Dansk

Er nogen som kan hjælpe mig med en analyse af digt Alzheimer sf Lene Malmstrøm?

12. september 2021 af AsifD - Niveau: 10. klasse

I starten 

er der ingen der ved det. 

Selv mærker han det kun  

som en lille snerrende vrede 

når han pludselig opdager 

at han har lagt karkluden i køleskabet 

at han har smækket sig ude 

eller endnu en gang har glemt  

at det er klokken ti hjemmehjælpen kommer. 

Heldigvis 

har han en masse gode, runde ord 

der ikke svigter ham 

ord han har sagt masser af gange 

ord som ikke får andre til at kikke en ekstra gang 

eller spørge om en hel masse: 

”vi har det jo godt som vi har det” 

siger han og ler en tør lille latter 

”nej, vi har skam ingenting at klage over” 

fortsætter han 

og så skynder han sig at gribe avisen 

og sætte sig over i den gode stol i hjørnet af stuen. 

Det er først da oldebarnet skal døbes 

at det går rigtigt galt. 

”Vi henter dig til kirken” 

siger de 

og han blir helt tom. 

Kirke ---kirke? 

Han får ingen billeder på nethinden 

og der er ingen musik og intet lys i hans erindring 

Da de kommer dén søndag morgen 

sidder han med strittende hår og pyjamasjakke 

ude i køkkenet; 

han har pillet det brune papir af de tre cigarer 

og mærker tobakken drysse ned i sine hjemmesko. 

De står i deres pæne tøj 

og siger mange ting meget hurtigt. 

Han slår efter dem 

da de vil tage tobakspapiret fra ham 

deres ord flyver rundt om ham som hidsige insekter 

der vil ind i hans ører 

men de kan ikke finde vejen. 

Senere bliver der enklere og mere stille omkring ham 

og inden i ham. 

Hver dag er der noget der hjælper ham 

så en skjorte og et par bukser 

ikke bliver til uigennemtrængelige mysterier. 

En gang imellem vil de, der hjælper ham, råbe ham op: 

”torsdag” råber de 

”januar” og ”ergoterapi”. 

Han ved ikke hvad han skal stille op med det,  

lydene er fremmede og stive 

som om de har stået ude i kulden hele natten. 

Det er bedre når de putter ham i bad, 

smører ham med creme der dufter 

eller sætter ham i en stue 

sammen med nogen der godt kan li at være der. 

Når de giver ham et krus i hånden drikker han 

og opdager en smag han kender,  

når de tænder lys nikker han venligt, 

når de gir ham en pude med et blødt betræk 

klapper han den og holder den tæt ind til sig. 

Når de synger lukker han øjnene 

og kigger ind i en enkel tomhed 

hvor der slet ingen insekter er. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
12. september 2021 af Planke94

Hvad er det du skal analysere i digtet 


Brugbart svar (0)

Svar #2
13. september 2021 af Stygotius

Husk at en analyse og en fortolkning er to helt forskelllige ting.


Skriv et svar til: Er nogen som kan hjælpe mig med en analyse af digt Alzheimer sf Lene Malmstrøm?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.