Almen studieforberedelse (AT)
Analyse af propagandaplakat.
Hey alle!
Jeg har i mit AT projekt Dansk og Historie som fagkombination.
Jeg har analyseret en nazistisk valgplakat, for æstestik og symbolik. Men spørgsmålet er om jeg har brugt dansk eller histories metode? De kan vel begge bruges til analysen, og de bruges vel ens?
Svar #1
01. juni 2011 af Booklover (Slettet)
Hmmm ... evt. kunne du jo sige, at du har analyseret plakaten først inden for det danskfaglige faktultet og siden har indsat analysen i en historisk kontekst ...
Svar #2
02. juni 2011 af littlej (Slettet)
#1 Jeg har fundet denne vejledning til analyse indenfor det historiske fakueltet på Hjørrings gymnasiums hjemmeside.
2. Analyse
I denne fase går man nærmere ind på billedets enkeltdele for så præcist som muligt at kunne fastlægge billedets beretning. Man skiller betydningselementerne fra hinanden for at kunne undersøge dem nærmere.
- Beskriv eventuelle personers kropssprog og hvordan er de placeret i forhold til hinanden. Hvad siger disse forhold om personernes følelser, holdninger og hensigter?
- Beskriv tingssproget og symboler. Overvej om der i de enkelte billedelementer ud over grundbetydningen også ligger en bibetydning. (En rose er f.eks. ikke altid kun en rose, den kan også være et symbol på kærligheden).
- Beskriv billedets former og farver Hvordan er dets komposition, beskæring og balance? (Nogle billeder er opbygget symmetrisk således at midterfeltet fremhæves på det øvriges bekostning. Derved formidles ro og orden, men det kan også virke lidt stift og kedeligt. Rykkes det centrale felt lidt til en af siderne bliver der straks mere spænding og bevægelse i billedet).
- Beskriv billedets rumvirkning (forgrund, mellemgrund, baggrund). Er der rumlige fortegnelser eller rumopløsning?
- Hvilket perspektiv og synsvinkel er benyttet? Er det set nedefra i frøperspektiv, lige for i normalperspektiv eller oppefra i fugleperspektiv? (Gengivelse i normalperspektiv virker almindeligvis neutralt mens enten fugle- eller frøperspektivet ofte har en symbolsk betydning).
- Hvorledes er bevægelsen i billedet? Hvilke linier dominerer? (Vandrette og lodrette linier giver relativt ro, mens skrå linier skaber uro og bevægelse).
- Hvorledes er lys- og farvevirkningerne? Er der anvendt farvesymbolik eller er farven og/eller lyset brugt til at fremhæve særlige dele af billedet?
Eftersom jeg har fagene dansk og historie, synes jeg det er uhyre svært at sige, hvilket fag jeg har brugt for netop at analysere denne plakat, såfremt ovenstående vejledning er fremgangsmåden. Hvordan kan jeg skelne mellem de 2 fags metoder? Kan man eventuelt sige fra start af, at Historie optræder som samfundsfaglig fag i opgaven. Men det kræver vel at jeg finder en masse statistikker eller lign?
Skriv et svar til: Analyse af propagandaplakat.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
