Matematik

Ligning

23. november 2011 af Ulrich1991 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hejsa.

Jeg har fået denne ligning for, min opgave er at jeg først skal reducere den med håndkraft, og derefter kontrollere på lommeregner.

(6a-5b)2-(6a+5b)*(6a-5b)-4b(2b-3a)

Når jeg reducere med håndkraft får jeg ligning til at se således ud

(36a2-25b2-60ab)-(36a2+25b2)-8b2+12ab

Hvilket bliver til

-8b2-48ab

Når jeg så tjekker den efter på min TI-89 får jeg dette resultat

42b2-48ab

Er det fordi jeg gør noget galt i mine udregninger eller på lommeregneren ?


Brugbart svar (0)

Svar #1
23. november 2011 af SuneChr

2. og 3. parentes øverst skal ganges helt igennem. Består da af 4 led. (Nårh, ja .... )

Det er ingen ligning, men et reduceringsstykke.

2. sidste linje i # 0 er korrekt.


Brugbart svar (1)

Svar #2
23. november 2011 af Andersen11 (Slettet)

Der er ikke tale om en ligning, men om et udtryk, der skal reduceres:

(6a-5b)2-(6a+5b)·(6a-5b)-4b(2b-3a) = (6a-5b)·(6a-5b -6a -5b) -4b(2b-3a)

                                           = -10b(6a -5b) -4b(2b-3a)

                                           = -2b(30a -25b +4b -6a)

                                           = -2b(24a -21b)

                                           = 42b2 -48ab

Din fejl i #0 består i, at (-5b)2 ikke er -25b2 , men 25b2 . Derfor skal du lægge 50b2 til dit eget resultat, hvorved du får det korrekte resultat.

 

#1. Den 2. og 3. parentes er af formen -(a+b)(a-b) og kommer derfor ud med to led.


Brugbart svar (0)

Svar #3
23. november 2011 af mette48 (Slettet)

(6a-5b)2-(6a+5b)*(6a-5b)-4b(2b-3a)

Når jeg reducere med håndkraft får jeg ligning til at se således ud

(36a2 - 25b2 - 60ab) - (36a2 + 25b2) - 8b2 + 12ab

du laver fortegnsfejl når du bruger kvadratsætningerne

(36a2+25b2-60ab)-(36a2-25b2)-8b2+12ab


Brugbart svar (0)

Svar #4
23. november 2011 af Andersen11 (Slettet)

#3

Ja, det er da korrekt, at der også er en fejl med fortegnet i den midsterste gruppe, og der må være begået endnu en fejl i forbindelse med at hæve minusparentesen, for ellers ville det jo komme ud til (blandt andet) -58b2 .


Svar #5
23. november 2011 af Ulrich1991 (Slettet)

Jeg takker jer alle mange gange for hjælpen :) Super brugbart, er glad for der er hjælpsomme mennesker ude i det ganske land :D

Fortegnsfejlen må have været en skrive fejl da jeg havde skrevet det rigtigt i mine noter :)


Brugbart svar (0)

Svar #6
23. november 2011 af Andersen11 (Slettet)

#5

Som nævnt var der fortegnsfejl tre steder i ovenstående, med et forkert resultat som følge. Du kan så overveje med dig selv, hvorfor du ikke skrev her, hvad du havde i dine noter.


Skriv et svar til: Ligning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.