Hvorfor er snittet så lavt for økonomi?

Det har vel snarere noget at gøre med antallet af studiepladser i forhold til antallet af ansøgninger til studiet. Det anførte gennemsnit er løst sagt det laveste gennemsnit for ansøgere, der blev optaget på studiet. Hvis der er flere studiepladser til rådighed, end der er ansøgere, er der slet ikke behov for et adgangsbegrænsende mindste gennemsnit (ud over en bestået eksamen).

#0: Nej; blot mindre populær.

Økonomi er det tredjestørste studie på Københavns Universitet, men der er et stort behov for dygtige økonomer, så der er mange studiepladser. På den måde bliver optagelseskvotienten lav, selv om antallet af ansøgere er relativt højt. Hvis du kigger på selve optagelseskriterierne, vil du se, at økonomi på Købehavns Universitet har de hårdeste overhovedet. Årsagen er simpelthen den, at studiet hører til iblandt de allersværeste og har årligt meget store rater af studerende, der dropper fra (der er igangværende undersøgelser på området).

Optagelseskrav:

Specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B, matematik A samt enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B. Alle fag skal være bestået.

Bemærk: På KU skal både gennemsnittet for din adgangsgivende eksamen samt gennemsnittet for faget matematik A være på mindst 6,0

Økonomi på KU udmærker sig ved at være det eneste studie, der har et specifikt karakterbaseret adgangskrav, som er uafhængigt af optagelseskvotienten. Dette er således eneste karakterkrav, der baserer sig på, at de med mindre karaktergennemsnit ikke kan gennemføre uddannelsen. De almindelige optagelseskvotienter har intet med sværhedsgrad at gøre, de er blot en indikation af, hvor mange ansøgere der er i forhold til antallet af studiepladser.

Bemærk desuden, at medicin ikke behøver at være mindre svært end økonomi, fordi medicin ikke har noget karakterkrav som sådan. Dette skyldes nok blot, at der aldrig (i nyere tid) har været fare for, at folk med karaktergennemsnit på under 6 blev optaget.

 #3: Hvad mener du med en af de hårdeste uddannelser? Vil det sige at den er hårdere end f.eks Medicin? :)

#4

"det hårdeste studie" er jo meget subjektivt. Det er helt forskelligt fra person til person, og derfor er sværhedsgraden af de forskellige studier heller ikke altid nem at sammenligne.

de opstillede gennemsnit siger udelukkende noget om den studerende som blev optaget med laveste snit. med ex 100 studie pladser vil snittet for nr 100 blive brugt til retningslinje for hvad man skal have for at have en chance for at komme ind. Dermed kun en hjælp til fremtidige ansøgere, intet om sværhedsgraden på studiet

#4 Jeg skriver da i slutningen, at der ikke er belæg for at sige, at økonomi skulle være hverken mere eller mindre svært end medicin. På økonomi har de bare erfaret, at det er for svært til at tage alle ind. På medicin behøver de ikke erfare det, for de er sikre på, at folk med karaktergennemsnit på under 10 ikke opnår adgang. 

#5 Nu er der vist ingen tvivl om, at fag som økonomi og medicin er nogle af de uddannelser, der har allerhøjest krav. Det skal også til, for hvis disse faggrupper laver fejl, betyder det - en smule generaliseret - en hel del mere, end hvis så mange andre faggrupper gør. Jeg tror nu slet ikke, at det er så subjektivt igen, hvis det endelig skal være. 

Jeg TROR, at økonomi er sværere end medicin, men det er baseret på, at der er meget udenadslære på medicin, mens alt skal udledes i økonomi (selv i det basale pensum). Alt modelleres i abstrakte (i starten simple), matematiske modeller og forklares efterfølgende økonomisk intuitivt, så hver eneste korrelation og kausalitet er dækket ind (utopi). Desuden er intet entydigt i økonomi, men det er der en hel del, der er i alle andre videnskaber. Vi modellerer ikke naturfænomener, som gentager sig som fysikerne. Vi modellerer menneskelige sammenhænge, som er alt andet end rationelle og er under konstant forandring (hvilket kræver adskillige antagelser, der ofte baserer sig på anden økonomisk eller psykologisk teori ). 

Basalt set, tror jeg, at de videnskabelige studier er i særklasse de mest avancerede. 

MEN! Det er blot min uvidenhed og fuldstændig partiske holdning. 

Hovedsagen og svaret på spørgsmålet er ridset fint op i #6.

#7

Det er vel subjektivt forstået på den måde, at folk har forskellige spidskompetencer, nogle er gode med tal, andre er gode med ord og sprog, mens en tredje part er samfundsvidenskabeligt mindede. En del af disse mennesker vælger deres studie på baggrund af penge og prestige, og de finder ud af at studiet i virkeligheden ikke kunne opfylde deres spidskompetencer. Jeg vil absolut ikke mene, at man kan udnævne et specifikt studie, som det hårdeste af alle. Der er mange faktorer, som spiller ind. Og selvfølgelig er der studier, som er hårdere end andre, uden tvivl.

For at kategorisere sværhedsgraden af studiet, må man opstille en række kriterier. Det kan være,

1. Varigheden af studiet

2. Mængden af teori, tekstmateriale - udenadslære, som f.eks. medicin.

3. Samarbejdsmuligheder - består studiet fortrinsvis af alene-arbejde eller er det meget centreret omkring samarbejdsgrupper? 

Mennesker har forskellige præferencer, det er mere komplekst, og derfor er det vanskeligt at fastslå det hårdeste studie.

#3

På medicin er der flere forskellige specifikke adgangskrav end på økonomi, da man udover dansk A, engelsk B, matematik A også skal have kemi B eller bioteknologi A  og fysik B, men alle fagene skal bare være bestået.

Adgangskravene er vist ikke påvirket af, hvorvidt uddannelsen er svær at gennemføre, men af, at folks forudsætninger på forhånd helst skal være på et vist niveau, for at de kan følge undervisningen..

Søger man på www.ug.dk efter uddannelser der har et specifikt adgangskrav, med en karakter der er på mindst 6, ser man mange eksempler på uddannelser, der har et specifikt karakterbaseret adgangskrav.

Folk bliver jo rask væk optaget via kvote 2 og gennemfører studier, på trods af elendige gennemsnit fra gymnasiet, hvis bare de har de specifiikke adgangskrav i orden.

Måden, du beskriver økonomi på, lyder  ret spændende! Men for nogle vil denne tankegang nok være en del mere naturlig, end den massive og pedantiske udenadslære, man til tider udsættes for på medicinstudiet.

'''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

Jeg tror, som alle skriver, at det er meget subjektivt, hvad man finder svært, og derfor bør man, for at forsøge at opklare hvilke studier, der er de hårdeste/sværeste, nok se nærmere på de forskellige studiers evalueringer, hvor det fremgår, hvilken arbejdsbyrde folk har, både sværhedsgraden (som er subjektiv), men især rent timemæssigt, for at gennemføre studiet.

#11 På Økonomi (Københavns Universitet) kan du ikke optages igennem kvote 2 med et karaktergennemsnit på under 6. Du er ganske enkelt ikke kvalificeret. Præcis som det var tilfældet, havde du ikke haft matematik på A-niveau eller engelsk på B-niveau.

Men som jeg skrev (med stort), er #7 mit bud på, hvad jeg tror (både timemæssigt og sværhedsgradsmæssigt), og jeg gør mig ingen illusioner om at opstille en almengyldig lov, som I nødvendigvis behøves at være enig i. Det er klart, at der må være visse subjektive kriterier, der spiller ind. Omvendt har jeg heller ikke tendens til at overdrive deres betydning. 

Der er mange svære studier, hvor det virkeligt kræver en stor indsats for at klare det godt. Sådan skal det naturligvis også være, for vi skulle gerne blive de bedste i verden på et tidspunkt.

#12 Det er jeg ganske klar over, sådan er det jo på alle uddannelserne med specifikke adgangskrav, også når adgangskravene indebærer en vis karakter, som på økonomistudiet.

Der er mange studier, der kræver mindst 6 i et fag,  fx Asian studies og softwareudvikling, mens andre studier kræver mindst 6 som gennemsnit af flere fag..

Men du har da helt ret i det, du skriver, der skal være et højt niveau, ellers bliver vi ikke dygtige nok. :)

 Men tæller karakterene på universitetet? Altså i den forstand, om det påvirker jobmulighederne når man er færdig med uddannelsen osv?

 Der er meget delte meninger om hvorvidt de tæller eller ej, jeg kan derfor kun tale for mig selv. Jeg læser biotek på DTU på min bachelor skulle jeg et halvt år i praktik på en ingeniør virksomhed hvor de ville gennemgå mine karakterer før de ville gå ind i forhandlinger om hvorvidt der var mulighed for et projekt eller ej, samme tilfælde var gældende da jeg skulle ansøge om bachelor projekt, og nu også da jeg skulle skrive projekt på min kandidat. Hvis man en gang i fremtiden vil skrive en Ph.D bliver der også her kigget meget på karakter, så det er på ingen måde nok at bestå fagene hvis man vil videre i verden. Nogen kandidat uddannelser stiller også krav om bestemt snit fra bachelor for at blive optaget. 

Om ikke andet stiller man sig selv i bedre lys hvis man har en god karakter. Hvis der er to job ansøgninger bliver den med de bedste resultater valgt frem for den anden (gode resultater er både karakter samt de erfaringer man har gjort sig gennem studiet evt studier i udlandet, studie arbejde osv.)

Nogen siger at de karakterer der opnåes i uddannelsen kun skal bruges til det første job, men dette er jo også en temmelig væsentlig ting, og ingen ved hvor længe man bliver i sit første job, så slå det aldrig hen som en bagatel at få så gode karakterer som muligt.

#14

Jeg må tilslutte mig #15. Det kan variere en del. Det afhænger også meget af efterspørgslen på arbejdsmarkedet, når du bliver færdig. Hvis du er blevet økonom og der er stor mangel på økonomer, så vil dine karakterer være mindre relevante, når du skal ansættes. Det vil derfor være mere tilgængeligt. Det samme gør sig gældende med alle andre jobs efter en videregående uddannelse.

På de uddannelser hvor studiejobs er relevante og mulige at få, er det nok mestendels dine joberfaringer, anbefalinger og deslige, som der kigges på. Eksempler herpå er både økonomi og jura. Men det kræver selvfølgelig, at du har relativt gode karakterer, før du kan få et interessant studiejob. Men hvis de kigger på karakterer, når du er færdiguddannet, er det kun bacheloren og fag på kandidatdelen - medmindre du absolut ingen erhvervserfaring har, hvorfor de har brug for mere viden.

Men det er forskelligt fra studie til studie.

#14

Kommer meget an på hvilken branche du søger ind i - søger du f.eks. et job i McKinsey & Co. eller Boston Consulting Group kan du være helt sikker på at de vil se dine karakterer - nogle gange helt tilbage fra gymnasiet.
Så det kommer sindssygt meget an på hvor attraktiv den branche du vil søge ind i, er :-)

 "Men tæller karakterene på universitetet? Altså i den forstand, om det påvirker jobmulighederne når man er færdig med uddannelsen osv?"

Karakter ha naturligvis en betydning, men undersøgelser har vist at især relevant joberfaring fra studiejobs har en kæmpe betyning for hvorvidt man stiller sig i arbejdsløshedskøgen efter endt uddannelse.

Personlighed og erfaring er parametrene som de fleste lander deres job på. Læs mere om karakter og jobmuligheder her: http://www.ac.dk/files/pdf/Det_frie_valg_eller_det_frie_fald.pdf

Angående svære og lette fag så kan den diskussion lige så godt droppes. Det kan hverken måles på abstraktionsniveau, mængden af udenadslære eller størrelsen af pensum.

Sprog som kinesisk eller oldgræsk - der er så komplekse og fjerne for vores eget germanske - vil formentlig knække alle der ikke besidder en betragtelig portion sprogforståelse, samt en ordentlig portion udholdenhed.

Kan du ikke tænke abstrakt og teoretisk i matematiske termer, så holder du ikke et semester på fysik.

Har du ikke overblikket og personligheden til at styre 24 forvirrede teenagere, så knækker du nemt i læreruddannelsens praktikperioder.

Og sådan kunne man blive ved.....

#19

 ... og netop derfor er det meget subjektivt, forskelligt fra person til person. Vi behersker vidt forskellige kompetencer og interesser.