Fedme - et samfundsproblem med teori?

Jeg havde om Fedme i SRP i 3g sidste år i fagene bio A + samf A, og i samf.delen anvendte jeg to forskellige vinkler mht. brugen af teoretisk materiale: samfundets ansvar vs. individets ansvar. Dele af nedenstående stammer fra min SRP (bare så du ikke kopiere direkte og får prob. - den ligger nemlig på nettet ;)

I forhold til samfundets ansvar kan bl.a. sociologisk teori inddrages - det kan fx være Bourdieus teori om social arv, hvor individet er underlagt og påvirket af sin sociale baggrund og har svært ved at frigøre sig herfra. Et interessant ekstra perspektiv er mad som identifikationsfaktor i denne forbindelse - spise-og kostvaner kan ligesom alle andre normer i vores hverdag anskues som underlagt og være med til at stadfæste vores sociale tilhørsforhold til specifikke samfundsgrupper. Det kan være med til at skabe samhørighed og adskillelse. Hvert fødevareprodukt tillægges særlige symbolske betydninger som kan være identitetsskabende - fx er kød for mænd lig maskulinitet, mens salat tilegnes kvindelighed, ligesom at visse fødevarer sammenkobles med alderdom og andre med ungdom. På denne måde kan man også anskue usund kost som skabende tilhørsforhold i de lavere socialgrupper, samt som en modreaktion mod de højere socialgruppers kostrådsbaserede kostvaner – tilsvarende med motionsvaner og kropsopfattelser, hvor kravene tillige er forskellige alt efter hvilket socialt felt vi befinder os i. De veluddannede eksperters kost- og motionsråd appellerer således til de socialgrupper, som eksperterne selv tilhører, hvilket stemmer overens med, at det jo netop er i de højere socialgrupper at kost- og motionsanbefalingerne er blevet internaliseret – de lavere socialgrupper kan ikke identificere sig med eksperterne og således heller ikke med deres (bedrevidende) anbefalinger. Bourdieu kan mht. kroppens omformning og kropsidealet igennem tiden også inddrages, idet kroppen kan anskues som en form for symbolsk kapital (anerkendelse), der hos omverden skaber en forestilling om en persons sociale ståsted og position. Fedme kan derfor symbolsk give associationer til de lavere socialgrupper. Den overvægtige krop har tidligere repræsenteret velstand, magt og tilhørsforhold til en høj socialgruppe, mens en tynd krop symboliserede fattigdom og lav socialklasse.

Omvendt kan sociologisk teori også anvendes til at understrege individets øgede ansvar for egne valg - fx Giddens teori om den øgede individualiseringstendens og øgede muligheder for at træffe egne valg i livet (også de forkerte). Hvor Bourdieu anskuer mennesket som yderst påvirket af dets omgivelser og opvækstvilkår, så tillægger Anthony Giddens det enkelte individ langt mere selvstændighed – individet kan i højere grad præge sine egne handlemuligheder i livet. Med aftraditionaliseringen er mennesket blevet frigjort fra dets slægt og sociale status, og har i dag mulighed for at vælge frit i livet og skabe sin egen livsfortælling – identiteten er blevet flydende. Her kan fødevarevalg (f.eks. økologi, helse, mv.) være med til at konstruere en identitet. Aftraditionaliseringen og de øgede valgmuligheder i livet medfører tillige, at det enkelte individ selv må tage stilling til og reflektere over den enkelte situation, hvilket kan skabe manglende holdepunkter i tilværelsen og en følelse af tomhed, usikkerhed og fremmedgørelse. For at dulme denne følelse af usikkerhed og tomhed kan mennesket reagere via overdrevent indtag af mad. Sammen med stillesiddende arbejde og evt. usunde kostvaner vil grobunden for udvikling af fedme være lagt. Valgmulighederne mht. udbuddet af fødevarer (med misvisende varedeklarationer) som individet dagligt skal forholde sig til er enorme, og massemedier og ekspertsystemer giver os hele tiden modsatrettede informationer – kompleksiteten og foranderligheden er stor, hvilket kan skabe uoverskuelighed, frygt og uvished ved fødevarevalg. I forlængelse af Giddens teori senmodernitetens fremmedgørelsen, usikkerheden og tomheden, pointerer Giddens tillige, at vi for at kunne stadfæste vores (flydende) identitet, bruger kroppen som et fast holdepunkt for personlig identitet. Kroppen bliver et centralt redskab til at vise omverden hvem vi er, et kommunikationsmiddel. Via vores motions- og kostvaner, mv. skaber vi en fortælling om os selv. Den fysiske krop er synlig for omverdenen, modsat psyken, og har derfor betydning for hvordan andre mennesker betragter os, samt hvordan vi selv begår os i forhold til omverden. Udseendet har fået en stigende betydning for vores selvoplevelse, idet vi i langt højere grad konfronteres med udseendets betydning i dag. Kønne mennesker er overrepræsenterede i medierne og reklamerne viser i stort omfang kun perfekte Photoshop-retoucherede idealmennesker. Kropsidealet har ligeledes forandret sig, og i dag er det særligt den slanke krop som er i fokus. Kroppen, der ligner modellernes, filmstjernernes og musikernes, som netop udstilles i medierne. Aldrig før har så mange mennesker været utilfredse med deres udseende, hvilket bl.a. afspejles i det øgede antal plastikkirurgiske skønhedsoperationer der udføres i dag. Vi jagter alle den perfekte krop. Kroppen er ikke længere en statisk størrelse, den kan omskabes samtidig med identiteten. Træning af kroppen er kroppens refleksivitet, det er en måde hvorpå man selviscenesætter sin kropsidentitet. Kropsidealet for bl.a. kvinder har forandret sig markant gennem årene – fra den fyldige Venus-figur da kvinden var hjemmegående og kønsforskellene store, til den tynde, veltrænede kvindekrop, der tilnærmelsesvis minder om den mandlige krop, samtidig med at kvinderne er blevet stadig mere ligestillede med mænd. Kvinderne har kropsligt frigjort sig fra den traditionelle husmoderrolle. Modsat tidligere tider kan vi i dag selv skabe eget liv (Giddens). Netop fordi vi i dag har mulighed for at omforme og skulpturere vores krop alt efter hvilken identitet vi ønsker at skabe (Giddens), kan manglende kropskontrol anskues som manglende selvkontrol, selvdisciplin og viljestyrke. Der skabes forudindtagede fordomme. Overvægtige stigmatiseres og diskrimineres i samfundet. Graden af stigmatiseringen afhænger naturligvis af køn, overvægtsgrad og alder. 

Sociologen Erving Goffman (moderne - ikke senmoderne) kan i denne sammenhæng (stigmatisering i forhold til kropsidealet) også lige nævnes - personer bliver ifølge Goffman stigmatiserede når de afviger socialt fra de kendetegn, som af samfundet anses som normale, f.eks. vægtsmæssig afvigelse, og derved forekommer en kategorisering og devaluering af disse individer. Han understreger, at de stigmatiserende fordomme og udtalelser om f.eks. en overvægtig kan have konsekvenser for den overvægtiges selvopfattelse og identitet, idet den overvægtiges adfærd og tanker påvirkes af omverdens fordømmende forestillinger om omtalte individ. Den stigmatiserede oplever, at de stigmatiserende træk definerer den stigmatiserede som person. Resultatet kan blive skamfølelse eller forsøg på at gemme sin kropsstørrelse, fordi den overvægtige ikke kan efterleve samfundets standarder for kropsideal. 

Du kan også se på aspekter som samfundsudviklingen og globaliseringens indvirkning på dagens samfund. De nye stillesiddende arbejdsforhold, transportmuligheder og fritidsaktiviteter mindsker incitamentet til fysisk aktivitet, idet fritiden efter arbejde nu skal bruges for at få den nødvendige motion. Kvindernes nye position på arbejdsmarkedet har øget samfundsproduktionen, men som bekendt tillige også efterspørgslen på hurtigt tilberedte retter og spisesteder pga. det nye tidsaspekt. Udviklingen af nye teknologiske produktionsformer i den globale fødevareindustri har medført øgede masseproduktionsmuligheder ved lavere produktionsomkostninger, hvilket har sænket fødevarepriserne på usunde produkter, modsat sunde produkter, som er dyrere. Via globaliseringen er de usunde fødevarers tilgængelighed i Danmark blevet fremmet, og de lave priser appellerer særligt til de økonomisk mindst bemidlede i samfundet, hvor fedmeprocenten jo er størst.

For at gå videre med den anden indfaldsvinkel - at fedme er individets eget ansvar og ikke statens - kan et samf.økonomisk perspektiv også inddrages iforhold til fedmeepidemien. Her kan overvægt anskues som et tegn på, at der fra samfundets side af gives for gode muligheder for at det kan betale sig at leve usundt - der skabes for lille et incitament for borgerne til at tilvælge en sund livsstil. Ved et universelt velfærdssamf. stiger eksternaliteterne ved overkonsumering - dvs. at udgifterne forbundet med fedmeudviklingen bæres af andre i samfundet end de der reelt forårsager udgifterne. Hvis dårlige kostvalg hæmmer den overvægtiges helbred og arbejdsmuligheder, vil omkostningerne herfra (produktionstab, behandling) blive dække af det offentlige via beskatning af sunde, arbejdsdygtige forbrugere og indkomstoverførsler til de overvægtige. På arbejdsmarkedet overføres penge fra de sunde, effektive forbrugere til overvægtige forbrugere med nedsat arbejdsevne ved at give samme løn på trods af forskellig arbejdsindsats. Der skabes derfor en moral hazard-effekt i samfundet - dvs., at når udgifterne for den enkelte overvægtiges fedmerelaterede sygdomme i stort omfang dækkes af samfundet, mindskes incitamentet til at opføre sig kost- og motionsbevidst for at forebygge udvikling af fedme. Det bliver mindre økonomisk risikabelt for overvægtige at tilvælge den usunde livsstil, når samfundet dækker udgifterne.

Desuden er mediernes magt og markedsføring af usunde produkter et virkeligt interessant aspekt!

Et andet perspektiv på fedmeproblematikken, hvor du kigger på hvem der har ansvaret for fedmeepidemien - staten vs. individet - er at kigge på problematikken fra et individualistisk eller strukturalistisk teoretisk perspektiv. Det individualistiske perspektiv knytter sig til den højreorienterede del af det partipolitiske spektrum, idet borgerne her anses som et ukrænkeligt juridisk subjekt, som selv er i stand til og har ansvaret for at træffe egne beslutninger og vurdere evt. konsekvenser heraf. Derfor skal statslig indblanding og kontrol over borgerne være minimal, men staten skal kun give normative retningslinjer som bør følges. Den individualiserede borger kan dog enten kæmpe for sin individuelle selvstændighed og rettigheder, eller i større omfang efterleve samfundskrav og indgå i samfundsfællesskabet på trods af ønske om egne rettigheder. Ligeledes kan staten antage to former – enten fuldkommen uden indvirkning på borgerens liv og livsvalg (interventionistisk stat) eller som ikke-interventionistisk, som ser sig presset og nødsaget til at sætter klare påbud til borgerne om at efterleve den information som staten stiller dem til rådighed. Modsat tilhører venstrefløjen i dansk politik i højere grad det strukturalistiske perspektiv hvor borgerne i langt højere grad er underlagt staten, har begrænset individuel frihed, ansvar og selvstændighed, og skal overholde sanktionerede regler, normer og påbud fra staten. Borgeren bliver et objekt produceret af samfundet, og derfor bliver ansvaret for bl.a. fedme tillagt samfundet. Bourdieus teori om habitus er med til at understrege, at ansvaret ikke alene kan lægges på individet selv, men tillige også på omgivelserne og samfundet – den sociale arv er en afgørende faktor. Og selvom vi har rige informationsmuligheder i Danmark om konsekvenserne ved overvægt, forekommer der tillige misvisende og vildledende markedsføring af billige usunde produkter, hvilket misleder de svageste forbrugere. Uddannelsesniveauet kan samtidig have betydning for hvordan informationerne modtages og forstås af forbrugerne i de forskellige socialgrupper. Prøv at se på, hvordan diskursen har ændret sig de seneste år ... kan give et hint om, at vi har fået et stadig mere ikke-interventionistisk regulering mens den tidligere regering sad på magten (følgerne ved overvægt og overvægt i sig selv er begyndt at blive for omkostningsfuldt for samfundet iforhold til indtjeningen ved udsunde produkter). Med den nye regering har vi sikkert bevæget os mod en meget mere strukturalisitisk orientering. 

Måske kan det bruges lidt :)

Hej Booklover

Jeg skriver også om fedme i min nuværende SRP, tror måske det er din 15-tals opgave jeg har fået inspiration igennem.

Jeg vil bare spørge om det du lige har vist hører til din diskussion del?

Her har jeg nemlig selv opstillet den i 2 dele: Første del er om hvorhvidt individet eller staten har ansvaret

ANden del vil jeg komple virkelige eksempler på fra før, nu og fremtiden. 

Tusind tak hvis du kan nå at svare HURTIGT :)