Klassisk genetik

Opgave 1)

a) start med at tegne stamtræet. Upload det derefter.

b) tager vi når du har lavet a)

Opgave 2)

a) Det her er en tænk selv-opgave. Jeg kan fortælle dig, at det har noget med antallet af de syge kromosomer mellem mænd og kvinder.

b) Kan laves når du har lavet a

c) kigger vi på når du har lavet  a og b

d) laver vi når du har lavet a, b og c.

Opgave 1)

a) Jeg har nu tegnet stamtræet, men jeg ved ikke om det er rigtigt

Opgave 2)

a) Årsagen til at kvinder sjældnere bliver farveblind er at kvinder har to X kromosomer (XX). Så hvis de nedarver en normal kromosom sammen med en der bærer mutationen, vil de ikke vise den. Det er meget minde sandsynlighed for at to kopier er defekte end kun en.
Kvinder skal altså have to gener, der koder for farveblindhed når mænd kun skal have et.
 

b) Farveblind mand: X^b    Farveblind kvinde: XX^b   ???? Det er jeg ikke sikker på...

c) Er det ikke 100% ? eller 75% Men jeg kan ikke forklare det :(  Altså de får ikke farveblinde døtre, hvad med sønner? 

d) ?

Tak for du gider at bruge tid på det :)

a)

Faktisk en lidt halvskidt formuleret opgave. Jeg læste den på en lidt anden måde. Nå, men here goes:

Det er normalt i genetikkens verden, at man kalder den raske allel for A og den syge for a. Du har gjort det omvendt, men lad det nu ligge.  Jeg har tegnet det for dig. Se vedhæftet fil. Jeg går ud fra, at du kender til nummereringen? Ellers kan du se det på tegningen. Når jeg efterfølgende skriver eksempelvis III-1, så mener jeg person nummer 1 fra generation III. Det er indskrevet på tegningen.

Det ses, at sygdommen må nedarves autosomal recessivt. Nedarves den x-bunden recessivt, så ville faderen til pigen, III-2 være syg som sin bror, III-3. Pigen, IV-1 skal altså være homozygot syg, aa.

Starter vi med kvinden i III-1:

Hendes mor er homozygot for den normale allel. Hun får altså med 100% sikkerhed en rask allel herfra. Hendes far (II-2) må dog være heterozygot, hvorfor der er 50% chance for, at hun arver det syge allel herfra. Kvinden har altså 50% chance for at være bærer af sygdommen og derefter også 50% chance for at det er det syge allel hun giver videre til sin datter. Chancen for at barnet er sygt fra moderens side er derfor: 1/2 * 1/2 = 1/4.

Man skal så se på, om det er den samme mutation der findes i begge familier. Hvis ikke, så kan barnet faktisk godt ende med at modtage en syg allel fra begge sine forældre, men da disse alleller ikke sidder i det samme gen, så kan barnet godt være fænotypisk raskt, men bærer af to forskellige, recessive mutationer - det skal man lige holde øje med. Vi antager, at det er den samme sygdom i begge familier. Dermed skal vi kigge på III-2s sandsynlighed for at bære sygdommen.

Hans bror er homozygot for den syge allel, aa. Dermed må både hans far og mor være bærere, Aa. Vi ved at han ikke er syg. Dermed kan vi udelukke aa. Vha. et overkrydsningsskema ses det, at han dermed må have 2/3 sandsynlighed for at være bærer. Han skal samtidigt give det syge allel videre, hvilket der er 1/2 sandsynlighed for. Sandsynligheden for, at pigen i IV-1 arver et sygt allel fra sin far er dermed:

1/2 * 2/3 = 2/6 = 1/3.

Sandsynligheden for at pigen bliver syg er dermed:

1/4 * 1/3 = 1/12

(hvis vi antager at det, som nævnt tidligere, ikke er samme allel der er mutation i, så kan barnet på ingen måde blive syg medmindre den ene mutation nedarves dominant og det er der intet der tyder på).

Nummer 2:

a) helt korrekt.

b) en farveblind mand har genotypen (på kønskromosomerne): Y_normal X_muteret mens en kvinde uden farveblindhed enten kan have X_normal X_normal eller X_normal X_muteret

c) 100% på dem begge. Manden giver et raskt Y og moderen giver et sygt X til sønnen. Så bliver sønnen syg.  Derudover giver manden et sygt X og moderen også med 100% sikkerhed et sygt X til sin datter. Dermed bliver datteren også syg.

d) Så bliver de raske. Mandens farveblindhed giver ingen syge sønner, da de arver X fra deres moder. Til gengæld bliver døtrene bærere, da de modtager et X fra hver og dermed får faderens syge X.