Matematik
ligning
hejsa er der et sødt menneske det kan hjælpe mig lidt.
Har selv prøvet at løse den ene , men er itivl om det er gjort rigtigt.
2x − 4(x + 8) − 5 = 5(x − 6)
12 – (7 + 5x) = 5(4 + 3x) – 25
4 −2(3 − x) = 7 – x
4 −2(3 − x) = 7 – x
4 -6-2x= 7 – x
4-2x=13 – x
4-1x=13
-1x=17
x=17
håber der er en der vil prøve at forklare det for mig :-)
Svar #1
26. august 2011 af Studieguruen (Slettet)
Du ganger ind, reducerer og isolerer:
2x − 4(x + 8) − 5 = 5(x − 6)
2x - 4x - 32 - 5 = 5x - 30
-2x - 37 = 5x - 30
7x = -7
x = -1
Svar #2
26. august 2011 af Walras
2x−4(x+8)−5=5(x−6)
Vi starter med at gange ind i parenteserne
2x-4*x-4*8-5=5*x-5*6
og forkorter ned, så
2x-4x-32-5=5x-30 <=> -2x-37=5x-30
Vi lægger da 30 til på begge sider af lighedstegnet, hvorfor
-2x-37+30=5x-30+30 <=> -2x-7=5x
så vi kan lægge 2x til på begge sider af lighedstegnet. Da får vi
-2x-7+2x=5x+2x <=> -7=7x
og ved at dividere med 7 på begge sider af lighedstegnet, finder vi, at
-7/7=7x/7 <=> x=-1
Svar #3
26. august 2011 af svalebech26 (Slettet)
tusind tak.
så blev jeg lidt klogere.
hvad med den jeg selv har prøvet er den rigtig?
4 −2(3 − x) = 7 – x
4 -6-2x= 7 – x
4-2x=13 – x
4-1x=13
-1x=17
x=17
endnu en gang tak for hjælpen.
Svar #4
26. august 2011 af Walras
Nej, det er den ikke. Du laver en fejl allerede i første skridt, da du ganger -2 ind i parentesen.
Hvad er -2*(-x)? Det er ihvertfald ikke -2x, som du skriver.
Svar #5
26. august 2011 af svalebech26 (Slettet)
nå nej prøver lige igen :-)
4-2(3-x)=7-X
4-6+2x=7-x
4-6+3x=7
-6+3x=3
3x=9
x=3
og endnu en gang tak
Svar #6
26. august 2011 af Andersen11 (Slettet)
#5
Du kan altid kontrollere dit resultat ved at gøre prøve i den oprindelige ligning, dvs. ved at indsætte din løsning for x i den oprindelige ligning. Denne ligning skal jo være opfyldt, og hvis det ikke er tilfældet, når man indsætter den fundne løsning, er der noget galt et sted.
Svar #7
26. august 2011 af svalebech26 (Slettet)
der tabte du mig helt. Er med på at jeg skal sætte resultatet ind på x plads, men kan ikke helt se hvordan?
Svar #8
26. august 2011 af Andersen11 (Slettet)
#7
Din oprindelige ligning var
4 - 2·(3 - x) = 7 - x
Du havde først fundet x = 17 . Indsætter man det på hver side i den oprindelige ligning, får man
4 - 2·(3 - 17) = 7 -17 , dvs
4 - 2·(-14) = -10 , eller
4 + 28 = -10 , eller
32 = -10 (falsk)
Da 32 ikke er lig med -10, er den fundne løsning ikke korrekt.
Svar #9
26. august 2011 af svalebech26 (Slettet)
godt så nu tror jeg den er der :-)
4-2(3-x)=7-x
4-6+2x=7-x
-2+2x=13-x
-2+3x=13
3x=15
x=5
_______
4-2(3-3)=7-5
4-2=7-5
2=2
Svar #10
26. august 2011 af Andersen11 (Slettet)
#9
Du løste jo ligningen korrekt i #5. Jeg brugte bare dit første (forkerte) løsningsforslag i eksemplet i #8 for at vise, hvordan du kan gøre prøve og kontrollere, om den fundne løsning er korrekt.
Nu (i #9) laver du nogle andre fejl og kommer frem til en forkert løsning. (Du lægger lige pludselig 6 til på højre side).
I prøven laver du også fejl. Det er en forudsætning for at kunne gøre korrekt prøve, at man ikke regner forkert i prøven.
I prøven siger du, at -2·(3-3) = -2 , men det er lig med 0 .
Svar #11
26. august 2011 af svalebech26 (Slettet)
tak for hjælpen. Jeg er ikke så hurtig, men er den der :-)
Svar #13
26. august 2011 af svalebech26 (Slettet)
12 – (7 + 5x) = 5(4 + 3x) – 25
12-7-5x=20+5x-25
12-7=20+10x-25
12-7+25=20+10x
-20-7+25=10x
-2=10x
X=-5
så har jeg prøvet med den sidste også og nu burde det passe :-)
Svar #14
26. august 2011 af Andersen11 (Slettet)
#13
Ja, det burde passe. Men har du nu gjort prøve? For hvis du havde gjort prøve, ville du se, at det ikke passer.
I linie 2 ganger du forkert ind i parentesen på højre side.
Svar #15
27. august 2011 af svalebech26 (Slettet)
12 – (7 + 5x) = 5(4 + 3x) – 25
12-7-5x=20+15x-25
5-5x=-5+15x
10=20x
X=0,5
12-(7+5*0,5)=5(4+3*0,5)-25
12-9,5=27,5-25
2,5=2,5
Svar #16
27. august 2011 af Studieguruen (Slettet)
#15
Ja, det er korrekt.
12 – (7 + 5x) = 5(4 + 3x) – 25
12 - 7 - 5x = 20 + 15x - 25
5 - 5x = -5 + 15x
20x = 10
x = 10/20 = 1/2
Skriv et svar til: ligning
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
