International økonomi

Produktion som mål for velstand - et paradoksalt eksempel

24. marts kl. 22:06 af kris022g - Niveau: A-niveau

Som Adam Smith sagde bør en nations velstand mådes på dens produktion. Under en krig er produktionen tårnhøj og der er minimal arbejdsløshed. På trods af dette virker velstanden i en krigsførende nation ikke til at være super stor (specielt efter krigen). Er dette ikke paradoksalt med Adam Smiths teori? Hvorfor ikke? Fordi at produktionen under krigen blev finansieret af lånte penge? En produktion i "fredstid" kan da stadig være finansieret af fremmedkapital og stadig være til gavn for samfundet... 


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. marts kl. 09:51 af Germanofil

#0

Dit spørgsmål er ikke lige til at besvare, da yderst mange faktorer spiller ind i denne sammenhæng. - Om en nations velstand bør måles ud fra dens produktion, kan man dog diskutere til hudløshed, men lad os bare tage udgangspunkt i dette udsagn. Den følgende tekst er et forsøg på at belyse nogle faktorer (om end bestemt ikke fyldestgørende).

Antager vi f. eks., at vi snakker om relativt moderne krige, er det stadigt ikke umiddelbart lige til at besvare. Eksempelvis er det faktisk ikke altid tilfældet, at produktionen i al almindelighed er tårnhøj under en krig, og selv når det er tilfældet, forholder det sig - som regel - kun sådan indenfor visse områder. - At dette var tilfældet under eksempelvis 2. Verdenskrig, må historisk set snarere være en undtagelse end reglen.
Når en nation fører krig mod en anden nation, har man brug for soldater (ofte er disse mænd). Når disse soldater sendes til fronten for at kæmpe, kan de ikke samtidig producere, hvad de tidligere producerede, fx fødevarer. Derfor må andre overtage denne produktion - hvad kvinder i fx USA gjorde i løbet af 2. Verdenskrig - eller også falder produktionen indenfor dette område. Kvinderne bliver samtidig så nødt til at forlade deres erhverv, som førhen primært bestod i at have styr på husholdningen, fx børnepasning, produktion / vedligholdelse af tøj osv. Det er der en forholdsvis simpel grund til: Det er ikke så hensigtsmæssigt, at produktionen falder indenfor fødevareområdet, da vi mennesker som bekendt skal bruge mad for at overleve. Når krigen så engang er overstået, vil soldater uundværgeligt være afgået ved døden, og der kan altså opstå mangel på arbejdskraft. Dette kan jo betyde, at lønningerne stiger for arbejdstageren / produktionsmedarbejderen. Arbejdsløsheden stiger jo også som følge af, at nationen ikke har behov for så mange soldater mere, og derfor bliver disse afskediget. - De færreste stater gider betale for at have soldater, hvis de ikke skal bruges til noget (selvom de fleste nationer nu til dags faktisk har en stående hær, men det har ikke altid været tilfældet, og hærens størrelse varierer også meget i størrelse, alt efter om nationen er i krig eller ej). Pludselig står de altså uden job, og hvis deres gamle stilling er blevet besat af en anden person, kan de af gode grunde ikke nødvendigvis få dette job igen. Det er dog ikke det eneste problem - ud fra en økonomisk og produktionsmæssig betragtning. Man får ualmindeligt svært ved at afsætte sine produkter, når kunderne (de krigsførende nationers soldater) er døde som resultat af konflikten. Én anden ting er også, at krigsførende nationer ofte implenterer handelsembargoer mod hinanden (og evt. allierede), så handlen mellem disse nationer nedsættes (faktisk nærmere ophører) og påvirkes også. 


Svar #2
25. marts kl. 17:13 af kris022g

Hmm, fine pointer. Soldaternes arbejde er jo netop at være soldater så de producerer ikke eks. fødevarer som der står i teksten når det er fredstid. Der står også at de erhverv de efterlader må varetages af andre, som så må forlade mindre vigtige erhverv, og når de kommer "døde hjem" vil der opstå flasehalsproblemer på arbejdskraft og lønnen stige (og konkurrenceevnen falde). Disse pointer køber jeg ikke. Soldater arbejder som soldater og producerer ikke noget. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
25. marts kl. 17:23 af Germanofil

#2

Det med at soldater kun er soldater er en forholdsvis ny ting. Det "produkt" som soldaterne "producerer" er jo en krigsførselskapacitet, dvs. nationen bliver i stand til at føre krig. Uden soldater er det svært at føre krig.
Men for at give lidt kontekst omkring evt. lønstigninger ved brug af et andet eksempel:
Hvis du sammenligner med fx den sorte død, hvor man estimerer, at alt mellem en tredjedel til halvdelen af Europas befolkning døde, vil du faktisk se, at lønningerne steg i den umiddelbare periode efterfølgende. Hvorfor var det tilfældet? Jo, når der ikke står lige så mange parat i kulisserne til at overtage et job, må arbejdsgiverne jo give et større incitament til, at man som arbejdstager skal tage jobbet. Dette manifesterer sig oftest som en lønstigning, men det kan også være andre ting som bedre arbejdsvilkår, kortere arbejdsdage, mere ferie etc. 


Svar #4
25. marts kl. 17:24 af kris022g

Giver mening, tak.


Brugbart svar (0)

Svar #5
25. marts kl. 17:27 af Germanofil

#4

Gern geschehen.


Skriv et svar til: Produktion som mål for velstand - et paradoksalt eksempel

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.