Generelt

Ikke optaget på 1. prioritet.. Hvad nu?

30. juli 2011 af ShaneM (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej derude.
Har lige fået svar fra DTU idag, og når jeg logger ind på optag.dtu.dk, har jeg kun modtaget en plads til min 2. prioritet.

1. prioritet: Softwareteknologi (Bachelor)
2. prioritet: IT (Diplomingeniør)

Jeg har ellers søgt en stand by plads til min 1. prioritet, hvis jeg ikke skulle blive optaget (som tilfældet), men der står intet om jeg har fået den? Der står heller ikke nogen steder, at jeg er blevet sorteret fra?

Jeg har lige undersøgt, at adgangskvotienten sidste år var på 7,0 på Softwareteknologi linjen.. Mit gennemsnit liger på 5,5 og jeg ved selvfølgelig ikke, hvor mange der har søgt ind ..
Er der stadig en chance for at kunne få en plads, eller er det meget usandsynligt? ..
Hvad skal jeg gøre herfra?

Er bange for, hvis jeg takker ja til min 2. prioritet, at jeg vil fortryde mit valg, da det ikke er det jeg har lyst til! :/

Håber i kan hjælpe mig lidt :)


Brugbart svar (2)

Svar #1
31. juli 2011 af ThymsB (Slettet)

Det er jo egentlig ret simpelt. Dit snit er simpelthen ikke godt nok til at komme ind på din første prioritet - og siden du ikke har fået standby, så kommer du ikke ind på det studie i år. Derfor må du tage til takke med din 2. prioritet.

Du kan så principielt vente og håbe til næste år - men det er umiddelbart ret usandsynligt at snittet skulle falde halvanden karakter, især fordi disse uddannelsestyper i år er steget i popularitet... Det vil altså så at sige nok være at vente på endnu et afslag

Grunden til at du ikke er tilbudt standby er, at snittet for det er på 6,5. adgangskvotienter for i år kan ses her: http://politiken.dk/uddannelse/uddannelsefakta/article1348998.ece

Der er nok ikke andet at gøre end at acceptere at det ikke var den uddannelse du skulle have. Hvis ikke du vil have din plads på IT-diplom studiet, kan du jo tjekke for andre studier med ledige pladser.


Skriv et svar til: Ikke optaget på 1. prioritet.. Hvad nu?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.