Methanal vs Ethen

Fordi ethen ikke rigtigt kan lave intermolekylære bindinger. Det kan methanal (som også kaldes formaldehyd).

Ethen kan i denne sammenhæng anses som værende lidt det samme som ethan, dog giver dobbeltbindingen en lille smule mere ladningsforskydelse i molekylet. Ladningsforskydelse er det samme som polaritet, og det giver mulighed for intermolekylære bindinger, som øger kogepunktet..

Methanal/formaldehyd indeholder en keton (C=O), og disse er meget polære, fordi O er meget elektronegativt ift. C. I en keton har C'et endda to bindinger til O'et, altså bliver den negative ladning centreret omkring O'et, mens C'et bliver forholdsvis positivt ladet.

Se dette billede:

http://1.bp.blogspot.com/_pZiQ7CGinlM/S_DcpKTewaI/AAAAAAAAB8M/APuiz9Z4b-Q/s1600/Structure_of_Water.jpg

Det forestiller vand, som indeholder O-H-bindinger, der er polære ligesom C=O i methanal. Det giver mulighed for at mange vandmolekyler (eller methanalmolekyler i dit tilfælde) kan danne nogle svage bindinger til hinanden. Disse svage bindinger, hydrogenbindinger, øger kogepunktet.

Så grunden til at ethen har et lavere kogepunkt end methanal, er at methanal har mulighed for at danne  den intermolekylere hydrogenbinding, som øger kogepunktet, altså mere end ethen, som også har mulighed for at øge kogepunktet, oga. dens dobbeltbindinger, som kræver højere varme for spaltning?

Men begge molekyler har da negative kogepunkter, så hvordan kan det passe?

Spaltning af dobbeltbindingen har intet at gøre med, hvornår stoffet koger :)

Når et stof koger, betyder det jo at en flok molekyler får meget stor afstand til hinanden (som i gas), kontra når de er på væskeform, hvor molekylerne er meget tæt på hinanden.. Når molekylerne er meget tæt på hinanden har de intermolekylære kræfter (kræfter mellem flere molekyler) betydning, mens når stoffet er på gasform, er de stoffets energi så stor, at de intermolekylære bindinger bliver brudt (altså meget svage bindinger mellem flere molekyler)..

Det er ret vigtigt at du får styr på, hvad det rent faktisk vil sige at have et stof på gas- eller væskeform.. Altså med hensyn til, hvordan molekylerne opfører sig ift. hinanden.

Negativt kogepunkt er kun ift. vand ;) hvis du regner i kelvin er kogepunkterne hhv ca 170 Kelvin (ethen) og 250 K (methanal)..

Hvis du forklare, hvorfor ethen har det kogepunkt som det har, kan du stort set lige så godt forklare hvorfor ethan har det kogepunkt, som det har. Det vigtigste er at du kan forklare, at C-H-bindinger er upolære, og at der derfor ikke kan dannes intermolekylære bindinger. Tror ikke dobbeltbindingen er af afgørende betydning på C-niveau.

Hvis jeg så har bioteknologi på A-niveau, men lærer c-niveus stof i kemi, her for tiden, har jeg så stadig ikke brug for at fortælle noget om dobbeltbindingernes betydning for kogepunkter?

Men tusind tak for dine gode svar :)

Nah, ikke rigtigt..

Jeg må til gengæld indrømme at jeg har fortalt dig noget lidt forkert.. Dobbeltbindingen bidrager ikke positivt til kogepunktet ift. ethan, faktisk lige modsat. Ethan har jo højere kogepunkt end ethen. Det skyldes nok at ethan har mulighed for flere Londonbindinger end ethen, grundet 2 yderligere H-atomer.. Så faktisk har en mættet carbonkæde (uden dobbeltbindinger) højere kogepunkt end en umættet (med dobbeltbindinger).