Dansk

Hans, hendes, sin, sit?

07. oktober 2011 af MariaDahl (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hvornår bruger man hendes/hans & sin/sit?

Eks.

Min søster og hendes venner.

Min søster og sine venner.

Hvad er forskellen på de to sætninger? 

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
07. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)

Hendes er genitiv af det personlige pronomen hun, mens sin er et refleksivt pronomen, der viser tilbage til et grundled.

I vendingen "Min søster og hendes venner" er "hendes venner" ligestillet med "min søster" og er ikke refleksivt..


Brugbart svar (0)

Svar #2
07. oktober 2011 af Stygotius

Selvfølgelig har Andersen11 da fuldkommen ret.

Hvis du havde skrevet "Min søster med sine venner", ville "sine" jo så have været refleksivt (og derfor ikke "hendes").

For nu at drille:

"Min søster og hendes venner er åndssvage"

"Min søster og sine venner kan min bror ikke udstå"  (-nemlig min brors venner)


Brugbart svar (0)

Svar #3
08. oktober 2011 af Cath1 (Slettet)

De andre  svar er rigtige, men jeg hvordan jeg lærte det var:

Jesper tager hans hat og går hjem = Jesper tager EN ANDENS hat og går hjem

Jesper tager sin hat og går hjem = Jesper tager SIN EGEN hat og går hjem

Det var sådan jeg lærte det :-)


Brugbart svar (0)

Svar #4
08. oktober 2011 af Stygotius

Jamen, så har du jo lært det helt rigtigt.

"Efter 25 års ægteskab var han stadig vildt forelsket i hans kone"  ...........hmm


Skriv et svar til: Hans, hendes, sin, sit?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.