Dansk
Komma, punktum og ledsætning
På hjemmesiden: https://dsn.dk/hjaelp-til-dansk/kommaoevelser/komma-det-korte-overblik/ under punkt nummer 4: Der kan sættes komma foran ledsætninger, er der eksempler som Jeg ved, at han er klog, hvor at han er klog er ledsætningen, men er Jeg ved ikke også en ledsætning? Så hvornår ved man om der skal være punktum eller komma?
Svar #1
07. august 2021 af OliverHviid
"Jeg ved" er en hovedsætning da den kan stå alene. Dette kan du f.eks. også tjekke ved at indsætte "ikke" før verbet. Hvis du kan dette, så er det en ledsætning - hvis du ikke kan, så er det en hovedsætning. Hvis vi tager din sætning som eksempel, så kan vi prøve at indsætte ikke:
"Jeg ikke ved" kan man ikke sige, så det er hovedsætningen.
"at han ikke er klog" kan man godt sige, så det ledsætningen.
Svar #2
07. august 2021 af Alrighty
Men på hjemmesiden som jeg har linket til står der, at en hovedsætning/helsætning er fra punktum til punktum?
Svar #3
08. august 2021 af OliverHviid
Det kan jeg ikke se at der står i det link du sendte. Hvor står det helt præcist henne?
Svar #4
08. august 2021 af Alrighty
Her: https://fjern.egl.ku.dk/quiz/index.php?directory_id=90
''En helsætning er en hel sætning "fra punktum (semikolon/komma) til punktum (semikolon/komma)".''
Svar #5
09. august 2021 af OliverHviid
Perioden "Jeg ved, at han er klog." starter med en helsætning/ hovedsætning "Jeg ved" og slutter med en ledsætning/ bisætning "at han er klog.".
Som sagt så kan hovedsætninger stå alene - det kan ledsætninger ikke.
En ledsætning er en sætning der er led i en anden sætning.
Svar #6
10. august 2021 af Stygotius (Slettet)
OliverHviid har sagt det så klart som det kan siges.
Der er en grund til at man har ændret betegnelsen "bisætning" til "ledsætning". Det er fordi en ledsætning er et led i en anden sætning. -Logisk???
I eksemplet i # 5 er (led)sætningen "at han er klog" et led i helsætningen "Jeg ved at han er klog", nemlig et direkte objekt (genstandsled).
En god, kort hjælp til at afgøre om, noget er en ledsætning eller en hovedsætning er at anvende den såkaldte ikke-prøve. Den går ud på følgende:
Hvis man kan indsætte ordet "ikke" foran verballeddet, er der tale om en ledsætning.
Hvis ordet "ikke" skal stå efter verballeddet, har man en hovedsætning.
Svar #7
10. august 2021 af Alrighty
Er helsætningen/hovedsætningen ''Jeg ved'' eller ''Jeg ved at han er klog''?
Svar #8
10. august 2021 af Stygotius (Slettet)
Udsagnet "Jeg ved at han er klog" består af en hovedsætning "Jeg ved" + en ledsætning "at han er klog" (som er genstandsled for verballeddet (udsagnsleddet) "ved".
Brug ikke-reglen -eller få den lært !
Svar #9
03. september 2021 af Stygotius (Slettet)
Det er tåbeligt og ret forvirrende at Dansk Sprognævn vil have at udtrykkene "hovedsætning" og "helsætning" skal betyde det samme og har indført et andet kunstigt udtryk for en hovedsætning, nemlig det uhåndterlige "helsætningsstamme".
Man sætter pølse for; man sætter pølse bag; pølsen beholder dog sin smag -som H.C.Andersen sagde.
Svar #10
05. september 2021 af OliverHviid
Ja Stygotius, det er jo nogle "interessante" ting som Dansk Sprognævn foreslår... Jeg kan også huske at min gymnasielærer i dansk brugte udtrykkende "hovedsætning" og "helsætning" i flæng som vel egentligt er lidt underligt. Jeg har dog aldrig hørt om udtrykket "helsætningsstamme" - har de virkelig indført det udtryk??
Svar #11
05. september 2021 af Stygotius (Slettet)
Ja, det har de faktisk gjort i deres visdom, og det er ikke et forslag men et dekret (......og der udgik et dekret fra kejser Augustus.....) og ja, det er rigtigt at de fleste af os brugte (bruger?) de betegnelser i flæng. I dag skal man vistnok sige det følgende:
"Hun sagde at hun var syg" = en helsætning
"Hun sagde" = helsætningsstammen
"at hun var syg" = en ledsætning / bisætning
"Hovedsætningen" har tilsyneladende (også) tabt hovedet.
Skriv et svar til: Komma, punktum og ledsætning
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
