Studievejledning

Klage over lærer og karakter?

20. marts 2022 af Krollo (Slettet)

Hej SP, jeg overvejer, om dette er en klage værd, eller om jeg bare skal lade det ligge:

Jeg fik min årskarakter i idræt, som var 00. Jeg er ekstremt dårlig til faget, men vil gerne have mit 02 eller 4 tilbage, fordi det trækker snittet ned - især, nu hvor karakterne risikerer at blive overført. Jeg har ikke deltaget i det sidste forløb, men er mødt op til hver time, fordi det er dans, og jeg føler mig så utilpas over at skulle stå helt tæt med de andre og lade dem tage mig om livet. Jeg bryder mig faktisk slet ikke om at blive berørt eller kigge dem så tæt i øjnene (nej, jeg har ikke autisme). Nu lyder jeg meget radikal, det er jeg måske også, men i disse MeToo-tider, kan jeg ikke forstå, hvorfor jeg skal "tvinges" til det? Det er jo ikke, fordi jeg kræver hverken 7, 10 el. 12, men vil bare have mit 02 igen.

Derudover er min idrætslærer en kæmpenar, hvilket ikke har noget med karakteren at gøre. Sidste skoleår skrev han, klassen skulle møde op i svømmetøj til virtuel undervisning og lave svømmeøvelser på bordet, og alle pigerne syntes, det var ubehageligt og mærkeligt at skrive. Han trak det tilbage som en "joke" og har slettet noten fra Lectio. Desuden er han den eneste lærer, der kræver videoafleveringer, hvor vi f.eks. skal danse eller lave andre fysiske øvelser. Det er mega ubehageligt at tænke på, han sidder og kigger på dem derhjemme og måske, hvad ved jeg. (Han danser også cha cha cha og vals med pigerne i timen, og han vælger kun de kønne, hvilket også er suspekt, men det kan jeg selvfølgelig ikke klage over, for det har jeg intet bevis for, og det lyder fælt af mig at sige).


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. marts 2022 af Moderatoren

Du skal finde noget som relaterer til din karakter at klage over, før det giver mening at klage.


Brugbart svar (1)

Svar #2
21. marts 2022 af Justitia

Du er "ekstrem dårlig til faget", og du "har ikke deltaget i det sidste forløb". Karakteren er vist fuldt berettiget. 

"(...) men vil gerne have mit 02 eller 4 tilbage, fordi det trækker snittet ned - især, nu hvor karakterne risikerer at blive overført."

Det er hverken et velbegrundet eller sagligt argument. Dét kan man altid sige, hvis man er utlfreds med sin karakter...

"(...) jeg føler mig så utilpas over at skulle stå helt tæt med de andre og lade dem tage mig om livet. Jeg bryder mig faktisk slet ikke om at blive berørt eller kigge dem så tæt i øjnene (nej, jeg har ikke autisme)."

Det er hverken et velbegrundet eller sagligt argument. Så hvis du følte utilpas ved eksaminer, så skulle du fritages? 

"Nu lyder jeg meget radikal, det er jeg måske også, men i disse MeToo-tider, kan jeg ikke forstå, hvorfor jeg skal "tvinges" til det?"

At tage en uddanelse er ikke tvang, men derimod et frivilligt valg. Hvis du er utilfreds med dit valg af uddannelse, så kan du droppe ud. Handlinger har konsekvenser. Din modvilje og modvillighed over for undervisningen er udmundet i en dårlig karakter.

"Det er jo ikke, fordi jeg kræver hverken 7, 10 el. 12, men vil bare have mit 02 igen."

Det er jeg ikke i tvivl om, men er det fortjent? 

"Derudover er min idrætslærer en kæmpenar, hvilket ikke har noget med karakteren at gøre. Sidste skoleår skrev han, klassen skulle møde op i svømmetøj til virtuel undervisning og lave svømmeøvelser på bordet, og alle pigerne syntes, det var ubehageligt og mærkeligt at skrive. Han trak det tilbage som en "joke" og har slettet noten fra Lectio. Desuden er han den eneste lærer, der kræver videoafleveringer, hvor vi f.eks. skal danse eller lave andre fysiske øvelser. Det er mega ubehageligt at tænke på, han sidder og kigger på dem derhjemme og måske, hvad ved jeg. (Han danser også cha cha cha og vals med pigerne i timen, og han vælger kun de kønne, hvilket også er suspekt, men det kan jeg selvfølgelig ikke klage over, for det har jeg intet bevis for, og det lyder fælt af mig at sige)."

En meningstilkendegivelse som ikke kan retfærdiggøre en højere karakter.


Brugbart svar (0)

Svar #3
14. april 2022 af SusChris

Har du deltaget aktivt (måske ikke dygtigt) i de første forløb? Hvis ja, så ville jeg bruge det til en evt. klage.


Brugbart svar (0)

Svar #4
18. april 2022 af Miablisby

Prøv at klag til din rektor/forstander på skolen og se hvad der sker. Husk at argumentere fagligt hvorfor du ikke skulle dumpe og husk også at inddrage disse ubehagelige oplevelser I har oplevet.


Skriv et svar til: Klage over lærer og karakter?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.