Biologi
Fosterdiagnostik
Indenfor fosterdiagnostik kan man blandt andet få taget en tripletest eller en moderkageprøve eller en fostervandsprøve. Som jeg har forstået det, så kan man finde ud af de samme ting om fosteret ved alle 3 prøver/tests. Det jeg så ikke forstår, er at hvorfor man vælger en moderkageprøve eller fostervandsprøve, når der er 1% risiko for en fremprovokeret abort, når der ikke er nogle risiko ved tripletesten, da det "bare" er en blodprøve. Så derfor må man jo kunne se mere i en modekageprøve eller fostervandsprøve end hvad man kan ved en tripletest?? Håber i forstår mit spørgsmål, og kan besvare det. Tak på forhånd.
Svar #1
23. maj 2011 af Megatron1 (Slettet)
Det er ikke helt korrekt.
Alle gravide bliver tilbudt, det, der kaldes en risikovurdering. Risikovurderingen omfatter en nakkefoldsskanning og en doubletest (blodprøve). Disse undersøgelser er, som du selv er inde på, ufarlige, men man kan ud fra de undersøgelser se, om fosteret har en risiko for f.eks. at have down syndrom. (hyppigste kromosomfejl)
Når lægen vurderer at risikoen er der (læs: høj/for høj), bliver den gravide tilbudt enten fostervandsprøve eller moderkageprøven. Fordelen ved disse undersøgelser er, at de giver et mere sikkert svar i forhold til de undersøgelser, der omfatter risikovurderingen. Ulempen er så, hvad du er inde på: At der er 1% risiko for en fremprovokeret abort. Men det er jo noget den enkelte selv der vælger om hun/de vil/tør gå igennem det, og om den viden overhovedet er det værd.
For nogen er det en afklaring om og viden om (man skal jo være forberedt, hvis barnet vil have brug for andre sociale ydelser for eksempel), hvad fremtiden kan byde på. For andre er det "blot" et spørgsmål om sikkerhed. De tager imod de invasive prøver (moderkage eller fostervand) for at sikre sig, at barnet faktisk er ok.
Skriv et svar til: Fosterdiagnostik
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
