Kemi

salicylsyre + fedt

08. maj 2011 af over9000 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej.

Jeg skriver AT om acetylsalicylsyre, acetylsyre og teknologiske landvindinger mellem 1851 og 1914.

Jeg har netop fundet på den engelske wikipedia, at: "Acetylsyre nedbryder fedtstoffer." Hvilket er glimrende, for jeg mangler noget konkret for hvorfor acetylsyre er farligt..

mit spørgsmål er, er der nogle gode bud på en reaktion mellem salicylsyre, http://da.wikipedia.org/wiki/Acetylsalicylsyre    og et fedt-molekyle? Jeg tør ikke helt give mig i kast med det.


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. maj 2011 af StudRambo (Slettet)

- Først og fremmest, den engelske wiki er 1000 gange bedre end den danske - brug den!

- Dernæst, acetylsalicylsyre er farlig, eller kan være farlig, på forskellige måder, men ikke umiddelbart fordi den er fedtopløselig. 

Kronisk (hvis du spiser kodimagnyler hver dag i mega lang tid): Acetylsalicylsyre hæmmer to forskellige slags enzymer COX-1 og COX-2 som er virkelig vigtige i dannelsen af prostaglandiner og thromboxaner. Prostaglandiner bruges utallige steder i kroppen, og er for komplekst til at beskrive her, men vil du vide mere så tjek den engelske wiki. Thromboxaner bruges også mange steder i kroppen, men vigtigst er, at de er en essentiel del i blodplade aggregeringen (dvs. størkningen af blodet; samt blodets tykkelse)

Akut (hvis du spiser 100 kodimagnyler på én time fx.): Der er et gammelt husmoderråd der hedder "Alt med måde". Acetylsalicylsyre omdannes, som du nok ved til salicylsyre i leveren og udskilles så videre fra nyren. Men leveren kan ikke følge med hvis der kommer for meget acetylsalicylsyre, dette medfører at der er for meget syre i blodet -> lavt pH (metabolsk acidose) og det er noget lort

Salicylsyre som fedtnedbrydende stof: Det er rigtigt at salicylsyre kan nedbryde fedt og hvis det fx er i kosmetikprodukter, det kommes på huden, kan det give kemiske forbrændinger (ætsninger mv.). Jeg har ikke nogen reaktionsformler for denne reaktion - men det er heller ikke nødvendigt. Fedtopløselige stoffer har både en fedtopløselig egenskab og en vandopløselig egenskab. Ligesom sæbe. De fedtopløselige stoffer omringer så lipidet og danner en vandopløselig flade udadtil, og en lipidopløselig flade indadtil, hvor lipidet befinder sig. Se evt de to billeder på denne side: http://www.piercenet.com/Objects/view.cfm?type=Page&ID=B18FA922-2B9B-4BCD-A366-441F0CF37540


Svar #2
08. maj 2011 af over9000 (Slettet)

Det var også noget vrøvl. Jeg fandt det her:

http://en.wikipedia.org/wiki/Salicylic_acid

Jeg vil gerne vise at man havde brug for acetylsyre, da acetylsalicylsyre var skadeligt.

Jeg mangler bare nogle reaktionsskemaer for et-eller-andet mht. min kemidel.. Jeg har dog fra salicylsyre til acetylsalicylsyre, men mit kemi opvejer ikke rigtig mængden af historie... Det er lidt noget skidt :) Nogle gode forslag?


Svar #3
08. maj 2011 af over9000 (Slettet)

Og i øvrigt tak for hjælpen indtil videre.


Brugbart svar (0)

Svar #4
08. maj 2011 af StudRambo (Slettet)

Jeg har lidt svært ved at se den røde tråd... Hvad vil du gerne opnå med din opgave? Man kan jo ikke bare finde nogle formler og så smide dem ind i opgaven og fortælle om dem. Så er det bedre at have en slutning og så arbejde sig frem mod den, vha. bl.a. formler!

Du skriver i historie og kemi, AT? 


Skriv et svar til: salicylsyre + fedt

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.