen.

Flytter du nu beholderen til 20 meter over jorden og åbner for vandet vil det komme ud med et meget større tryk, spændingen stiger.

Her kan du se lidt flere nemme forklaringer på spænding, strøm og lign,:

http://avenbuild.ventures.dk/viden_om.asp?styleID=60&cryptID=idKwNiQUIcUw&laeringsressourceID=5146&skabelonID=3&side=5

Håber du kan bruge det

Hilsen

Den stædige


Svar #3
20. februar 2020 af Batsamyou

Tak for hjælpen, men hvor kommer spændingen fra? Skyldes det, det elektriske tryk imellem elektroner eller hvad?


Brugbart svar (1)

Svar #4
20. februar 2020 af peter lind

Der er et elektrisk feldt, som levere spændningen. Hvis det er et batteri tilsluttet levere det det elektriske felt


Brugbart svar (1)

Svar #5
20. februar 2020 af stædige

Det er ganske rigtigt som Peter Lind skriver ovenfor #4. 

Her er et par små videoer som forklarer det ganske godt.

https://www.youtube.com/watch?v=yyIXupGkqi0

https://www.duda.dk/video/fysik/elektrisk-spaending/elektrisk-spaending.html

https://www.youtube.com/watch?v=LzXnV0_W4z0

God kamp med det

Den stædige


Brugbart svar (1)

Svar #6
22. februar 2020 af SF2020

Formelt kan spænding defineres som energitab per ladning. Altså 

U=\Delta E/Q

Hvor U er spænding i Volt, E er energi i Joule og Q er ladning i Coulomb.

Altså hvor meget energi der tabes ved hver Coulomb ladning (som jo bare er et antal elektroner) der presses igennem ledningen. 

Så i et kredsløb med en modstand er spændingen den energi der afsættes i modstanden hver gang der er gået et antal elektroner igennem der svarer til 1 Coulomb. 1 elektron har en ladning på 

-1,6\cdot10^{-19} Coulomb

Det vil sige 1 Coulomb svarer til 

(1 C)/(1,6\cdot10^{-19}C)=6,25\cdot10^{18} elektroner


Svar #7
22. februar 2020 af Batsamyou

Tusind tak for hjælpen :)))

Svar #8
22. februar 2020 af Batsamyou

Passer det jeg har skrevet: Spændingen siger noget om den kraft, elektronerne trykkes gennem ledningen med.  Spænding er hvad der får eletronerne i en kredsløb til at bevæge sig. Spænding opstår, hvis der er en modstand. Når der er modstand, opstår der tryk. Trykket får så elektronerne til at bevæge sig. Elektroner i bevægelse er strøm.

- Er det er god forklaring


Skriv et svar til: Hvad er spænding?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.