Matematik

Mat: perspektiv og selvstændighed

26. maj 2005 af Duc_de_monde (Slettet)
Eftersom undertegnede ikke har fuldkommen klarhed angående hvorledes den udemærkede præstation foregår i matematik, spørger jeg derfor:

Hvordan foregår perspektivering og abstraktion i matematik mundtlig eksamen?
Hvordan vises "en usædvanlig selvstændighed"?

mvh
Duc de monde

Brugbart svar (0)

Svar #1
26. maj 2005 af Epsilon (Slettet)

Nu var jeg ganske vist selv oppe mundtligt i matematik, 3-årigt forløb til A-niveau. Min erfaring ved den lejlighed var, at en udmærket præstation kræver, at man viser en selvstændig fremstilling af det matematiske område, som man skal gøre rede for, og at man udvælger de væsentligste dele til eksaminationen; naturligvis således, at man får besvaret de dele af eksamensspørgsmålet, som man skal komme ind på. Endvidere kræves det, at fremstillingen er præcis, velargumenteret og selvfølgelig med brug af korrekt matematisk terminologi.

I øvrigt kan du studere følgende link:

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/censor/mdt/ma2000.htm

(afsnittet 'Bedømmelseskriterier').

//Singularity

Brugbart svar (0)

Svar #2
26. maj 2005 af *A* (Slettet)

Men fx sandsynlighedsregning og trigonometri og måske diff.ligninger er måske nemme nok at perspektivere til hverdagen men hvad med integraler, komplekse tal osv?

Brugbart svar (0)

Svar #3
26. maj 2005 af Epsilon (Slettet)

#1: Det skal måske dertil bemærkes, at selvom linket ganske vist refererer til år 2000, så er de nuværende bedømmelseskriterier ved mundtlig studentereksamen i matematik praktisk talt identiske hermed. Mig bekendt er der ikke foretaget ændringer.

//Singularity

Brugbart svar (0)

Svar #4
26. maj 2005 af erdos (Slettet)

#1: Hvad opnåede du så til den mdt.?

#2: Jeg ved blot, at man udregner gini-koefficinter (samfundsfag) med integraler (-;

Brugbart svar (0)

Svar #5
26. maj 2005 af Epsilon (Slettet)

#2: Anvendelsesperspektivet omfatter andet end blot, hvad man kender fra sandsynlighedsregning/statistik, trigonometri og differentialligninger. Hvori det perspektiverende består, afhænger i høj grad af det betragtede område.

I tilfældet med integraler kunne det således ligge naturligt for, at man omtaler arealberegning eller beregning af voluminer af omdrejningslegemer.

Hvad komplekse tal angår, kunne man for eksempel belyse

a) Kompleks roduddragning;
Løsninger til ligninger af typen

z^n = a

for n positiv og heltallig, og hvorledes de n rødder geometrisk set tager sig ud i den komplekse talplan.

b) Løsning af den komplekse andengradsligning eller tredjegradsligning.

Hvad der er relevant, afhænger naturligvis af, hvad man konkret har beskæftiget sig med inden for de komplekse tal, og som indgår i eksamensopgivelserne.

//Singularity

Brugbart svar (0)

Svar #6
26. maj 2005 af Epsilon (Slettet)

#4: 13 såmænd.

//Singularity

Brugbart svar (0)

Svar #7
26. maj 2005 af erdos (Slettet)

#6: Udemærket... Jeg skal selv op på onsdag og opretter nok en tråd med dit navn i titlen. Jeg håber, du er frisk på at hjælpe...? (-;

Brugbart svar (0)

Svar #8
26. maj 2005 af *A* (Slettet)

#6 Hvad kom du op i? Og hvad gjorde du der var så extraordinært?

Svar #9
26. maj 2005 af Duc_de_monde (Slettet)

Det er ved at blive en rutinesag, men tak for informationen Singularity.

Brugbart svar (0)

Svar #10
26. maj 2005 af Epsilon (Slettet)

Sikken interesse folk pludselig har :-)

#7: Måske, men jeg udsteder dog ingen garantier. Jeg har min forberedelse til universitetseksaminerne at passe, og det er en mundfuld af dimensioner, kan jeg betro dig :-) Kun hvis jeg får tid, dukker jeg op herinde.

#8: Jeg trak et spørgsmål i rumgeometri, hvor jeg skulle gøre rede for vektorproduktet og omtale anvendelser deraf. I sidstnævnte del var jeg mere frit stillet. Jeg erindrer ikke, hvad det ekstraordinære ved præstationen var - det fokuserer man i sagens natur sjældent på, når man er til eksamen. Men jeg husker ganske tydeligt eksaminationen som en 25 minutters monolog, afbrudt én gang af et spørgsmål fra eksaminator og med jævne mellemrum overdøvet af et voldsomt tordenvejr lige over gymnasiet. En lidt besynderlig oplevelse.

//Singularity

Brugbart svar (0)

Svar #11
26. maj 2005 af Epsilon (Slettet)

#9: Det var så lidt.

//Singularity

Skriv et svar til: Mat: perspektiv og selvstændighed

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.