Dansk
Se forskel på testtyper..
hvordan ser man egentlig forskel på en novelle og et eventyr..?
altså hvad er karakteristisk for de forskellige tesktgenrer..?
Svar #1
15. juni 2011 af anden1237100vejle (Slettet)
Kopieret fra Wikipedia:
Novelle (italiensk novella: nyhed) betegner en kortere episk fortælling, der normalt beskriver et enkelt handlingsforløb eller situation og ofte har en iøjnefaldende slutning. Den omhandler gerne selve vendepunktet i karakterernes liv (i opposition til fx romanen der både kan omhandle tiden før og efter), og der er typisk få personer. Desuden foregår den inden for et begrænset stykke tid, dvs. ikke over flere dage.
En novelle er tit i/kan starte i det der hedder in media res - lige på og hårdt. En novelle skrives derudover enten i 1. person (jeg) eller 3. person (han, hun)
Novellen kan publiceres enkeltstående i magasiner, men der kan også samles flere af dem i bogform, som kaldes novellesamlinger.
I dansk litteratur hører korte fortællinger som Sildig Opvaagnen (trekantdrama fra 1828) af St. St. Blicher til blandt de klassiske noveller. I nyere tid bliver novellegenren brugt af forfattere som Jan Sonnergaard (f. 1963) og Helle Helle (f. 1965).
Eventyr
Ordet eventyr kommer af det latinske ord adventura, som betyder hændelse[1], men nutildags kommer vi i højere grad til at tænke på den litterære genre, når vi hører ordet 'eventyr'. Et eventyr er enfiktiv tekst, som har eksisteret i mange, mange år. Der kan findes eventyr så langt tilbage, som der kan findes skrevne kilder. Eventyret ender næsten altid lykkeligt, og er oftest også temmelig forudsigeligt.
Genren eventyr kan deles op i to hovedgrupper, Folkeeventyr og Kunsteventyr:
FolkeeventyrFolkeeventyret er en fortælling, som er gået fra mund til mund igennem mange år indtil det endelig er blevet skrevet ned. Folkeeventyret har ændret sig en lille smule for hver gang det er blevet fortalt; derfor kan man også finde mange forskellige nedskrevne versioner af hvert enkelt eventyr. Folkeeventyr er derfor også meget enkle så der ikke er så meget man skal huske på.
De fleste folkeeventyr, vi kender i dag, blev nedskrevet af Brødrene Grimm og norske Asbjørnsen og Moe. Mange folkeventyr indsamlet i 1800-tallet blev udgivet i censureret form eller slet ikke publiceret, fordi deres indhold var i modstrid med tidens borgerlige moral[2][3].
Et folkeeventyr har visse meget letgenkendelige træk, som i mindre grad optræder i kunsteventyrene. Folkeeventyret er oftest uden nogen detaljeret beskrivelse af personerne og stederne i fortællingen. Ex. den smukke datter, den fattige bonde, det smukke kongeslot, et kongerige langt væk, osv. Det er ofte alt hvad vi får at vide. Folkeeventyret kan opdeles i to undergenrer,skæmte- og trylleeventyr. I skæmteeventyre gøres der grin med samfundets autoriteter med dårskab i det hele taget. Latteren rammer typisk adelen og de gejstlige.
I trylleeventyrene foregår dele af handlingen i et overnaturligt rum, der er befolket af trolde, nisser, elverpiger og drager. I trylleeventyr indgår ofte en hovedperson, en modstander, en hjælper, en præmie (ofte en prinsesse), en afgiver af præmien og en modtager af præmien.
I eventyret møder helten en række modstandere, der vil hindre ham i at udføre sit projekt. målet for eventyrene er typisk at vinde prinsessen og det halve kongerige.
KunsteventyrDen mest kendte af alle forfattere af kunsteventyr er H.C. Andersen. Kunsteventyr er aldrig mund-til-mund-fortællinger, men derimod historier som er opstået i forfatterens egen fantasi, ofte mere eller mindre inspireret af folkeeventyrene eller forfatterens eget liv. Kunsteventyret er ofte en meget mere levende fortælling end folkeeventyret. Sproget er nuanceret, og der er detaljerede og varierede beskrivelser af personerne og stederne i historien.
Det er ikke ulovligt at søge lidt på nettet :-)
Svar #2
15. juni 2011 af 215 (Slettet)
hvad med sagaer.. jeg har ikke kunne finde decideret kendetegn.. og andre genrer..
Skriv et svar til: Se forskel på testtyper..
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
