Kemi

Esterdannelse - faseopdeling

07. juni 2022 af mh4 - Niveau: B-niveau

Hej. Jeg er i gang med forbederedelse til mundtlig eksamen i kemi på B-niveau og har i den sammenhæng nogle spørgsmål til et forsøg (vedhæftede PDF er forsøgsvejledningen), vi lavede, omhandlende esterdannelse:

6 dråber af en alkohol og 2 dråber af en carboxylsyre tilsattes et lille reagensglas sammen med 1 dråbe koncentreret svovlsyre til at katalysere reaktionen. Vi opvarmede reagensglasset og indholdet i et vandbad for at få dannet en ester og kunne derefter se en faseopdeling (en mindre fase øverst og en større fase nederst).

- Var det her esteren, som var øverst, og uforbrugt alkohol, som var nederst?

Så tilsatte vi 1 mL varmt vand til reagensglasset og placerede det igen i vandbadet, hvorefter der stadig var to faser (den mindste var stadig øverst).

- Var uforbrugt alkohol her opløst i vandfasen nederst?

- Og hvorfor kan det være lettere at registrere ester-duften, når varmt vand tilsættes, og en faseopdeling ses?

På forhånd tusind tak for hjælpen.

Vedhæftet fil: Forsøgsvejledning.pdf

Brugbart svar (1)

Svar #1
09. juni 2022 af Heptan

 Var det her esteren, som var øverst, og uforbrugt alkohol, som var nederst?

Ja

Så tilsatte vi 1 mL varmt vand til reagensglasset og placerede det igen i vandbadet, hvorefter der stadig var to faser (den mindste var stadig øverst).

- Var uforbrugt alkohol her opløst i vandfasen nederst?

Ja

- Og hvorfor kan det være lettere at registrere ester-duften, når varmt vand tilsættes, og en faseopdeling ses?

Esteren er mindre opløselig i vand end alkohol, så man får mere ester i den øverste fase, så duften bliver kraftigere.

Var der ikke en faseopdeling før tilsætning af vand?

Carboxylsyren er desuden opløselig i vand, så den migrerer til vandfasen, som igen giver en kraftigere ester-duft.


Svar #2
09. juni 2022 af mh4

Jo, der var også en faseopdeling før tilsætning af vand. Er det korrekt, at esteren her var i den øverste fase og alkoholen og carboxylsyren i den nederste?

Og tusind tak, det var en stor hjælp!

Brugbart svar (1)

Svar #3
10. juni 2022 af Heptan

#2 Jo, der var også en faseopdeling før tilsætning af vand. Er det korrekt, at esteren her var i den øverste fase og alkoholen og carboxylsyren i den nederste?

Ja, men ideelt set bør carboxylsyren være 100% omdannet til ester.

Nævn gerne Le Chateliers princip: vand kan forskyde ligevægten fra ester til carboxylsyre.


Skriv et svar til: Esterdannelse - faseopdeling

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.