Dansk
Spøgsmål til Adjektiver: bestemt vs ubestemt form "en" og "den" og "to"
Hej jeg har et spørgsmål til hvilken form adjektivet står i.
Hvis man skirver
- en kat > så kalder man det ubestemt, fælleskøn, ental.
- den sorte kat > så kalder man adjektivet for bestemt, fælleskøn, ental.
Hvis jeg skriver
- to katte; Hvilken form står adjekivet så i? Er det ubestemt flertal fælleskøn?
Svar #1
28. september 2024 af Cstar7 (Slettet)
Et andet spørgsmål: har "to katte" eller "Den grå kat" et køn nu hvor man ikke sætter artiklerne "en" eller "et" foran adjektivet. Eller kalder man det bare Ubestemt flertal (uden køn?)
Svar #2
28. september 2024 af ringstedLC
#0 Man overfører ikke betegnelserne (u)bestemt, fælles- / intetkøn for navneord til deres eventuelle adjektiver.
Se fx på sætningen "et hus", altså med et navneord i intetkøn, hvor adjektivet "lang" tilføjes:
- "et langt hus", "det lange hus" og "to lange huse", "de to lange huse".
, hvor "lang" indsat i din sætning "en kat" (fælleskøn) giver:
"en lang kat", "den lange kat", "to lange katte" og "de to lange katte".
Man sætter endelsen -t på grundformen i ubestemt ental ved intetkøn og endelsen -e på grundformen i bestemt ental og bestemt / ubestemt flertal, uanset kønnet.
Men sætningernes navneord kan betegnes med (u)bestemt, fælles- / intetkøn og en- / flertal.
"to katte" er ubestemt flertal og fælleskøn, også uden eventuelle adjektiver.
Se eventuelt https://denstoredanske.lex.dk/b%C3%B8jningsforhold_i_dansk
Svar #3
28. september 2024 af ringstedLC
#1 Kun navneord har køn. "Kat" er fælleskøn!
Artiklerne "en" og "et" er styret af navneordets køn. Så navneordet "beholder" sit køn uden artiklen.
NB. Den første sætning "to katte", har jo ikke noget adjektiv.
Svar #4
29. september 2024 af Cstar7 (Slettet)
#2 og #3 Hej og tak for din beksrivelse!
Det er mig der er et fjols og mener Navneord når jeg så skriver adjektiv.
Jeg er med på at kun navneord har køn og at de stadigvæk har samme køn selvom der lægges et adjektiv til navneordet.
Dvs.
"en lang kat" = ubestemt, ental, fælleskøn
"Den lange kat" = bestemt, ental, fælleskøn
"To katte" = ubestemt flertal, fælleskøn.
"en lang kat" = ubestemt, ental, fælleskøn
"De to lange katte" = bestemt, flertal, fælleskøn
"Katten" = bestemt, ental, fællesøn.
Er det korrekt forstået?
Svar #5
29. september 2024 af ringstedLC
Ja.
Ps. Jeg brugte kun "lang" istedet for "sort" for at vise det med et adjektiv uden endelsen -t, der kunne forvirre.
Skriv et svar til: Spøgsmål til Adjektiver: bestemt vs ubestemt form "en" og "den" og "to"
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
