jeres mening!!!

Sproget skal i hvert fald have en ordentlig omgang med  rensebørsten og så sendes en tur gennem vaskemaskinen.

Du får ikke noget ud af at lægge det samme ind på to forskellige steder.

Jeg mener at sproget er så fuldt af fejl at det må rettes grundigt igennem og sætningerne gøres rimelige.

Jeg synes at du har en utrolig god og stærk fantasi, og at du fortæller en spændende  og sammehængende historie med et stærkt og vigtigt indhold. Du er god til at fortælle så man har lyst til at læse videre og videre. Hvis du kan få gjort dit sprog godt og rigtigt, tror jeg du kan blive en rigtig god fortæller.

Nej, jeg mener ikke at skal forkorte sætningerne, men du staver faktisk som en brækket arm, og dine kommaer og punktummer er strøet ud som salt fra en saltbøsse. Få det i orden,  så bliver du en meget god skribent.

Hmm, tja, det vil jeg vel, men det bliver en stor omgang.

hej nu har jeg prøvet

Det var julilus fødselsdag, blev 5 år gammel, regnen pillede ned, Julius kiggede ud af lejlighedens eneste vindue.  Nede på legepladsen legede alle børn i mudderet, vejret betød ingenting kun at de hyggede sig, havde en betydning. Julius mor sad som selvandligt i den gamle hullede lænestol, der kom fra lossepladsen, med en øl i hånden og var hel væk. Moderen var ofte helt væk, det var nok de piller de havde i skabet, morfinen havde en indvirkning på moderens tilværelse. Julius havde op til flere gange set hende med en underlig pibe, hun blev underlig lidt ligesom når hun var fuld, bare på en anden måde, når hun havde røget lidt af den. julilus var ikke gammel nok til at forstå at hans mor var ude i et misbrug af stærkt smertestillende, alkohol og de som de piller som julilus ikke vidste hvad var, han var jo trods alt også kun 5 år.
”Magnus stik mig lige en kold bajer fra køleren” sagde moren, Magnus som var julilus tvilling bror, hoppede ned fra vindues karmen, åbnende køleskabet og tog en øl. Julius gik efter Magnus, med slentrende skridt Magnus gik ind i stuen, han stod lidt og kiggede på moderen ” giv mig nu den øl” sagde moderen. Julius kiggede på morderen ” mor har du glemt at jeg har fødselsdag i dag?” Selvfølelig har jeg ikke det min skat, mor har det bare ikke så godt lige nu, hvis du forstår jeg er træt. Moderen faldt hurtig i søvn, Julius vidste godt at moderen havde glemt alt om hans fødselsdag. Han tænkte at hun var sikkert var så påvirket at de ingen betydning havde. julilis løb grædende ind på værelset og begyndte at lege med det legetøj, Magnus havde fundet på lossepladsen, det skulle have været en overaskkelse, men julilus kunne ikke vente.”Mor” det var julilus der råbte ”mor” råbte han igen, men fik intet svar. Ind i stuen gik Magnus, der sad moderen, hun var hel livløs og bleg i ansigtet. Julius du er nødt til at være en stor dreng og hente viceværten, der er noget helt galt med mor. Tårnene trillede ned af julluss kinder og han begyndte at ruske i sin mor ” mor vågn op du må ikke dø”.  Julius kunne mærke vreden blusse op i hans kinder, ”mor vågn nu op ”råbte han igen . Julius du er nød til at hjælpe med at lægge mor op på siden, så hun kan trække vejret kan du det? Ja hulkede Julius.
Julius sad med moderens hånd, den var hel iskold, han kyssede hende langsomt på panden, og sad ventende på at ambulance mændene skulle komme. Endelig tænkte Julius da han hørte tunge skridt op af trappen. Ambulance mændene sagde til julilus, at han havde klaret det flot og tog også en snak med Magnus.

Imens Magnus sov trykt vågende Julilus siddende i en stol, lyset var meget skarpt, en kold vind kom ind over ham, det var ikke et sted han kendte.   Julius kiggede sig lidt omkring. Magnus lå helt ubemærket om hvor han var og suttede på sin tommelfinger, det så sødt ud, der som han lå. Man kunne se at han havde haft grædt, det var sjældent man så Magnus græde, jeg havde lært ham at man ikke skulle græde, det var noget piger gjorde. ”godmorgen lød en pige stemme” du er vågen, nu skal du høre din mor er desværre meget syg og vi kan ikke bare sende jer hjem igen. Det er nok lidt svært at forstå nu, men med tiden ville det hele falde på plads. ”Hej jeg hedder Martin, jeg er politibetjent”. Så tog det ikke lang tid, før Magnus farede op da han hørte ordet politi. Magnus havde altid drømt om at blivepolitimand. Martin sagde at han skulle køre os hen til det de kalder et børnehjem, julilus synes mere  det lød som et fængsel.
14 dage senere.
Magnus og julilus er kommet på et slags børnehjem, Imens deres mor er på hospitalet. Magnus er begyndt at hænge ud sammen med nogle store drenge. Det gjorde at det en dag gik ud over Julius i stedet for dem de normalt drillede, fandt de det sjovere at drille julilus. ”hey julilus flyt dig lige mand” Det gjorde ondt på Julius at den eneste han havde, nemlig sin tvilling bror skubbede ham. Julius og Magnus havde ellers altid passede på hinanden, de beskyttede hinanden imod alle andre. Det gjorde ondt, ikke kun på knæet, men også i hjertet. Senere samme aften fortalte hans veninde Julie at Magnus havde opført sig underligt på det sidste, det kunne julilus kun give hende ret i. Julie var lige fyldt 4 år, hun var julilus bedste ven og måske også den eneste. hun havde ingen far eller mor, hun havde ihverfald ikke snakkede om dem. Julius havde ikke kendt sin far, han vidste faktisk ikke om han havde nogen, men det måtte han jo have et eller andet sted.
Julius synes det var nogle underlige lege, de voksne vil lege med ham på børnehjemmet. De lege havde de aldrig leget i børnehaven, de voksne havde leget doktor med julilus som de kaldte det. Julius synes dog det var nogle underlige lege, det var ikke sådan nogle han plejede at lege. Magnus havde sagt til Julilus at han ikke troede det var okay det de gjorde mod børene på børnehjemmet.
Julius sad på den gammel ølkasse ude i køkkenet, næsten alting var som det plejede, der var bare den forandring at alle møbler var næsten væk.  Moderen havde forskriret drenge om af der intet var i vejen og, at det var mavesår der havde uløst hospital besøget. Magnus havde en dag på vej hjem fra skole sammen med nogle af hans nye venner fra 9 klase set moderen komme ud fra det der bliver kaldet ”hjørnet”. Dem fra 9 havde fortalt Magnus at der blev solgt piller, det er medicin for hjernen sagde en af drengene en dag.  Hans bror Magnus havde været meget sammen med drengene fra kvarteret, og en dag var han væk.  Der var ingen der kunne finde ham. Julius havde ledt over alt både dag og nat, alle steder på legepladsen, ved købmanden og ved børnehaven, men ingen steder var han at finde.  Julius følte at det var hans skyld, at Magnus var forsvundet, det var jo ham der skulle passe på ham, når hans mor ikke kunne. Det var jo på en måde hans ansvar, og alligevel ikke.
Julius følte sig som tom indeni, da han en dag opdagede moderen død på toiletgulvet, der var stadig ingen spor af Magnus. Julilus var helt alene i verden, han var på flugt væk fra den verden han kom fra. Han vil bare væk, væk fra alting.
Nogle år senere
Nu sad julilus igen i et ungdomsfængsel for vold, han prøvede at løbe væk fra alting .Men smerten vil altid være der, personen der var det eneste der betød noget i hans liv var væk. Den eneste der fik julilus til at tænke på noget andet i et spildtsekund var at slå, det var ikke en god måde at få hans vrede ud, det vidste julilus godt.
Julilius blev kørt rundt i systemet forskellige børnehjem, skoler og ungdomsklubber. Julius lavede en dagbog , her skrev  han sin vreden over at komununer ikke havde gjort nok for at finde Magnus, at de ikke handlet menneskeligt når de ville flytte ham fra børnehjem til børnehjem.
Julius fortalte i dagbogen, at han havde boet på 10 forskellige børnehjem da han var 15 år gammel. At pædagogerne ikke forstod hvorfor han ikke følte sig hjemme på det enkle børnehjem, det kunne julilus godt fortælle dem. Han var blevet kastet rundt som om han intet betød, men han var et menneske og ikke et uhyre som nogle troede. Julius havde følser ligesom alle os andre Julius, havde haft en svær start i  begyndelsen af hans liv.
Nogle år hvor ingen undtagen Magnus viste ham omsorg og kærlighed, en mor der virkede ligeglad og en far der ikke var der. Da Magnus var væk gik alt galt. Det fik desværre indflydelse på Julius måde at udtrykke sin vrede.
Da julilus efter 3 måneder, endelig havde taget sin dom for vold, han ville starte på en frisk. Det vigtigste var først at finde sin bror, han havde på fornemmelsen at han ikke var død.  Magnus kunne ikke være død, det var ikke engang noget han vil overveje. Jululius var på vej ned af gaden, imens den blæsende efterårs dag var fuld i gang. Skrigende borede sig gennem hans øre, juluius lukkede sine øjne.
Dyt dyt, et bilhorn kunne høres langtvæk, larmen kunne høres flere gader væk..
2 biler kørte frontalt ind i hinanden, det værste af det hele var at drengen imellem bilerne døde på stedet. Drengen var Magnus, Alt gik i sort hele verden, lydene var høje. Julius faldt bedene ned på jorden, bad til at de var Magnus, så julilus vil få fred i sindet. Han hørte skrig, folk samlede sig omkring ulykke stedet.
 

Pas på med ikke at forveksle komma og punktum. Jeg tror du ville være en rigtig god idé, hvis du satte udsagnsled og grundled i teksten. Det vil hvert fald hjælpe dig mht. hvor du skal sætte komma.

Udover det, er der en del stavefejl i teksten. Ved ikke om du kender den side der hedder http://stavevejen.dk?

Der kan du lave end masse forskellige staveøvelser osv.

Den har været meget brugt i min klasse, da jeg var mindre, og hvis du har et UNI-login, kan du gratis benytte dig af den. 

Så meget har jeg ikke tid itl at læse igennem og rette.

Jeg kan fortælle dig at du skal punktum mellem to hovedsætninger hvis der ikke er et 'og' eller et 'men'.

det er bare okat

Hej 

hvad kan jeg evt. gøre for at den bliver mer spændene.?