Kemi

Hvad er en tiltering?

17. januar 2023 af SkolleNørd - Niveau: B-niveau

Hej jeg forstår ikke hvordan finder finder et forhold (a & b) mellem to forskellige stoffer. Er der nogle der kan forklare mig dette?

For det andet hvad er en tiltrering?

Jeg forstår ikke formålet med en ''tiltrering'', og hvordan man kan bruge de forskellige mål til alt muligt andet.


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. januar 2023 af AngelOneOne

Hej,

Jeg gætter på at du tænker på reaktionsforholdet mellem a og b? Reaktionsforholdet er forholdet mellem reaktanten(erne) og produktet(erne). Det vil sige at du i en reaktion, skal bruge for eksempel xa og får yb:

H2SO4 (aq) + 2 NaOH(aq) → 2 H2O(l) + Na2SO4 (aq)

Hvis det du kigger på ovenstående ligning, er a = H2SO4 og b = NaOH, så er forholdet 1:2. Altså hver gang du har 1•a skal du bruge 2•b. Når du kender reaktionsforholdet, kan du beregne mængden af den ene, hvis du kender mængden af den anden. I ovenstående eksempel, er reaktionsforholdet 1:2, så hvis du har x mol a, skal du bruge 2x mol af b fordi forholdet er 1:2.

Forholdet bruges f.eks. i titreringer, hvor du titrerer med et stof med en kendt molær koncentration. I ovennævnte reaktion, vil du måske bestemme den molære koncentration af NaOH, og derfor titreres f.eks. 25,00 mL af den ukendte NaOH opløsning med H2SO4 hvor du kender den molære koncentration. Man bruger en indikator i dette tilfælde, for at bestemme hvornår alt NaOH er forbrugt. Du ender op med at have forbrugt x mL H2SO4 og kan så beregne hvor mange mol H2SO4 du har brugt. Når du ved hvor mange mol H2SO4 du har brugt, ved du, at der er 2x det antal mol NaOH i de 25,00 mL, og kan nu også beregne hvor mange mol/liter (M) NaOH opløsningen har som koncentration.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Svar #2
18. januar 2023 af SkolleNørd

Hvordan regner man massen på I_2?
Hvis for eksempel det vejede 3,26 gram?

Brugbart svar (0)

Svar #3
18. januar 2023 af AngelOneOne

Hej,

Du finder molvægten på I2 som er 2x atomvægten af I (kan slås op i det periodiske system) = 2 x 126,904 g = 253,808 g/mol

For at finde antal mol af I2 i dit eksempel, dividerer du massen af din prøve (3,26 g) med molvægten af I2 (253,808 g/mol):

\frac{\textup{3,26 \, g \, I}_2}{\textup{253,808 \, g/mol}}=\textup{0,0128 \, mol I}_2

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Skriv et svar til: Hvad er en tiltering?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.