Matematik

Isoler x i matematik

31. august 2021 af Matematikhjælp1234 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej der ude

Jeg står her og skal lære at isolere x i følgende opgaver og har aldrig hørt om det.... Så er der mon nogle kloge derude der kan hjælpe mig med at forstå en opgave eller to ?

På forhånd tak :D

3 (4x - 6) = 14 - 2x

12x - 8 : 4 = 1 + 2x

7 : x + 1 = 2


Brugbart svar (0)

Svar #1
31. august 2021 af OliverHviid

Lad os kigge på den første: 3(4x-6)=14-2x

Start med at gange 3 ind i parentesen, dvs. gang 3 med begge led. Dette giver:

12x-18=14-2x

Saml så alle x'erne på den ene side. Dette kan gøres ved at lægge 2x til på begge sider og herefter lægge 18 til på begge sider. Dette giver:

14x=32

Divider så til sidste med 14 på begge sider for at få x.

x=32/14=16/7

Det gode ved ligninger det er at man altid kan tjekke om ens resultat er korrekt ved blot at indsætte den fundne x-værdi i udtrykket og se om begge sider giver det samme.

Prøv nu selv med de andre opgaver.

PS. Dette er blot en undren fra min side af, men hvordan har man aldrig hørt om at isolere størrelser i ligninger på B-niveau?? Det lyder ikke helt rigtigt.


Brugbart svar (1)

Svar #2
31. august 2021 af PeterValberg

#0 Se eventuelt denne video < LINK >

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Skriv et svar til: Isoler x i matematik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.