Kemi

Lidt om radikaldannelse og ligevægte

10. august 2020 af kunkemi1 - Niveau: B-niveau

Hej, jeg har lige to spørgsmål. De har intet med hinanden at gøre udover at de begge vedører kemi. Det første spørgsmål er et der vedrører radikaldannelse. Lad os se på følgende eksempel:

Br2 → 2 Br*

Br*+CH4 → CH3* + HBr

CH3* + Br2 → CH3Br+Br*

Jeg forstår godt processen, men det jeg undrer mig over er at man siger at der er en kondensationsreaktion. Mig bekendt er kondensationsreaktioner reaktioner hvor der fraspaltes vand eller en anden væske. Hvor ser man det henne her...?

Det næste spørgsmål vedrører altså ligevægte. Jeg  ved at hvis man halverer volumen så fordobles koncentrationen. Hvis man kigger på dette rent matematisk får jeg følgende:

3H2+N2 ⇔ 2NH3

\frac{[NH3]^2}{[H2]^3*[N2]}

\frac{(2*[NH3])^2}{(2*[H2])^3*2*[N2]}

\frac{4*[NH3]^2}{8*[H2]^3*2*[N2]}

\frac{1*[NH3]^2}{4*[H2]^3*[N2]} altså

\frac{1}{4}\frac{[NH3]^2}{[H2]^3*[N2]}

Men burde det ikke give 1/2 og ikke 1/4? Eller har jeg misforstået noget?? 

Mange tak på forhånd!

PS. I må undskylde min sjusken mht. ikke at sænke tallene...


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. august 2020 af mathon

Kondensation: fraspaltning af vand eller et andet mindre molekyle.

...du har "misforstået" noget...

                                                 Du havde en formodning, som matematisk viste sig ikke at holde stik.


Brugbart svar (0)

Svar #2
11. august 2020 af ChemistryIsKey

Jeg er enig med dig #0, ikke med #1. Jeg ved ikke om det står sådan i gymnasiebøgerne eller om din lærer har fortalt dig det, men den mekanisme du viser er det absolut klassiske eksempel på en radikal substitution. Nogle gange bliver klassifikationerne lidt 'blurred' når man snakker om radikaler, fordi det er enkelte elektroner som rykkes på (og ikke elektronpar), men ikke desto mindre er dette absolut en substitutionsreaktion, hvor H og Br substituteres.

Det er rigtigt matematisk hvad du gør med din anden reaktion. Husk, at det du skriver op dér er et udtryk for reaktionskvotienten (Q) efter du har gjort et indgreb i den ligevægt som eksisterer og har en fast værdi (ved konstant temperatur og tryk) givet ved ligevægtskonstanten. Du ser, at efter du halverer voluminet, så fordobler du ganske rigtigt partialtrykkene af dine gasser (husk, at det er en gasformig reaktion du kigger på, så normalt snakker man om partialtryk from for koncentrationer). Reaktionskvotienten er nu bliver 1/4 af ligevægtskonstanten efter dit indgreb, og ifølge Le Châtelier's princip, vil reaktionen nu forskydes mod højre (mere ammoniak vil blive produceret ved øgede partialtryk/sænket volumen) for at modvirke indgrebet. Reaktionen du kigger på hedder faktisk Haber-Bosch processen og er helt vildt vigtig, fordi ammoniak bruges til at lave kunstgødning til verdens marker - og ganske rigtigt foregår reaktionen normalt under højt tryk, for at forskubbe ligevægten så langt mod ammoniak som muligt :)

Håber det kan hjælpe ^^


Brugbart svar (0)

Svar #3
11. august 2020 af mathon

SORRY!

                        \small 2^{2-3-1}=2^{-2}=\tfrac{1}{4}


Skriv et svar til: Lidt om radikaldannelse og ligevægte

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.