Matematik
Er der en der er voldsomt god til at forklare teoretisk og beskrivende statistik...
Hej...
Vi har statstik i skolen og vores bog indleder med teoretisk stat.
som jeg forstår teoretisk stat er det hvor man har en population og udtager en stikprøve og igennem stikprøven regner man ud hvordan populationen ser ud.
så er der nogen estimater som kan regnes for populationen hvad betyder det?
hvordan kommer man så videre til beskrivende statistik og hvad regnes dette ud fra, for vi har beregnet middelværdien i teoretisk stat eller er der noget jeg helt og holdent misforstår?
Håber der er en der kan forklare det helt nede på jorden for jeg er virkelig tabt
Svar #1
25. september 2011 af NikolajOlsen
Jeg kan give et svar til den første del med stikprøve/population/estimat.
Vi kan forestille os, at man på din skole gerne vil finde ud af, hvad eleverne mener om kantinen. Populationen er dermed alle eleverne på skolen. Men fordi det vil være for omkostningsrigt og tidskrævende at spørge alle eleverne, udvælger man en stikprøve, som er en del af eleverne. Stikprøven udvælges normalt simpelt tilfældigt. Det vil sige, at man helt tilfældigt udvælger et antal elever.
Når de udvalgte elever har svaret på spørgsmålene om kantinen, så kan man lave nogle forskellige udregninger for at estimere hvad holdningen er i populationen, som jo er den, man er interesseret i. Hvis eksempelvis 30 % af de spurgte elever synes, at maden i kantinen er for dyr, så vil de 30 % - med dertilhørende sikkerhedsinterval - være et estimat af, hvad skolens elever synes om kantinens priser.
Og så lige til det om beskrivende/teoretisk statistik. Som jeg forstår det - nogen må rette mig hvis jeg tager fejl - så handler beskrivende statistik om at - ja - beskrive den data, man har indsamlet. Det kan være gennemsnit og kvartiler og den slags. For teoretisk statistiks vedkommende, handler det bl.a. om at inferere - altså generalisere til populationen. Og det er her, estimatet og andre begreber kommer ind i billedet.
Svar #2
25. september 2011 af Jeame (Slettet)
så hvis jeg forstår det du skriver rigtig så har du taget en stikprøve ud på x antal elever og hvad de synes om maden. det resultat du får her er behæftet med usikkerhed og derfor skal man lave en estimation af de spurtge elever som beskriver/generalisere meningen om maden for alle elever på skolen...
Hernæst hopper man til beskrivende stat hvor man regner videre på sin stikprøve man tog i teoretisk stat og beregner middelværdien fraktiler osv?
Undskyld jeg spøger nok meget dumt men det er bare vigtig for mig at jeg kan forstå det rigtig...
Svar #3
25. september 2011 af NikolajOlsen
Den første del af det du skriver er rigtigt. Men jeg vil nok sige, at man 'starter' med den beskrivende statistik. Men det afhænger jo af, hvad man vil finde ud af. Det er den samme data, du bruger til beskrivende og teoretisk statistik, men det er forskellige ting, du gør ved stikprøven, alt efter om du vil beskrive data med gennemsnit osv., eller om du vil generalisere til populationen.
Skriv et svar til: Er der en der er voldsomt god til at forklare teoretisk og beskrivende statistik...
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
