Tysk

Former af "wer" og stedord.

12. april 2011 af cecilied34 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Davs. Jeg sidder her med nogle opgaver, og jeg er ærlig talt helt blank.

Den første opgave hedder skriv de rigtige former af "wer". Kan nogen fortælle mig, hvilke for af "wer" der findes, og hvornår de henholdsvis bruges?

Den anden opgave handler om, at man skal oversætte stedordene til tysk og skrive dem ind.

For eksempel så hedder den første opgave:

(nogle) / (mange) von uns können nicht zur Party kommen.

Hvad gør man her? Hvordan finder man endelser osv?

Jeg håber virkelig i kan hjælpe mig (:


Svar #1
12. april 2011 af cecilied34 (Slettet)

Den sidste opgave handler om, at skrive dieser, diese, dieses, diesen, diesem på den rigtige plads. Hvordan gør man dette?


Brugbart svar (1)

Svar #2
13. april 2011 af ulubulu (Slettet)

Der findes 4 former af det spørgende stedord (pronomen) 'wer', nemlig i nominativ - bruges hvis det er grundled i sætningen - akkusativ - bruges hvis det er genstandsled eller styret af et forholdsord - genitiv - og dativ - bruges hvis det er hensynsled eller styret af et forholdsord.

De fire former hedder: wer - wen - wessen - wem

Eksempler på sætninger:

Wer hat das Buch genommen?

Wen hat er gerade gesehen? - An wen sprichst du?

Wessen Hut ist das? - bruges, når vi på dansk siger 'hvis' eller som nogle fejlagtigt siger: hvem'ses

Wem gehört das Auto? - Mit wem ist er gekommen?

'nogle' og 'mange' er ubestemte stedord. Når man slår op i en ordbog, fx Gyldendals røde, står der ved 'nogle'  'einig-'  stregen betyder, at der mangler en endelse, og da 'einig' bøjes som den bestemte artikel/det bestemte kendeord, og i eksemplet står i flertal nominativ, skal det  have 'e' på (det bestemte kendeord hedder 'die' i nominativ flertal) - altså 'Einige'.

I ordbogen kan man se, at 'mange' hedder 'viel' - det bøjes som et tillægsord og skal her også ende på 'e' - altså 'Viele'.

Jeg kan ikke svare dig på, hvor du finder mere om disse stedord, da jeg ikke ved, hvilken grammatikbog du har ?

Ulubulu


Skriv et svar til: Former af "wer" og stedord.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.