Fysik

Friktion

09. juni 2021 af Tippi123 - Niveau: B-niveau

Hej SP

Er der nogen, der kan forklare, hvad maksimal statisk og dynamisk friktion er, og hvornår det opstår? Er der evt. en graf for det, for det tror jeg, jeg har set, men jeg forstod det ikke helt.

Tak på forhånd


Brugbart svar (1)

Svar #1
09. juni 2021 af Soeffi

#0. Nedenstående gælder for genstande, der ikke kan rulle. På tegningen vises en klods med en normalkraft på 100 N, der påvirkes af en vandret kraft, F. Gnidningskraften eller friktionen kaldes f og peger den modsatte vej af F.

F tænkes nu at vokse fra 0. I starten er f den statisk gnidningskraft. Den er numerisk lig F og gør, at klodsen står stille. Når den ydre kraft kommer op på værdien for den maksimale statiske friktion, så begynder klodsen at bevæge sig. Den maksimale statiske friktion er normalkraften gange den statiske friktionskoefficient for klods og underlag (μs = 0,5).

Når klodsen først er begyndt at bevæge sig, så vil den påvirkes af den dynamiske gnidningskraft, der er mindre end den maksimale statiske gnidningskraft og uafhængig af den ydre kraft. Den er lig normalkraften gange den dynamiske gnidningskoefficient (μd = 0,4). 

Vedhæftet fil:unnamed.gif

Svar #2
10. juni 2021 af Tippi123

Hvorfor kalder man det en maksimal statisk friktionskraft og ikke bare statisk friktionskraft, ligesom at man bare siger dynamisk friktionskraft?


Brugbart svar (1)

Svar #3
10. juni 2021 af Soeffi

#2.

Det er også ofte det, som menes.


Svar #4
10. juni 2021 af Tippi123

Har massen en indflydelse på friktionen, hvis et objekt glider fra et skråplan?


Brugbart svar (1)

Svar #5
10. juni 2021 af Soeffi

#4. Massen er en del af normalkraften.


Svar #6
11. juni 2021 af Tippi123

Dette har ikke rigtig noget med konteksten at gøre, men jeg sidder og læser om gitterlingingen, og der er denne påstand, som jeg ikke kan argumentere for:

- Når afbøjningsorden er 1, så er bølgelængden \lambda, hvis den er 2, så er bølgelængden 2*\lambda osv.

Hvordan kan man argumentere for det?


Skriv et svar til: Friktion

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.