Fysik

Friktion

19. maj kl. 14:46 af Tippi123 - Niveau: B-niveau

Hej, jeg håber nogen kan hjælpe mig mht friktion.

Det er, fordi jeg lige skulle tjekke mine noter igennem om friktion, og så stod der:

1) Bevægelse uden friktion

2) Bevægelse med friktion

3) Dynamisk friktion

4) Statisk friktion

Jeg er bare forvirret over, om 1) og 3) er det samme samt 2) og 4)


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. maj kl. 17:20 af swpply (Slettet)

Nej, 1) og 3) er ikke det samme og 2) og 4) er heler ikke det samme.

Et eksempel på en bevægelse uden friktion vil være det frie fald i et vacuum.

Et eksempel på en bevægelse med friktion vil være det frie fald med luftmodstand.

Generalt gælder der at en friktionskraft viker i retningen modsat bevægelsen. Der findes da to typer af friktionskrafter imellem et legeme og dets underlag; den statiske friktionskraft og den dynamiske friktionskraft. Den statiske friktionskraft virker på legemer der ligger i hvile (sådom én tons tung sten du forgæves forsøger at skuppe). Den dynamiske friktionskraft virker på legemer der i bevægelse (du skubber en flyttekasse fyldt med bøget over gulvet).


Svar #2
19. maj kl. 20:00 af Tippi123

Tak for svaret, men er der et andet eksempel for bevægelse med og uden friktion?

Brugbart svar (0)

Svar #3
19. maj kl. 23:17 af Eksperimentalfysikeren

Lægger man en klods af tøris (CO2 på fast form) på et glat vandret bord, vil der danne sig en luftpude af den fordampende CO2 under klodsen. Den har næsten ingen gnidningsmodstand.

Der er faktisk i hvert fald tre former for friktion. Ud over de to former, du har på din liste, er der indre gnidning i væsker og luftarter. Det er den form, der bremser en gensstand, der falder gennem luften.

Der er et sted i Spanien, hvor de hvert år tager en stor stenblok og skubber den rundt på et stenbelagt gulv. Det er meget svært at få den i gang, men når først den er i bevægelse kan man ret nemt flytte den. Standser den, er der svært at få den i gang igen. Når den ligger stille, har den stor statisk gnidningsmodstand, men når den er i bevægelse, er gnidningsmodstanden meget mindre.

Alle flader er en lille smugle ru. Der er små buler og fordybninger. Lægger man en klods på et bord, vil klodsen placere sig, så dens buler så vidt muligt ligger over fordybninger i bordpladen, næsten som to tandhjul griber ind i hinanden. Trækker man i klodsen, vil den blive liggende indtil kraften bliver så stor, at bulerne i klodsen kan trækkes over bulerne i bordpladen. Det er den statiske gnidningskraft, der er tale om her. Hvis kraften overstiger en bestemt grænse, begynder klodsen at bevæge sig. Når så en bule i klodsen hopper over en bule i bordpladen, når den at accelerere ganske lidt på vej ned i den næste fordybning. Derved har den noget fart på, som den bruger til at komme over den næste bule. Derfor skal der mindre kraft til at holde klodsen i gang, end til at starte den. Den har mindre dynamisk gnidningsmodstand.

Det er måske lidt nemmere at se med et bildæk på en asfalteret vej. Gummiet former sig delvis efter ujævnhederne i asfalten, så det nærmest virker som tandhjul, indtil kraften bliver så stor, at dækket rives op af hullerne.


Svar #4
21. maj kl. 13:08 af Tippi123

Kan man så kalde friktion for en form for kraft?


Skriv et svar til: Friktion

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.