Kemi

Hvad er syre?

20. februar 2023 af SkolleNørd - Niveau: C-niveau
Hej
Er der nogle som kan forklare mig hvordan man laver et reaktionsskema, hvis det indeholder noget med H-?

Brugbart svar (0)

Svar #1
20. februar 2023 af AngelOneOne

Hej,

Syrer er stoffer der kan afgive en eller flere hydroner (H+), og en base er stoffer der kan optage en eller flere hydroner(jf. Brønsted-Lowrys syre-base-teori). Vær opmærksom på, at syrer og baser nogle steder defineres som et stof der kan afgive en (eller flere) H+ og et stof der har en (eller flere) hydroxid-ion(er) (OH-) der kan optage H+-ionen. Det er ikke helt korrekt. En syre er generelt blot et stof der kan donere en (eller flere) H+ ion(er), og en base er et stof der kan optage en (eller flere) H+ ion(er) - Der behøver altså ikke være en OH- ion tilstede, for at det er en base, stoffet skal blot kunne optage en H+ ion for at være en base.

Definitionen på syrer og baser, står også på den siden jeg sendte et link til dig, i din anden tråd.

/Angel

- - -

/Angel

"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein

Svar #2
21. februar 2023 af SkolleNørd

#1

Hej igen.

Kan du forklare mig hvordan du ville finde stodmængden af NaOH?

Du kan tage et eksmeple med tal-værdier, som du selv har valgt, da jeg virklig er på skidderen, da jeg ikke forstår trinene til at regne det ud.

Brugbart svar (0)

Svar #3
21. februar 2023 af AngelOneOne

Hej,

Hvis du har neutralisationsreaktionen mellem saltsyre (HCl) og natriumhydroxid (NaOH), ser den således ud:

HCl(aq) + NaOH(aq) → NaCl(aq) + H2O(l)

Reaktionsforholdet er altså 1 mol HCl til her mol NaOH, fordi de reagerer i forholdet 1:1. Ved neutralisationen, bruger du 24,56 mL 0,100 M HCl til at neutralisere 25,00 mL NaOH opløsning med ukendt koncentration. Du skal derfor først beregne antal mol af HCl du har forbrugt:

Du har formlen c=\frac{n}{V} hvor c=koncentrationen i mol/L, n=stofmængden i mol, og V=volumet i L. Du isolerer nu den mængde du ønsker at finde (altså n) og indsætter du de tal du har fået oplyst:

c=\frac{n}{V}\Rightarrow n=c \cdot V = 0,100\; mol/L \cdot 0,02456\; L = 0,002456\; mol

Du har altså 0,002456 mol HCl, og da reaktionsforholdet er 1:1, så har du også 0,002456 mol NaOH. Nu kan du gange molvægten for NaOH, med det beregnede antal mol: 0,002456 mol • 39,997 g/mol = 0,098 g NaOH i 25 mL, hvilket svarer til 40 • 0,098 g = 3,92 g NaOH/L (fordi der går 40 gange 25 mL på 1000 mL).

Hvis neutralisationen havde været mellem svovlsyre (H2SO4) og natriumhydroxid, havde den set således ud:

H2SO4(sq) + 2 NaOH(aq) → Na2SO4(aq) + 2 H2O(l)

Her er reaktionsforholdet altså 1 mol svovlsyre for hver 2 mol NaOH, fordi de reagerer i forholdet 1:2. Hvis du ved neutralisationen bruger den samme mængde 0,100 M svovlsyre (altså 24,56 mL) for at neutralisere 25,00 mL NaOH opløsnig med ukendt koncentration, starter du ud på samme måde, med at finde antal mol forbrugt svovlsyre:

c=\frac{n}{V}\Rightarrow n=c \cdot V = 0,100\; mol/L \cdot 0,02456\; L = 0,002456\; mol

Du har altså (ikke overraskende) det samme antal mol svovlsyre som i foregående beregning, men da reaktionsforholdet nu er 1:2, kan 1 mol svovlsyre altså neutralisere 2 mol natriumhydroxid (og ikke kun 1 mol, som ved saltsyren). Du skal derfor gange det beregnede antal mol med 2, for at finde antal mol natriumhydroxid, hvorefter du kan finde massen:

0,002456 mol • 2 = 0,004912 mol • 39,997 g/mol = 0,1965 g NaOH i 25,00 mL opløsning ⇒ 0,1965 • 40 = 7,86 g NaOH i 1000 mL (og det er det dobbelte af det forrige eksempel, netop fordi, reaktionsforholdet her er 1:2, hvor det i foregående eksempel var 1:1).

Og sidste eksempel, hvor tallene er de samme, men syren er salpetersyre (H3PO4) og reaktionsforholdet er nu 1:3 - altså hver mol salpetersyre, kan neutralisere 3 mol natriumhydroxid:

H3PO4(aq) + 3 NaOH(aq) → Na3PO4(aq) + 3 H2O(l)

c=\frac{n}{V}\Rightarrow n=c \cdot V = 0,100\; mol/L \cdot 0,02456\; L = 0,002456\; mol

Igen, du ganger resultatet, men nu med tre fordi reaktionsforholdet er 1:3:

0,002456 mol • 3 = 0,007368 mol • 39,997 g/mol = 0,2947 g NaOH i 25,00 mL ⇒ 0,2947 • 40 = 11,79 g NaOH i 1000 mL.

Hvis nu et reaktionsforhold havde være 2:1, eller 3:1 i stedet for - Så du altså skulle bruge 2 mol eller 3 mol af syren, for at neytralisere basen, er fremgangsmåden nøjagtig den samme, bortset fra at du her skulle dividere med henholdsvis 2 eller 3, i stedet for at gange med 2 eller 3, fordi du bruger henholdsvis 2 mol syre eller 3 mol syre for at neutralisere 1 mol base.

Håber det hjælper dig lidt på vej.

- - -

/Angel

"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein

Skriv et svar til: Hvad er syre?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.