Historie
nok med kildekritik og hermeneutiske cirkel?
Er det nok at bruge kildekritik og den hermeneutiske spiral i faget historie? eller er der andre metoder?
Svar #2
27. maj 2011 af Miapetersen1992 (Slettet)
Jeg har lige læst det, men i historie bruger man de metoder, men man skal også forklare hvordan man har brugt dem, altså på anvendt materiale?
Stop mig, hvis jeg tager fejl?
Svar #3
27. maj 2011 af Walras
Du skal passe på med at tro, at det nødvendigvis er præcis samme måde, du skal strukturere din opgave. Det handler bare om, at du skal fortælle, hvad du har gjort i din arbejdsproces. Hvis du ikke har arbejdet med kvantitativ data, skal du naturligvis ikke tale om det - heller ikke selv om denne metode benyttes i historie. Du skal tale om, hvad DU har gjort.
At sige:
I starten var det meget svært at danne sig et overblik over mit emne, da det er stort og bidragyderne i historisk litteratur er mange. Ikke desto mindre lykkedes det mig ved at fokusere på nogle få nøgleord i min problemformulering at finde frem til flere teoretikere, det kunne være spændende at sætte op imod hinanden.
er METODE!
Så har du lige pludselig åbnet for en kæmpe verden, hvor du kan udrede, hvad de forskellige teoretikere mener om lige netop dit emne, og hvorfor de er vigtige for at besvare din problemformulering.
Når du har gjort det, kan du sige noget med:
Som I kan høre, er der uenighed iblandt flere af teoretikerne. Det skyldes helt sikkert, at det historiske kildemateriale er småt, hvilket giver anledning til fortolkning hos den enkelte historiker. Det ændrer dog ikke på, at enkelte bud er mere sandsynlige end andre. For eksempel kan det bemærkes, at....
Sådan kan du hele tiden - ved at fortælle, hvad du har gjort i din arbejdsproces - strukturere din fremlæggelse metodisk samtidig med, at du rent faktisk får fortalt en hel masse om dit yderst interessante emne. Det er lige netop det, det handler om.
Og hvor fedt er det så ikke, når du er færdig med at fremlægge at kunne sige: "Ja, som I kunne høre, har jeg jo benyttet mig af den hermeneutiske spiral igennem hele min bearbejdning af emnet". Så er de heller ikke i tvivl om, at du ved, hvad det er, for det har du vist hele fremlæggelsen igennem.
Altså: Beskriv, hvad du har gjort, fortæl, om dine overvejelser. Det er, hvad metoder handler om.
Svar #4
27. maj 2011 af Miapetersen1992 (Slettet)
tusind tak for din hjælp.. Du har vel ikke tid til at se på min synopsis vel?
Skriv et svar til: nok med kildekritik og hermeneutiske cirkel?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
