Skæbnesyn hos Homer og Ødipus

Hjælper dette...?:

Mennesket kan ikke undslippe sin skæbne. Ødipus bliver indhentet af sin skæbne ved en korsvej, hvor han skal foretage et valg. Han prøvede ellers at flygte fra sin skæbne, som han havde fået at vide i Oraklet i Delfi. Ved korsvejen vælger han at gå mod Theben frem for Korinth eller et tredje sted. Skæbnenes tråd er dog spundet ved indfangelsen, og men kan ikke flygte fra den, selvom han forsøger ved at gå ra sit barndomshjem. Et menneske er skyldigt uanset om det er vidende i sin skyld eller ej, Ødipus er således også skyldig.

Det er egentlig et meget godt spørgsmål, du kommer med.. Men jo, altså han er jo dømt ved undfangelsen. Det siges, at grunden til kongehusets forbandelse er, at grundlæggeren af Theben (Kong Kadmos) dræbte en drage og pådragede sig Ares´vrede. Han begik hybris ved at dræbe dragen, og nemesisen blev, at hele kongehuset blev forbandet. Såleds var Ødipus også forbandet. Han prøver at flygte, da han får sin skæbne at vide. Men den indhenter ham altså alligevel - selvom han er uvidende om dette! Han begår hybris, som det er forudbestemt ham - ved at dræbe faderen og gifte sig med moderen.

Sådan skulle jeg mene, at det måske skal forstås.

Når man snakker om hans skyld, kan man vel også sige noget om objektiv/subjektiv skyld?

#2
Ja, altså så Ødipus' skyld er objektiv og ikke subjektiv - han har begået hybris uanset om det var med vilje eller ej.

Men man skal stadig, når man diskuterer dette til eksamen, huske, at historien ikke er et moralsk lærestykke, og altså ikke bare handler om en mand, der er skyld i noget specielt og derfor skal straffes (som i karakterdrama). Det er tværtimod en efterligning af sagnets handling. Publikum skal opleve katarsis når de ser stykket.
Opleve katarsis: renselse. (sig til, hvis I vil have nærmere forklaring til dette udtryk).

I "De europæiske ideers historie" - guldbog - er der et afsnit om 2 forskellige livssyn i den græske verden. Den apollinske og den dyonysiske.. Hvor Sofosyne (mådehold (næsten)), er en dyd i den apol.. og mennesket er guderne underlegen.

I den dionysiske, kan mennesket opnå stadier, hvor de kan gå med guderne. (dionysos orgier).. fx. druk/hor - andre den slags sjove ting.. de har altså lidt medbestemmelse..

Theben som ødipus udspiller sig i har dionysos som skytsgud - og forfatteren, sofokles, er apollinsk, så hele stykket kan ses som en kritik af det dionysiske livssyn..

Vil gerne have forklaring af katarsis

Hvad med skæbnesynet hos Homer?

Tragedien skal virke på publikum, og de skal identificere sig med personerne og disses skæbne; det skal vække gru og rædsel. Publikum oplever herved en renselse (=katarsis) - de bliver mere tilfredse med deres eget liv.
Aristoteles: "Gennem dyb foruroligelse og jammer skal udvirkes en renselse af sådanne følelser".

Jeg har desværre ikke læst Odyseen, så jeg kan ikke hjælpe så meget med den.