Kemi

spektrum

31. marts kl. 14:21 af Stjerneskud2016 - Niveau: Universitet/Videregående

Hej. Jeg har en opgave hvor jeg skal bestemme molekylarion og basetop og mulige sumformler ud fra massespektrum som jeg har vedhæftet. Jeg har aflæst molekylarion til 217 og basetop til at være 135

Så har jeg beregnet at der er 16 carbons og 25 hydrogener. Ved at regne 217/13=16 og

Antal hydrogener: 217-16*13+16=25

Men i facit står der at der er Br mønster. Hvordan kan man se at det er Br mønster?

Vil man ogs¨kunne se et bestemt mønster hvis det fx er Cl eller I?

Men jeg har talt at hvis der skal være to bromatomer. Så vil det sige at man der går 12 carbons og 14 hydrogener til det hvilket vil sige at sumformel kan være C4H11Br2. Er det rigtigt?

Vedhæftet fil: masse spektrum.png

Brugbart svar (0)

Svar #1
31. marts kl. 19:55 af Heptan

Ja, man kan lære at genkende isotopmønstre. Hvis der er 1 brom i molekylet, får man et 1:1 mønster (se nedenfor). Hvis man har 2 brom i molekylet får man et 1:2:1 mønster (se nedenfor).

Der er også mønstre for andre atomer, fx Cl som har 3:1 top ved 1 stk Cl, og 9:6:1 top ved 2 stk Cl.

Iod er monoisotopisk, dvs. der er altså kun én top.

Men jeg har talt at hvis der skal være to bromatomer. Så vil det sige at man der går 12 carbons og 14 hydrogener til det hvilket vil sige at sumformel kan være C4H11Br2. Er det rigtigt?

Nej.

Du siger moltoppen er 217, men jeg tror du aflæste forkert - toppen længst til højre er 218 (fordi der er 2 m/z i mellem toppene i 1:2:1 mønsteret), hvilket også havde været forkert. Moltoppen er 216. Det skyldes at man vælger den mest intense top, hvis man skal vælge mellem isotop-toppe. Man plejer jo også at vælge C-12 toppen og ikke den lille C-13 top.

Jf. figuren ovenfor så svarer 216 toppen til isotopsammensætningen Br-79 og Br-81.


Svar #2
31. marts kl. 20:10 af Stjerneskud2016

Okay. Det giver mening. Tusind tak. Jeg har bare fået at vide at man altid skal tage den top som er kortest i en klynge som er længst til højre. Men, det kan være at det bare var et andet tilfælde og her er det også angiver 216, så det må være moltop

Jeg har også spørgsmål til C-NMR og H-NMR, hvis jeg må spørge. Jeg har vedhæftet et billede med svar til opgaven, men jeg er i tvivl om jeg forstår det.

I C-NMR, så forstår jeg konceptet med at hver top er en carbon og man har derfor 4 carbon, men så står der at den er mættet. Hvordan kan man se om den er mættet eller ikke?

I H-NMR i den første klynge så forstår jeg det som om at der er en hydrogen som har 3 nabo hydrogener som alle er forskellige. Men min professor har kun tegnet CH_2 CH_3, men så har man jo kun 2 naboer?

Og i den næste klynge med hvor 2 hydrogenatomer burde have 2 naboer er der kun CH_2 som er nabo. Jeg er bare i tvivl hvad jeg skal starte med når jeg kigger på H-NMR. Men det kan også være at jeg skal have i bagtankerne det som jeg har fra C-NMR at der er 4 C og så tegne C-C-C-C og så prøve at få det til at passe eller hvordan?Heptan

Vedhæftet fil:H NMR.png

Brugbart svar (1)

Svar #3
06. april kl. 04:12 af Heptan

C-NMR: Hvis de har kemisk skift under 100 ppm, så er de mættede.

H-NMR:

no. 1: Husk carbon har 4 bindinger, så man kigger på 2 ækvivalente hydrogenatomer (din professor har tegnet det lidt sjusket). Den har CH3 og CH2 som naboer, dvs. i alt 5 nabo H. Derfor bliver toppen en 5+1 = sekstet top.

no. 2: Korrekt, 2H med 2 nabo H giver en triplet.

Jeg er bare i tvivl hvad jeg skal starte med når jeg kigger på H-NMR. Men det kan også være at jeg skal have i bagtankerne det som jeg har fra C-NMR at der er 4 C og så tegne C-C-C-C og så prøve at få det til at passe eller hvordan?

Det er fint som du gør: Find integralerne og multipliciteterne og skriv dem evt som tabelform. Tegn de fraktionelle strukturer ligesom din professor har gjort, og så kan man samle puslespillet til sidst.

Det er fint at have i mente at der er 4 C jf. C-NMR spektret. 

Her er et eksempel på hvordan man kan skrive H-NMR analysen i tabel form: (ikke dit molekyle)


Skriv et svar til: spektrum

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.