gennemgang (:

Tænkte på om der var nogle der ville give lidt respons på min synopsis. den skal afleveres omen time, så hvis der var nogle der var hurtige, kunne det være dejligt! :D

Problemstillinger:
1. Hvad siger etologien om forskellige dyrs seksuelle adfærd?
2. Hvordan fremstilles Amalie i Reality game-showet Paradise Hotel og hvorfor har hun mon meldt sig?
3. Hvem er målgruppen for reality game-showet og hvad bruger de det til?
4. Hvordan kan man bruge etologien som forklaringsmodel på mennesket selviscenesættelse i sammenligning med dyrs parringsadfærd
Metode:
Jeg har ikke været i stand til at bruge den naturvidenskabelige metode i denne opgave. Den naturvidenskabelige metode tager b.la. udgangspunkt i den hypotetisk-deduktive metode. Jeg har fremsat en hypotese der hedder; kan man bruge dyrs seksuelle adfærd i forståelsen af det moderne menneske, men den eksperimentelle del af den hypotetisk-deduktive metode ville være for omfattende. Min hypotese, er hverken be– eller afvist, så derfor kan man gisne om hvad der er mest korrekt. For at komme frem til hvad der er mest korrekt, har jeg valgt at læse mig frem til hvordan handyrene nærmer sig hundyrene i parringsæsonerne og trukket på egen erfaring og observationer af folk omkring mig for at se om der kunne være ens træk.  Desuden har jeg brugt danskfaget til at understrege og underbygge, min hypotese. Det er sket gennem den humanistiske metode.  Jeg har lavet en shot-to-shot analyse af Reality game-showet ”Paradise Hotel”, som udover at handle om at iscenesætte deltagerne, har de masser af sex og interne intriger som kan overføres til dyreriget. Udover shot-to-shot analysen har jeg også valgt tage udgangspunkt i seerens interaktion med programmet det som hedder en receptionsanalyse. Jeg har lavet en segmentanalyse, hvor jeg bruger minervamodellen til at forklarer hvilke grupper af mennesker der kunne se Paradise.

1. Hvad siger etologien om forskellige dyrs seksuelle adfærd?
• Kronhjortene har deres navn efter de fuldvoksne hanners gevir.
• Hjorte og hinder lever hver for sig, det eneste tidspunkt de er samlet er i brunstperioden.
• Geviret hos hannerne vokser frem i løbet af sommeren og er færdig omkring september.
• Gevirerne bæres frem til foråret, hvor de kaster gevirerne af.
• En kronhjort har de bedste gevirer i alderen 8-12 år, hvor de vil være størst
• Hannen samler en gruppe på 10-15 hinder omkring sig.
• Han hjorten tiltrækker hinderne ved at brøle, dette er også med til at fortælle rivaler at de er store og stærke. Større hjorte brøler oftere og dybere. 
• Geviret er både med til at lokke hinder til at være parringsvillige, men også til at skræmme andre hanner væk og til at slås med hvis de prøver at stjæle hinderne.
• Løven er den næststørste i kattefamilien, lige efter tigeren
• Voksne hanner er udstyret med en stor tyk manke af lange hår som adskiller dem fra hunnerne.
• En løveflok består oftest af 2-4 voksne hanner og 10-15 hunner med deres unger.
• Når de unge hanløver er omkring 2 år gamle er de gamle nok til at klare sig selv og forlader derfor flokken.
• Hannerne afmærker territorium med urin, duftstoffer fra specielle duftkirtler og ekskrementer.
• I brunstperioden er hannerne fælles om parringerne. Der er intet hierarki om hvem der skal parre først.
• Hunnerne er i brunst i 3-4 dage ad gangen.
• Når de er det bliver de parret hver halve time i løbet af hele døgnet.
• Manken bestemmer hvem af hannerne der har de bedste gener til at føre slægten videre. 
• Påfuglen er beslægtet med fasaner.
• Påfuglen er et polygam.
• Hannen knytter ikke et bånd til den pågældende hun og han deltager heller ikke i yngelplejen.  P
• Påfuglene er de eneste i fasan familien, som laver arenaer.
• Den centralt placerede påfugl i arenaen får flest hunner.
• Hannen spreder sin hale både for at intimiderer de andre hanner, men også for at vise hunnerne at de har de bedste gener.
• Når hannen går, hænger halen ned som et slæb efter hannen, fordi den er for tung at gå oprejst med hele tiden.
• Hannen har kun sin hale i starten af yngletiden, når han engang har parret sig, kaster han sin hale af.
2. Hvordan fremstilles Amalie i Reality game-showet Paradise Hotel og hvorfor har hun mon meldt sig?
• Programmet går ud på at være den sidste deltager og vinde den store pengepræmie.
• Der er et ulige tal drenge og piger, som skal danne par.
• Der skiftes være uge mellem at være flest drenge og flest piger.
• Man skal spille taktisk, smide andre ud og ikke selv blive smidt ud.
• I Paradise Hotel sæson 6, afsnit 19, ser man Amalie svømme rundt i hotellets pool, hvor hun svømmer ind i kanten, samtidig med at hun sidder og fortæller om episode. 
• 23 klipninger. 6 af de klipninger er synlige klip.
• De resterende 17 klip, er af Amalie i poolen fra forskellige vinkler. De klip er kort sekvens klip.
• Sekvens klippende skifter fra at være halvnær, halvtotal, nær til total i hurtig rækkefølge
•  Mens Amalie svømmer, får man i baggrunden et kort glimt af farverne på huset .
• Farverne har dog en betydning. De farver der er flest af er gul, rød og orange.
• Disse farver symboliserer derpå alle de grundelementer der er til stede for at spillet kan spilles ordentligt.
• Kamerabevægelserne er: Travelling
• Zoom bliver også brugt, man zoomer skiftevis ud og ind på Amalie.
• Der er underlægningsmusik gennem starten af klippet.
• Da Amalie svømmer ind i kanten af bassinet, er der en lagt en lydeffekt hen over, der lyder et stort bum og underlægningsmusikken stopper brat. 
• Klippet starter med at hun fortæller hun kan lide at svømme og at hun har været elitesvømmer.
• Efter det ser man hende svømme ind i kanten, og hun ser nu dummere ud end før.  Herefter skælder hun ud og lyder dum igen fordi hun giver poolen skylden for at hun svømmede ind i den.
• Amalie har udtalt flere gange at hun meldte sig til programmet, fordi hun gerne vil være kendt .
• Hun sagde ja til at medvirke i hendes helt eget et reality program ”Amalies verden” hvor iscenesættelsen af Amalie som dum fortsætter. Amalie fortsætter endvidere med at formulere sig på nye måde.
3.  Hvem er målgruppen for reality game-showet og hvad bruger de det til?
• Målgruppen for Paradise Hotel, er teenagere og op efter.
• For unge mennesker er det en høj underholdningsværdi.
• Hvorimod de lidt ældre mennesker, ser programmet fordi det interessere dem at se hvordan unge i dag tænker og føler og hvordan man håndtere de forskellige situationer. F.eks. er der en debat på sol.dk der handler om det her, der er en dame på 43 der har svaret, hun siger; Det interessante for mig i den udsendelse er at se, at hele menneskets grund psyke, vores urinstinker virkelig komme til sin ret. 
• Med vores urinstinkter tror jeg der menes at man sikrer sin egen overlevelse,
• Deltagernes intelligens niveau, bliver fremstillet på en måde så de er dumme.
• De ser det af den enkelte grund at det får dem til at føle sig bedre.
• I samme debat er der en kvinde igen der kommentere hvorfor hun ser Paradise; Jeg er i forvejen en meget selvtilfreds person, men når jeg ser Paradise, får jeg det endnu endnu bedre med mig selv! Fordi de simpelthen konstant er så dumme og grinagtige at høre på. Man morer sig over de ting de siger og gør. Thank god, at jeg ikke er en person, der overhovedet kunne overveje at melde mig til sådan et program! 
• Man ikke skal bruge særlig meget energi på at følge med.
• Ud fra det kan man konkludere at unge mennesker primært ser Paradise, diversivt,
• Mens ældre mennesker ser programmet konfirmativt og formativt.
• Når man inddrager minervamodellen  finder man ud af at det typisk ville være folk fra det grå segment, som vil have interesse i at se programmet.
• Det grå segment udgør ca. 10 % af Danmarks befolkning over 13.
• De grå segments kendetegn er, Elsker det nye, Rådvildhed og nydelse, Køber lid nyt hele tiden, udviklingsangst, præget af tidens skiftende holdninger, som følge af indre uro, går de grå mennesker op i udseende og foretrækker underholdning i den lette genre.
• Hypotesen om at det er underholdningen, der har mest betydning for de grå mennesker.
4. Hvordan kan man bruge etologien som forklaringsmodel på mennesket selviscenesættelse i sammenligning med dyrs parringsadfærd?
• Det gælder for dyrene at signalere at de har de bedste gener til at føre slægten videre.
• Både mænd og kvinder tiltrækkes i dag af udseendet.
•  Mænd og kvinder, nok mest kvinder, tiltrækkes af folk med mange penge eller god uddannelse.
• Opsøger folk med mange penge for at sikre sin fremtid økonomisk.
• Mænd konkurrerer nogle gange om hvem der har de største kønsdele og hvem der har flest hår på brystet.
• Hos alle hannerne kommer det ofte til kamp om hunnerne, hos mennesket kommer dette frem som jalousi og kan til sidst ende ud i slåskamp, hvis enten kvinden ikke kan vælge eller manden ikke kan acceptere kvindens valg af partner.
• I Paradise Hotel gælder det om at danne par og spille spillet.
• Mændene og kvinderne konkurrerer indbyrdes om de modsatte køn.
• Mennesket er et af de få dyr der er i løbetid hele året rundt.
• Hos løverne har de i parringstiden parringer hver halve time, for at finde den bedste partner.
• I de sidste mange sæsoner har der ikke været et afsnit hvor der ikke har været lidt sex, noget kysseri eller anden intim omgang. 
• Mændene i Paradise puster sig op og prøver at være alfahan, forsvare sine hunner overfor andre. Kvinderne i Paradise får dog og sin del af slåskampe. 
Konklusion:
Man kan bruge dyrenes seksuelle adfærd til at forklaring på hvordan mennesket iscenesætter sig selv. Parring er en naturlig og instinktiv del af alle dyr og der er nogle en gennemgående karaktertræk på hvordan hannerne gebærder sig.  Under parring iscenesætter både hanner og hunner sig. Der kan drages paralleller mellem handyrene og mændene adfærd for at skaffe sig en partner. Det der driver menneskets seksualitet er det samme hos alle andre dyr, det er instinktet der griber ind, mennesket er så at sige i løbetid hele året. Det er forskellen på mennesker og dyr. Den anden forskel er at mennesket har udviklet sig i en retning hvor parring ikke går ud på at få børn. Alt dette er understreget i Paradise Hotel og viser at mennesket har ubevidste videreførelses instinkter ligesom hos dyr.