Studievejledning

Engelsk på universitetet.

03. januar 2012 af NS123 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej :-)

Jeg læser i øjeblikket naturvidenskabelige suppleringsfag med henblik på optagelse på medicinstudiet efter sommerferien 2012. Jeg er dog ikke sikker på, at det er det rigtige for mig, da jeg tit og ofte snubler over kemien og fysikken. Matematikken er jeg nogenlunde til. 

Derfor har jeg overvejet engelsk på universitetet, da jeg føler mig meget hjemme i sproget, og desuden interesserer mig for mange af de ting der blev gennemgået i engelskundervisningen i løbet af gymnasietiden. Jeg er dog også i tvivl, om det er det rigtige for mig - derfor spørger jeg her efter nogle der kender til engelsk på uni eller evt. læser engelsk på uni. 

Først og fremmest er jeg i tvivl om jeg kan klare det fagligt. Gik ud af 3.g engelsk A-niveau med 12 (skriftligt) og 12 (mundtligt) i årskarakter, samt 12 (skriftligt) og 12 (mundtligt) i eksamenskarakterer. Det kunne jo ikke rigtigt være bedre. Jeg hører bare tit om, at universitetet er en helt anden kategori, og at det virkelig er en stor mundfuld. Bliver derfor lidt nervøs ved tanken. Nogle der kan give lidt input om det?

Desuden frygter jeg ting som grammatik og emner som fx Shakespeare. Det er jo umuligt? Men selvfølgelig vil der altid være ting på et studie der er værre end andre.

Alt andet input vil blive værdsat! Synes ikke jeg kan få meget info ud af ug.dk eller universiteternes hjemmesider om, hvordan uddannelsen foregår eller hvad emnerne egentligt omhandler. Tak! :-)


Brugbart svar (2)

Svar #1
03. januar 2012 af uiouio (Slettet)

Jeg taler fra egen erfaring, samt fra mine medstuderende'. Det er som sagt næsten som et chok for alle, det er selvfølgelig forskelligt fra studie til studie, men jeg tror, at arbejdsbyrden er den samme på alle studier. Du skal være indstillet på, at arbejde hårdt og prioriterer dit studie højt (jeg ved jo ikke hvor meget du går op i det :). Jeg er som sagt naturvidenskabelig, og jeg synes selv, at det er et hårdt studie, men jeg knokler da for det og tilsidesætter de aktiviteter jeg udøvede før... lad mig sige det på en måde: jeg har sku ikke et liv ;), men det er også noget jeg selv har valgt. Man får ikke succes, hvis man ikke gør noget for det, desværre, sådan er livet.

På de forskellige universiteter ved jeg, at man kan være studerende for en dag. Try this...

Jeg vil sove nu, men jeg vender tilbage igen imorgen, hvis der er tid til det ;) 


Brugbart svar (2)

Svar #2
03. januar 2012 af MaibritG

Nu er humaniora, som engelskstudiet er en del af, kraftigt nedprioriteret, så du skal ikke forvente at have særlig mange "egentlige undervisningstimer", så der er en masse selvstudie-tid, som det handler om at få prioriteret. Det kan selvfølgelig være forskelligt fra uddannelsested til uddannelsessted, men du skal nok forvente at de naturvidenskabelige studier har flere timer. Grammatik er en væsentlig del af uddannelsen, og jeg tror ikke, at man kommer uden om Shakesspeare. Der vil altid være obligatoriske undervisningsfag, man ikke synes er verdens sjoveste beskæftigelse. For mig har det været investeringsteori, eksempelvis.

Jeg synes du skal vælge den uddannelse, du brænder for - det er trods alt noget du potentielt skal arbejde med indtil, at du går på pension. Jeg skal snart på 2. semester på Designkultur & Økonomi, og er slet ikke blevet skræmt af niveauet, endnu.

 

Held og lykke med valget.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Skriv et svar til: Engelsk på universitetet.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.