Matematik

Absolut/relativ tilvækst

25. maj 2024 af lollipopmaa - Niveau: B-niveau

Heyy allesammen,

Nogle der kender forskellen mellem absolut og relativ tilvækst mht. lineære og eksponentielle funktioner? Og er relativ vækst det samme som væksrate? Er mest forvirret omkring, hvad relativ tilvækst er, så hvis nogen har noter eller forklaringer til dette, så vil det betyde meget, da jeg snart skal til eksamen


Brugbart svar (1)

Svar #1
25. maj 2024 af SuneChr

Absolut tilvækst er tilvæksten i sig selv,
og relativ tilvækst er tilvæksten i forhold til, hvad tilvæksten vækstede fra.
Et eksempel:  En person vejer 60 kg og tager 2 kg på i vægt.
Den absolutte tilvækst er 2 kg, og den relative tilvækst er 2/60 = 1/30 , som evt. kan omskrives til procent.
Man taler om negativ tilvækst, hvis personen havde tabt sig.
Overfør betragtningen til lineær- og eksponentiel funktion. 


Svar #2
25. maj 2024 af lollipopmaa

tusind tusind tak for dette svar - forstår det meget bedre nu!! Vil dette sige at lineær vækst stiger med absolut tilvækst, hvorimod eksponentiel vækst stiger med absolut/relativ? eller har jeg misforstået dette?


Brugbart svar (1)

Svar #3
25. maj 2024 af mathon

\begin{array}{lllllll} \textup{Absolut v\ae kst:}\\&&\Delta f(x)=f(x_o+h)-f(x_o)\\\\\\ \textup{Relativ v\ae kst:}\\&&\frac{\Delta f(x)}{h}=\frac{f(x_o+h)-f(x_o)}{h} \end{}


Brugbart svar (1)

Svar #4
25. maj 2024 af ringstedLC

#2 Relativ vækst vil sige at væksten har en relation til "noget".

I eksemplet i #2 er "noget" de 60 kg, mens den absolutte tilvækst på 2 kg ikke relaterer til noget.

Tænk over samtalen (høres ofte efter- eller i et træningsforløb) :

"Jeg har tabt 5 kilo", hvor lytteren så ofte vil spørge: "Hvormeget vejede du?" for at få en relation mellem før- og nuvægt. De 5 kg er selvfølgelig en vægtreduktion, men hvis personen vejede 200 kg, er det jo ikke det helt store vægttab.

Tænk nu over samtalen:

"Jeg har fået 100,- kr. i rente på min bankopsparing". Her er lytteren nødt til at spørge: "Hvor stor var saldoen?" for at få en idé om renten som jo er en procentsats af saldoen.


Brugbart svar (1)

Svar #5
26. maj 2024 af SuneChr

# 3
Den relative tilvækst må være    \frac{f(x_{0}+h)-f(x_{0})}{f(x_{0})}=\frac{f(x_{0}+h)}{f(x_{0})}-1


Brugbart svar (1)

Svar #6
26. maj 2024 af SuneChr

Da Adam og Eva fik deres første barn, havde de forøget Verden med 1 (absolut)
og med 1/2 = 50% (relativ).
Her ser vi, at en høj relativ vækst ikke nødvendigvis betyder en høj absolut vækst, - aut vice versa.


Svar #7
26. maj 2024 af lollipopmaa

Mange tak allesammen - forstår det meget bedre nu :-)


Brugbart svar (0)

Svar #8
26. maj 2024 af AMelev

#2 Ja.
Lineær vækst y=a·x+b: En absolut x-tilvækst på h, vil resultere i en absolut y-tilvækst på a·h.
Den absolutte tilvækst er jo noget, der lægges til, så derfor kalder nogle den lineære vækst for en "plus-plus-vækst".

Eksponentiel vækst y=b·ax: En absolut x-tilvækst på h, vil resultere i en relativ y-tilvækst på r = ah-1 (vækstraten).
Fremskrivningsfaktoren er jo r + 1, så y skal ganges med ah hver gang x vokser med h. Derfor kalder nogle også den eksponentielle vækst for en "plus-gange-vækst".

Potensvækst y=b·xa: En relativ x-tilvækst på rx, vil resultere i en relativ y-tilvækst på ry = (1+rx)a-1 
Når x fremskrives med faktoren (1+rx), bliver y altså fremskrevet med faktoren (1+ry) = (1+rx)a. Derfor kalder nogle også en potensvækst for en "gange-gange-vækst".


Skriv et svar til: Absolut/relativ tilvækst

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.