Kemi

Hjælp med aflæsning af strukturformel

06. april 2025 af VenusOmega - Niveau: B-niveau

Hej, 

Jeg har nedenstående to strukturformler. Jeg er usikker på om de to H3C molekyler til venstre er en del af carbonskelletet eller om det er forgreninger med sdegrupper? 

Hvis det er en del af carbonskelettet hedder alkoholen til venstre så pentan-2-ol og det til højre pentan-3-ol eller er jeg forkert på den?


Brugbart svar (0)

Svar #1
06. april 2025 af AngelOneOne

Hej,

Det er korrekt. Der anvendes de samme regler til navngivning af alkoholer som der anvendes til navngivning af alkaner, alkener, og alkyner:


1.    Identificér og navngiv hovedkæden.
2.    Identificér og navngiv substituenterne.
3.    Tildel en lokant til hver substituent.
4.    Saml substituenterne alfabetisk.

Nrå der er tale om alkoholer, modificeres reglerne dog en smule, så:

1. Når hovedkæden navngives, angives suffikset ”ol” for at angive tilstedeværelsen af en hydroxylgruppe.

2. Når hovedkæden for en alkohol vælges, identificér den længste kæde, der inkluderer det carbonatom, der er bundet til hydroxylgruppen.

3. Når hovedkæden for en alkohol nummereres, skal hydroxylgruppen have det lavest mulige nummer, uanset tilstedeværelsen af alkylsubstituenter eller π-bindinger.

4. Positionen af hydroxylgruppen angives ved hjælp af en lokant. IUPAC-reglerne offentliggjort i 1979 foreskriver, at denne lokant placeres umiddelbart før hovedkæden, mens IUPAC-anbefalingerne fra 1993 og 2004 tillader, at lokanten placeres før suffikset ”ol.” Begge navne er acceptable IUPAC-navne. F.eks. 2-propanol eller propan-2-ol.

5. Når der er et kiralitetscenter til stede, skal konfigurationen angives i begyndelsen af navnet, for eksempel (R)-2-chloro-2-phenyl-1-propanol/(R)-2-chloro-2-phenyl-propan-1-ol.

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Skriv et svar til: Hjælp med aflæsning af strukturformel

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.