Samfundsfag

Sammenhæng mellem indkomst og holdning til velfærdsstaten

20. april 2023 af Thilda2022 - Niveau: A-niveau

Hej alle,

Jeg har fået stillet en opgave om at undersøge sammenhængen mellem indkomstgruppe og synet på, hvor godt offentlige institutioner fungerer.

En af tabellerne, jeg har fået tildelt, viser, at det er den midterste indkomstgruppe (her angivet som dem der tjener 500.000 til 999.999 kr.) der har det mest kritiske syn på, hvordan de offentlige institutioner fungerer. Fx mener 43,7% af gruppen, at sygehusene fungerer "ikke helt godt", mens det kun er 32,2% af dem, der tjener over 1 mio. kr. der mener det samme. Der er også kun 40,7% af dem, der tjener under 500.000, der har den samme holdning. 

Er der nogen, der har en idé om, hvorfor det er sådan? (tallene er fra Surveybanken, 2019)

På forhånd tak for hjælpen:)

Mvh. Thilda


Svar #1
20. april 2023 af Thilda2022

Hov, og lige en tilføjelse: samtidig ses det, at dem med den højeste indkomst er mere tilfredse end dem med den laveste. Hvad kan forklaringen på dette være?


Brugbart svar (0)

Svar #2
20. april 2023 af Justitia

Link til undersøgelsen?


Svar #3
20. april 2023 af Thilda2022

Det har jeg desværre ikke, da det er et bilag til en aflevering. I noten står der dette: 

"Note: Ca. 2.700 repræsentativt udvalgte danskere har forholdt sig til, hvordan centrale velfærdsinstitutioner fun- gerer i Danmark. 

Kilde: Surveybanken. 2019. "


Brugbart svar (1)

Svar #4
22. april 2023 af kravlundis

#0 

Nu er den procentpointmæssige forskel på 43.7% og 40.7% ikke ret stor. Kan man ikke godt udlede, at folk der tjener mindre end 999.999kr om året er mere kritiske overfor de offentlige institutioner? En årsag kunne være, at folk der tjener godt med penge i højere grad har råd til at gå til private institutioner, og derfor har mindre erfaring med offentlige, mindre velfungerende institutioner. 

Hvis det er en klassisk "udled/hypotese"-opgave du har fået, er det vigtigste ikke, om din hypotese/udledning er korrekt, men at du viser noget samfundsfaglig viden om nogle sammenhænge. 

Derudover er det jo også velkendt, at folk der tjener mindre, oftere bliver syge. 


Svar #5
22. april 2023 af Thilda2022

#4

Ja, det kan jeg godt følge dig i - det giver god mening.

Tak for hjælpen.


Skriv et svar til: Sammenhæng mellem indkomst og holdning til velfærdsstaten

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.