Kemi

Ligevægtskonstant

09. april kl. 17:11 af microhexa - Niveau: A-niveau

Hej. Jeg sidder fast med denne opgave...

Sådan som jeg forstår det, vil reaktionsbrøken være

\frac{[\textup{DI}]}{[\textup{D}]\cdot [\textup{I}]}

Forstår dog ikke resten. Jeg ville være meget taknemlig hvis nogen kunne hjælpe mig. :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
12. april kl. 01:20 af ChemistryIsKey

Hej!

Din reaktionsbrøk er så at sige på hovedet :) Produkter skal i tælleren og reaktanter i nævneren (en god huskeregel er "højre højest"). Den rigtige brøk er:

     Y = [D][I] / [DI]

Okay, så nu skal vi tænke på, hvilken kemisk mening det har, når ligevægtskonstanten er stor eller lille. Hvis den er stor, så må tælleren i reaktionsbrøken også være (relativ) stor i forhold til nævneren. Det betyder at der er relativt mere på produktsiden, svarende til fri dopamintransporter og inhibitor, og derfor også mindre af de to bundet sammen. Det er ikke favorabelt, da vi gerne vil have en inhibitor, der binder så stærkt som muligt. Sagt med andre ord, vil vi gern have en lille ligevægtskonstant, da vi i det tilfælde har en ligevægt som er forskudt mod venstre, og der er derfor relativt meget inhibitor-transporter kompleks.

Vi ser fra tabellen, at benztropin har en mindre inhibitorkonstant/ligevægtskonstant end kokain. Derfor vil ligevægten for benztropin være mere forskudt mod venstre (reaktantsiden), svarende til en større mængde DI kompleks i forhold til kokain. Det betyder, at benztropin formentlig binder stærkere til transporteren end kokain, og således vil det være et godt bud på et lægemiddel :)


Svar #2
16. april kl. 14:02 af microhexa

Tusind tak for svaret! Nu forstår jeg det. :)


Skriv et svar til: Ligevægtskonstant

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.